Kurator kraever 200 mio. kr. af Hesalights tidligere ledelse og revisor

En erstatningssag om ansvaret for kollapset i Hesalight bringer helt nye detaljer frem om forholdene i det skandaliserede, konkursramte lampefirma.

Private haevninger, usaedvanlige kontrakter i Sydeuropa og en meget passiv bestyrelse er hovedelementerne, når Retten i Roskilde fra på mandag går i gang med at behandle en erstatningssag om 200 mio. kr. mod det krakkede lampefirma Hesalights tidligere ledelse og revisor.

Det er kurator i Hesalights konkursbo Henrik Selchau Poulsen, der står bag søgsmålet. Han vil ikke kommentere sagen på forhånd, men Jyllands-Posten har kendskab til indholdet af sagens hovedpåstande, der afdaekker nye detaljer om forholdene i lampevirksomheden.

Hesalight fremstod kortvarigt som en fantastisk ivaerksaettersucces, men virksomheden gik konkurs i november 2016, efter at regnskaberne viste sig at vaere staerkt misvisende.

Forinden havde bl.a. pensionskasserne Pensam og PensionDanmark postet 590 mio. kr. i lampekometen gennem køb af virksomhedsobligationer. Pengene blev tabt, og efterfølgende er virksomhedens stifter og direktør, Lars Nørholt, idømt syv års faengsel for omfattende bedrageri.

Nørholt har anket dommen, og i januar skal sagen behandles af landsretten.

Sideløbende har kurator Henrik Selchau Poulsen anlagt et civilt søgsmål mod Lars Nørholt, den tidligere bestyrelse samt selskabets tidligere revisor med krav om erstatning.

LED-løsninger til gadelys

Hesalights forretning var baseret på at saelge LED-løsninger til eksempelvis gadebelysning, og firmaet lokkede kunder til ved at tilbyde, at de først skulle betale for varerne, i takt med at besparelserne slog igennem på kundernes strømregning.

Under straffesagen kom det imidlertid frem, at Lars Nørholt ifølge dommen har forfalsket flere kontrakter, og i byretten i Roskilde vil Henrik Selchau Poulsen ifølge Jyllands-Postens oplysninger fremlaegge flere eksempler på staerkt usaedvanlige forhold.

Det gaelder bl.a. et samarbejde med en serbisk virksomhed om at konstruere og finansiere et kloaksystem i den serbiske kommune Stara Pazova.

De to virksomheder vandt i 2015 sammen et udbud om opgaven, der havde en kontraktsum på over 400 mio. kr., og ifølge kuratoren var det tilsyneladende planen, at det serbiske firma skulle stå for konstruktion og vedligeholdelse af kloakkerne, mens Hesalight skulle finansiere projektet, der indebar et betydeligt negativt cashflow på 154 mio. kr. fra 2015-2019.

Forinden havde Hesalight modtaget 590 mio. kr. af bl.a. Pensam og PensionDanmark til at finansiere virksomhedens vaekstplaner, og de omfattede ikke kloaksystemer, mener kurator.

Faktisk var kloakprojektet direkte i strid med Hesalights vedtaegter, vurderer Henrik Selchau Poulsen ifølge Jyllands-Postens oplysninger.

Inden kontrakten med den serbiske kommune gik det ifølge kuratoren op for Lars Nørholt, at Hesalight skulle reservere 43 mio. kr. til en garantiordning, hvilket ville stride imod den aftale, som Hesalight havde indgået med bl.a. pensionskasserne.

Kontrakten blev annulleret, og Hesalight måtte vinke farvel til en sikkerhedsstillelse på godt 21 mio. kr.

Lars Nørholt oplyser i en skriftlig kommentar, at han vil frifindes for erstatningskravet, men han bekraefter dele af forløbet i det serbiske kloakprojekt.

»Hesalight skulle sammen med en lokal virksomhed stå for implementeringen af et kloaksystem og vandpumper, og vi var i dialog med Grundfos omkring vandpumpedelen. For så vidt angik vandpumpedelen, gik dette ud på at spare energi, og ingen anså dette for at vaere uforeneligt med selskabets vedtaegter,« skriver Lars Nørholt.

Det var tirsdag ikke muligt for Grundfos at be- eller afkraefte eksistensen af denne dialog.

Lån til brasilianere

I et andet tilfaelde har Hesalight ifølge kuratoren lånt knap 50 mio. kr. til et brasiliansk selskab, P&G Commercial, der også købte varer af Hesalight på kredit, uden at der var foretaget kreditvurdering eller forlangt sikkerhedsstillelse.

