Støjskandale med kampfly har kostet over en halv mia. kr.
Dyrere støjisolering af norske traehuse er en del af forklaringen på, at Danmark skal bruge mindre end Norge på kompensation til kampflynaboer, siger minister.
Skandalen om støjen fra Danmarks nye F-35-kampfly har nu kostet staten en uforudset ekstraregning på over en halv mia. kr.
Først måtte Forsvarsministeriet sidste år med et opsigtsvaekkende skridt flytte hele det store F-35-terminalanlaeg på Flyvestation Skrydstrup til en anden placering pga. omfattende problemer med støj, som blev afdaekket i JyllandsPosten. Den manøvre medførte en ekstraregning på 260 mio. kr., fordi der bl.a. skal bygges nye bygninger.
Fredag indgik partierne bag indkøbet af de 27 nye kampfly en ny aftale om at bruge yderligere 250 mio. kr. til opkøb og støjsikring af huse, som rammes af larmen fra F-35-kampflyet. Aftalen står i skaerende kontrast til, at den davaerende forsvarsminister, Peter Christensen (V), for tre et halvt år siden i et svar til Folketinget afviste, at det ville blive nødvendigt at støjsikre eller ekspropriere boliger pga. F-35-støj.
S-regeringen er sammen med V, R, DF, K og LA blevet enige om en model, der sikrer støjkompensation til over 1.600 støjramte boliger.
Ejerne af de 117 mest støjbelastede huse, som ligger i en såkaldt rød zone, kan vaelge mellem enten støjisolering eller 140.000 kr. i støjkompensation. De får også et tilbud, som gaelder i 10 år, om, at staten opkøber deres huse. I de øvrige ca. 1.500 ejendomme i en såkaldt gul zone, hvor støjen er mindre, bliver ejerne tilbudt enten støjisolering eller 70.000 kr. til støjkompensation.
Forsvarsminister Trine Bramsen er tilfreds med aftalen, som hun betegner som »retfaerdig og ambitiøs«. Hun oplyser, at modellen ligner den i Norge, som også har købt F-35-fly, og at pengene tages inden for det samlede kampflybudget.
Trine Bramsen, Norge har brugt 1 mia. kr. på støjsikring og opkøb. Hvordan kan vi gøre det til en fjerdedel af prisen i Danmark?
»Den store forskel er bebyggelsestaetheden, og så er der mange traehuse i Norge, og de er dyrere at støjsikre. Men kriterierne for, hvornår man får støjsikring, går på flere parametre laengere end i den norske model,« siger Trine Bramsen.
Hvordan kan det lade sig gøre, at din forgaenger, Peter Christensen, for tre år siden kunne sige, at der skulle bruges 0 kr., og nu skal der bruges en kvart mia. kr.? »Med de analyser, som jeg har fået forelagt af støjbilledet, synes jeg ikke, at det er urimelige ønsker, der er kommet fra borgerne taet på flyvestationen. Det er baggrunden for, at jeg har lavet denne kompensationsmodel,« siger Bramsen, der påpeger, at modellen er markant større end den model, som den tidligere regering havde lagt på bordet.
»Jeg synes, at vi straekker os rigtig langt for at sikre, at vi er gode naboer. Alle tidligere udspil har i varierende grad ligget et godt stykke under 100 mio. kr.«
Borgere i foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer har kritiseret, at politikerne ikke har imødekommet krav om erstatning for vaerditab på ejendomme. Selv om boligerne støjisoleres, vil det ifølge foreningen ikke kompensere for, at husene falder så kraftigt i vaerdi pga. af de nye fly, at nogle borgere bliver teknisk insolvente.
Ifølge Trine Bramsen er der blevet lavet en juridisk vurdering, som siger, at Forsvaret ikke er erstatningspligtigt for bl.a. vaerditab.
»Hvis nogle borgere er uenige i den juridiske vurdering, der foreligger, har de alle muligheder for at gå til domstolen,« siger hun.
De første F-35-fly kommer til Danmark i 2023.