Jødehad hører ingen steder hjemme

På 81-års-dagen for Krystalnatten blev danske jøder ramt af chikane og trusler rundtom i Danmark. En jødisk familie fik sat en davidsstjerne på postkassen, og jødiske gravpladser i Randers blev udsat for haervaerk. Det er dybt forargeligt, og det hører ikke hjemme i vores land. Mine tanker går til vores jødiske samfund.

Desvaerre er der ikke tale om et enkeltstående tilfaelde eller om drengestreger begået af unge uden omløb på øverste etage.

Nej, der var tale om en planlagt handling begået af nazister. Chikane og trusler mod det jødiske folk er heller ikke et nyt faenomen.

Tag f.eks. terroranslaget i København. Her betalte Dan Uzan i 2015 den ultimative pris for at beskytte sine egne i den jødiske synagoge mod en fanatisk islamisk terrorist.

Og så er der hverdagens terror. De ting, som gør, at det jødiske samfund i Danmark er under naesten konstant bevogtning. Som betyder, at jøder ikke tør faerdes i visse dele af København. Chikane, der betyder, at hver fjerde religiøst betingede hadforbrydelse i Danmark er rettet mod jøder.

Afstumpede imamer i visse islamiske kredse, som bifalder drab på jøder.

Det er og bliver fuldstaendigt uacceptabelt. Det er dybt bekymrende i forhold til det jødiske samfunds sikkerhed og tryghed. Derfor glaedes jeg over, at regeringen tager dyb afstand fra chikanen.

Men ord er ikke nok. Der skal også handling til. For ellers risikerer vi, at danske jøder ikke laengere føler, at de kan leve trygt i vores land.

Og det kan jo ganske enkelt ikke vaere rigtigt, at i et land som Danmark, hvor jøder igennem flere årtier er søgt til og har fået ly for chikane og forfølgelse, skal jøder rejse vaek herfra af samme årsag.

I Danmark er det mere acceptabelt at gå på gaden iført en muslimsk klaededragt end at have en jødisk kippa på hovedet. Altså helt aerligt, hvor langt er vi kommet ud, når politiet skal bevogte en jødisk slagter, skole eller synagoge? Det er helt gakkelak.

Der burde indføres en international kippadag, hvor vi i solidaritet og i afsky for den voksende antisemitisme står sammen med det jødiske samfund.

Selv om jøderne for laengst har fået deres eget land, hvor de i princippet kan bo i fred, så er de stadig omgivet af fjender. Hadet til Israel er nemlig stort i Mellemøsten. Jeg fik selv syn for sagen, da jeg i oktober besøgte landet. Her besigtigede jeg en tunnel 80 meter under jorden. Gravet ud af Hizbollah, med det formål at komme ind i Israel for begå terror mod uskyldige.

Også i vores del af verden er Israel under konstant beskydning – ikke med granater, men med politiske trusler. Boykot og sanktioner mod Israel finder vej til dagsordenen i EU.

EU-Domstolen har blåstemplet maerkning af israelske varer produceret i de besatte områder, så forbrugere kan vaelge dem fra.

Er det davidsstjernen, som skal på varerne? Jeg spørger bare. Formålet er at presse israelerne i konflikten med Palaestina. En konflikt med mindst to parter, men hvor Israel i bl.a. store dele af venstrefløjens optik er ubetinget skurk.

Det samme ses i FN’s Sikkerhedsråd, hvor Israel som det eneste land har et selvstaendigt punkt på dagsordenen.

Ja – du laeste rigtigt. Det er ikke menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien eller Iran, som har et fast punkt på dagsordenen. Nej. Det er situationen i Israel. Det eneste demokrati i Mellemøsten. Forstå det, hvem der kan.

Jøderne og deres land er under konstant pres fra alle sider. Det skal stoppe nu. Danske jøder skal ikke se sig over skulderen og leve i utryghed i Danmark. Nej, danske borgere skal beskyttes mod ulovlig chikane og trusler.

Og så skal vi stoppe den åbenlyse bashing af Israel. Det kan nemlig vaere med til at fremme antisemitisme.

Hvor langt er vi kommet ud, når politiet skal bevogte en jødisk slagter, skole eller synagoge? Det er helt gakkelak.