I et tredje tilfaelde var en kontrakt med et italiensk firma betinget af, at Hesalight samtidig købte tilgodehavender, som det italienske firma havde hos en raekke italienske kommuner, for omkring 200 mio. kr.

Lars Nørholt oplyser, at han ikke kan genkende, at den brasilianske aftale skulle vaere indgået under uansvarlige omstaendigheder.

Hans opfattelse var, at P&G var et solidt foretagende, og han oplyser, at P&G var et nødvendigt mellemled, for at Hesalight kunne saelge sine produkter til en større brasiliansk kunde.

Lars Nørholt erindrer ikke, at Hesalight skulle have købt fordringer for omkring 200 mio. kr. hos italienske kommuner.

Hesalights forretninger slog et kaempehul i pengekassen, og draenet blev forstaerket af, at Nørholt overførte over 50 mio. kr. sig selv og sin hustru samt yderligere millioner til sine selskaber.

Han har tidligere forklaret, at han var berettiget til pengene på grund af en bonusaftale i sin direktørkontrakt, som siden er blevet erklaeret ugyldig. Den forklaring fastholder han i dag, oplyser han.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger mener kuratoren, at bestyrelsen totalt svigtede sit ansvar og lod Lars Nørholt gøre, som det passede ham.

I en periode på naesten 11 måneder i 2015 blev der ifølge kuratoren f.eks. ikke holdt et eneste bestyrelsesmøde, ligesom den finansielle rapportering til bestyrelsen tilsyneladende var saerdeles sparsom.

Opdateret formand

Også denne udlaegning er Nørholt uenig i. Han peger på, at bestyrelsesformand

Lars Christian Jørgensen var i virksomheden to til tre gange om ugen og fik et månedligt honorar for forhandling af kontrakter og garantier.

»Det er derfor min opfattelse, at bestyrelsesformanden deltog i den daglige drift, og at han derfor også var helt opdateret om, hvad der foregik i selskabet,« oplyser han.

Udover Lars Nørholt selv og advokat Lars Christian Jørgensen består de staevnede bestyrelsesmedlemmer af

den tidligere medejer af Hesalight Martin Kent Nielsen samt tidligere direktør i IC Company Niels Mikkelsen.

Det er tidligere kommet frem, at Lars Christian Jørgensen modtog en bonus på 5,9 mio. kr. i forbindelse med salget af virksomhedsobligationer. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har Henrik Selchau Poulsen opgjort de samlede honorarer til Lars Christian Jørgensen for 11,8 mio. kr. i perioden 2014-2016 inklusive bonussen på 5,9

Det er derfor min opfattelse, at bestyrelsesformanden deltog i den daglige drift, og at han derfor også var helt opdateret om, hvad der foregik i selskabet. LARS NØRHOLT, STIFTER OG DIREKTØR, HESALIGHT

iagttages et markant fald i antallet af børn og en markant vandring af isaer velkvalificerede unge fra øst til vest, hvilket har vist sig at have langsigtede konsekvenser,« hedder det i rapporten, der fortsaetter:

»På trods af en velkommen stigning i fødselsraten i øst, viser befolkningsudviklingen – isaer i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder – et fortsat fald, og andelen af aeldre vokser hurtigere i øst end i vest. Dette påvirker direkte mulighederne for økonomisk harmonisering.«

Befolkningsstrukturen og den lave befolkningstaethed i Østtyskland har allerede resulteret i et reduceret udbud af kvalificeret arbejdskraft. I totredjedele af alle professioner er denne situation forvaerret i det seneste fem år.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft afspejler sig imidlertid ikke i hverken lønninger eller disponibel indkomst. Mens den disponible indkomst i Østtyskland var 19.909 euro i 2018, var den 23.283 euro i Vesttyskland.

Østtyskeren og vesttyskeren, der udfører det samme arbejde, har med andre ord ikke det samme udkomme af deres anstrengelser, og netop det forhold bliver der advaret om i statusrapporten.

Der er også markant forskel i produktiviteten.

Bnp pr. indbygger i Østtyskland var i 2018 på 32.108 euro, mens det var 42.971 euro i Vesttyskland. Med denne målestok var østtyskernes produktivitet kun 75 pct. af niveauet i Vesttyskland. Faktisk havde samtlige fem østtyske delstater – minus Berlin – en lavere produktivitet end Slesvig-Holsten, der i 2018 var den vesttyske delstat, der lå lavest.

Fremtiden

Fremtidsperspektiverne er ikke just optimale, hvis man skal tro rapporten ”Wachstum und Produktivität 2035” fra Bertelsmann Stiftung.

»Gabet mellem Øst- og Vesttyskland vil som helhed kun mindskes marginalt eller slet ikke i perioden frem til 2035. Generelt er der ikke ud