Vild dvaergappelsin – havtorn er en vitaminbombe
Vores sorter af havtorn indeholder pr. vaegtenhed fem gange mere C-vitamin end appelsiner og to-tre gange mere A-vitamin end gulerødder. Samt en maengde essentielle fedtsyrer, som man ellers skal købe på kapselform for at få nok af.
Nu er årstiden kommet, hvor man kan blive overordentligt forkølet, hvis man drager en tur i felten. Luften er vandkold, og kulden siver ind overalt, når man som jeg står og lytter tålmodigt efter efterårets sidste traekfugle. Jeg bliver kold og våd, gennemblødt helt ind til underhylerne, og jeg spørger mig selv, hvorfor man overhovedet indlod sig på endnu en tur til kysten? Nå jo, det handler om de krognaeb, som jeg så gerne vil se. De sidder derude i rønnetraeerne et sted, eller også flyver de forbi ved kysten, hvor jeg står lige nu. Kalø Vig. På vej hjem fra Mols. Desperat. Vil I ikke godt ringe, hvis I ser krognaeb?
Heldigvis er der C-vitaminer at hente, mens man står og venter. Langs stranden står nemlig maengder af havtorn. Buske med blegblå blade og myriader af orange baer. Selv om vi møder rigtig mange mennesker, som er på tur for at plukke baerrene, er det ikke en helt let opgave. De går nemlig nemt i stykker og ender ofte som en havtorn-marmelade mellem fingrene på folk. En helt ekstremt sur marmelade, men folk er tilsyneladende ligeglade, for havtorn-baer er sunde.
Havtorn er faktisk en sand naeringsbombe af den slags, som saelges i rigt mål i helsekost-butikker. Man mener seriøst, at havtorn er det baer i verden, som indeholder flest forskellige vitaminer i den største dosis. I litteraturen finder man således angivelser af, at et enkelt baer fra havtorn indeholder lige så meget C-vitamin som en appelsin! Det gaelder dog vist kun de allervildeste baer fra Kaukasus og Himalaya, hvor busken også findes. Vores egne sorter er lidt mere beskedne, men pr. vaegtenhed indeholder havtorn alligevel fem gange mere C-vitamin end appelsiner og totre gange mere A-vitamin end gulerødder. Samt en maengde essentielle fedtsyrer, som man ellers skal købe på kapselform for at få nok af.
Det er altså ikke for sjov, at havtorn i disse år undersøges i alskens medicinske sammenhaenge. Videnskabeligt er det allerede dokumenteret, at havtorn er virksom over for visse hud-, luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, den er muligvis effektiv over for visse former for kraeft, og endelig er den generelt gavnlig for immunsystemet. Som eksempel kan naevnes, at sårheling generelt går en tredjedel hurtigere, hvis man påsmører havtorn-ekstrakt, og mange forskere mener endvidere, at indtagelse af havtorn-juice er en af forklaringerne på, at bjergfolk fra det centrale Asien bliver så ekstremt gamle. Oven på sådan en salgstale er ikke et øje tørt, men jeg spiser dem altså kun for sjov – for at demonstrere, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Egentlig er vi ikke vildt begejstrede for havtorn på vore naeringsfattige strand-overdrev. Ligesom baelgplanter og rødel har havtorn nemlig et intimt samarbejde med svampe, som den ”holder” som husdyr i små rodknolde. Svampene hjaelper til at omsaette atmosfaerens frie kvaelstof til gedigen plantenaering, og på den måde medvirker havtorn til biologisk gødskning af naeringsfattige lokaliteter. Men trods alt hører havtorn hjemme her i landet, og en dag sidder der en sjaelden fugl og skutter sig i den. I dag, måske?Please…..
Morten D.D. Hansen er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum.