Putin-rådgivere under mistanke i sag om nedskydning af passagerfly over Ukraine

Efterforskere haevder, at en af praesidentens toprådgivere var i kontakt med pro-russiske oprørsledere i Ukraine, der anklages for at myrde 298 i et passagerfly.

Selv når beviserne hober sig op, er det en velafprøvet politisk taktik at råbe sammensvaergelse og heksejagt.

Ingen var overrasket, da det officielle Rusland på trods af nye belastende oplysninger fastholdt sin uskyld i nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 med 298 ombord over det østlige Ukraine den 17. juli 2014.

Hollandske efterforskere, der i flere år har arbejdet på at opklare forbrydelsen, har offentliggjort et nyt saet aflyttede telefonsamtaler mellem oprørsledere og folk fra inderkredsen omkring praesident Vladimir Putin i ugerne op til tragedien.

Reaktionen fra Moskva lod ikke vente på sig. Maria Zakharova, der er talskvinde i det russiske udenrigsministerium, sagde på en pressebriefing i Moskva, at verden oversvømmes med falske nyheder, og at dette formentlig blot er en mere.

Hun satte spørgsmålstegn ved, om optagelserne var aegte, eller om der er tale om manipulerede beviser i et forsøg på at svaerte Rusland til.

Klare optagelser

Optagelserne er ellers klare nok. De afslører, at de russiske myndigheder i Moskva havde stor indflydelse på de prorussiske oprørere, der er anklaget for at have draebt alle de ombordvaerende med et russisk missil, da flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur i Malaysia.

På båndene høres samtaler med flere oprørsledere, heriblandt Donetsk-republikkens selvudnaevnte premierminister, Alexander Borodaj, og den selvudnaevnte forsvarsminister, Igor Girkin. De talte med Sergej Aksjonov, den Kreml-udpegede leder på Krim-halvøen, og Vladislav Surkov, der er en af

Putins rådgivere. I mindst tre samtaler siger separatistlederne, at de beskytter russiske interesser, og at de følger ordrer fra de russiske efterretningstjenester FSB og GRU.

»Jeg udfører ordrer fra Rusland og beskytter kun ét lands interesser. Det er kendsgerningen,« siger Borodaj i en af samtalerne.

I en opsnappet samtale fra juli 2014 siger Surkov til Borodaj, at den selverklaerede oprørsrepublik vil få militaer støtte fra Rusland.

I begyndelsen af juli meddelte en leder i oprørsrepublikken en lokal leder, at der er forstaerkninger af mandskab på vej fra den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, og at folk fra Moskva vil overtage ledelsen. Ifølge det internationale efterforskningshold (JIT) viser samtalerne, at Rusland havde afgørende indflydelse på såvel de politiske som de militaere ledere i Donetsk-republikken.

Før nedskydningen

Allerede i juni fastslog efterforskerne, at missilet, der ramte passagerflyet, blev leveret af den 53. russiske brigade på en flybase i Kursk ikke langt fra graensen til Ukraine – og at det blev affyret fra et område kontrolleret af prorussiske oprørere.

Endnu har efterforskerne ikke fundet den rygende pistol, der beviser, hvem der trykkede på aftraekkeren. I de aflyttede samtaler, som blev opsnappet af Ukraines efterretningstjeneste, naevnes MH17-flyet ikke, men efterforskerne tror, at embedsmaend i den russiske regering vidste, hvad der foregik, og at de havde stor indflydelse.

Ifølge JIT tog kontakterne mellem oprørerne og Moskva til i styrke i første halvdel af juli 2014. Stort set dagligt talte oprørsrepublikkens ledere i telefon med russiske myndighedspersoner.

Adskillige tidligere oprørssoldater har fortalt efterforskerne, at de russiske efterretningstjenester var involveret i administrationen af republikken, og ifølge et vidne rejste oprørsledere regelmaessigt til Moskva for at konsultere deres kontakter. Mange samtaler fandt sted på saerligt sikrede russiske telefoner.

»Alle indicierne for taette bånd mellem lederne af oprørsrepublikken og embedsmaend i den russiske regering rejser spørgsmålet om deres mulige involvering i indsaettelsen af Buk-missilerne,« skriver JIT.

I sommer rejste efterforskerne tiltaler for mord på 298 mennesker mod tre russere og en ukrainer. Retssagerne mod russerne Igor Girkin, Sergej Dubinskij og Oleg Pulatov og mod ukraineren Leonid Kharsjenko indledes efter planen i marts naeste år.

Alle indicierne på taette bånd rejser spørgsmålet om involvering i indsaettelsen af missilerne. Hollandskledet efterforskningshold