Kompakt og effektivt teater
”Peggy Pickit ser Guds ansigt” er en kompakt forestilling om misforholdet mellem iland og uland.
PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT »Det var forfaerdeligt,« siger de som det første til publikum.
To gamle vennepar mødes for første gang, siden det ene par for seks år siden tog ud som laeger til et afrikansk kriseområde. Det andet par blev hjemme og har siden fået barn, bil og forstadsbolig. Nu skal de hygge sig ligesom i gamle dage, men tiden er kommet imellem dem.
»Det var forfaerdeligt.« Replikken er én af mange, hvor karaktererne traeder ud af selskabet og fortaeller publikum, hvordan aftenen forløber. Og når de traeder tilbage i handlingen, hopper vi en smule baglaens, så vi får gentaget de sidste replikker før afbrydelsen. Det er lidt som at se en film sammen med en alt for entusiastisk fan, som hele tiden stopper, kommenterer og spoler tilbage.
”Peggy Pickit ser Guds ansigt” er skrevet af den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig. Den saetter fokus på misforholdet imellem uland og iland, men indkredser det hele til disse to par: Det, der blev hjemme med det nye køkken og Peggy Pickitdukken, og det, der midt i nødhjaelpsarbejdet knyttede sig til en foraeldreløs pige, som de til sidst måtte efterlade i urolighederne.
Og netop dét får Christoffer Berdal frem i sin iscenesaettelse af forestillingen. De fire var åbenlyst naere venner engang, men nu er stemningen akavet – ja, indimellem forfaerdelig. Bebrejdelserne går i alle retninger. Dukkerne knaekker halsen, Nirvana synger »entertain us«, og tapen findes frem. Forholdet er ødelagt for altid. De fire stirrer tomt ud i luften. Det var dén middag.
Med sine kun 65 minutter er ”Peggy Pickit ser Guds ansigt” en kompakt og saerdeles effektiv forestilling. Sproget er levende, og stemningen er intens.
Desvaerre bliver skuespillet af de fire medvirkende for overfladisk til, at vi egentlig interesserer os for dem. Vi savner psykologisk dybde – både i de enkelte karakterer og i deres samspil.
Og måske er det i virkeligheden de mange afbrydelser, der forhindrer både skuespillerne og os i at blive revet med. Da Husets Teater og Teatret Svalegangen for snart syv år siden opsatte ”Peggy Pickit ser Guds ansigt”, havde forestillingen praecis den samme udfordring. Det må vaere muligt at forløse karaktererne, men det er altså ikke lykkedes i disse to produktioner.
Det er altså absolut en fordel, at forestillingen holder sig så kort og effektiv som muligt. Der er masser at tage stilling til – masser af spørgsmål at gå hjem med. Hvad nytter nødhjaelpsarbejde og velgørende donationer i virkeligheden? Køber vi os bare fri af vores dårlige samvittighed, når vi smider en mønt i indsamlingsbøssen?
Bekymrer vi os virkelig om det, der foregår uden for vores egen lille matrikel?
SKUESPIL
ODENSE TEATER Af Roland Schimmelpfennig Iscenesaettelse: Christoffer Berdal Scenografi: Catia Hauberg Engel Varighed: 65 minutter Spiller til den 7. december 2019
for udvaelgelse af det vindende bud først blev fastlagt efter de indkomne bud var kendt«.
Ønsket om, at Rigsrevisionen fremlaegger et notat om sagen, er første stadie frem mod en eventuel undersøgelse af dab-udbuddet.
»Notatet kan enten vaere udtømmende, når det kommer, eller vi kan sige ”okay, så må vi gå videre med en egentlig undersøgelse”. Fordelen ved notatet er, at det kommer hurtigere,« siger Frank Aaen.
Statsrevisoren for Liberal Alliance, Villum Christensen, udtalte i sidste uge til Jyllands-Posten, at han var enig i Frank Aaens ønske, men at han gerne vil sikre, at »der kan formuleres et undersøgelsesspørgsmål, som ligger inden for Rigsrevisionens mandat«. Der skal to statsrevisorer til, før Rigsrevisionen tager en sag op.
Den 22. oktober udnaevnte Radio- og tv-naevnet Loud som vinder af dab-udbuddet. De tre radiokandidater, der havde budt på kanalen – herunder Loud, Radio24syv og DK4 – fik efterfølgende mulighed