Britta Nielsen og hendes smarte advokat provokerer mig helt vildt
Jeg er så traet af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere.
Omtalen af retssagen mod Britta Nielsen, der er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk, irriterer mig allerede helt vildt.
Det gjorde det sådan set allerede sidste år, da det kom frem, at den 64-årige kvinde, en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, blev afsløret i – gennem 25 år – at have stjålet 117 mio. kr. af styrelsens penge. De mange penge skulle vaere gået til projekter for udsatte medborgere, men de nåede desvaerre aldrig frem. I stedet endte de i Britta Nielsens egne lommer.
Britta Nielsens tårevaedede og naermest patetiske forklaringer i retten provokerer mig i den grad. Hun mener simpelthen, at systemet i Socialstyrelsen var hullet som en si og helt uden sikkerhedsforanstaltninger. Det ”fristede” åbenbart damen i sådan en grad, at hun ikke kunne lade vaere med at overføre penge til sig selv. Selv om hun virkelig gerne ville stoppe.
Gang på gang traekker hun offerkortet, hun jamrer sig gennem grådkvalte og patetiske forklaringer om, hvor fattig hun selv var som barn, og hvor gerne hun ville give sine børn en bedre opvaekst end sin egen.
Jeg er ved at kaste op over hendes bortforklaringer; de virker både udtaenkte, manipulerende og indstuderede. Isaer når vi ved, at hun straks flygtede til Sydafrika, da svindelen blev opdaget, det sidste, hun googlede, inden hun blev anholdt var: Kan man lave en falsk fond i Sydafrika, og hvor kan man gemme smykker i Sydafrika?
Jeg har det også stramt med hendes advokat, Nima Nabipour. Selvfølgelig skal en forsvarsadvokat til hver en tid repraesentere sin klient bedst muligt og gå efter frifindelse eller den lavest mulige straf, men Nami Nabipour gør en dyd ud af at fremstille sin klient svag og forvirret, samtidig med at han selv stiller op og fortaeller, hvor svaert det her er for hans stakkels klient. Uha da, hvor er det synd for damen, at hun nu skal stå til ansvar for det, hun har gjort. Hvorfor dukker Nabipour op i et TV 2 News-program, hvor journalist Søren Lippert interviewer en markant personlighed? Nabipour sagde dybest set ingenting i programmet; enten kunne han ikke – eller også ville han ikke svare på langt de fleste spørgsmål. Selvfølgelig skal en forsvarsadvokat procedere i retten og ikke i medierne, så hvorfor egentlig stille op? Jeg kan kun gaette på, at det handler om to ting: selvpromovering – flere kunder i biksen – og så en framing af Britta Nielsen som et stakkels offer. Vi er vel enige om, at det i sidste ende er os skatteydere, der betaler hans salaer, så jeg synes egentlig bare, han skulle passe sit arbejde i retten.
Det er, som om al min vrede over den offentlige utilstraekkelighed og lukkethed kommer ud i min forargelse over Britta Nielsensagen. Jeg er så traet af alle de andre sager, hvor de offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Britta Nielsens primitive svindel med Socialstyrelsens penge er bare endnu et eksempel på, hvor skrøbelige vores systemer er. Det kan da ikke passe, at det er en lille grå mus af en deltidsansat fra det offentlige og hendes smarte forsvarsadvokat, der skal stå i en retssal og klaede det offentlige, deres amatøragtige systemer og eklatant dårlige ledelse af til skindet? Hvis ikke Britta Nielsen tilfaeldigvis var blevet opdaget, så var der ikke sjael, der havde interesseret sig for, om der manglede 117 mio. kr. eller ej.
Det danske system bygger i høj grad på tillid. Og det virker på mig, som om vi lige så langsomt er ved at miste troen på det offentlige. Man stjaeler simpelthen ikke 117 mio. kr. fra sine medborgere, fordi man kan. Og man stiller sig i hvert fald ikke op med tudefjaes flankeret af en smart forsvarsadvokat og piber over, hvor synd det er for ens børn og en selv.
Jeg glaeder mig til, at den her sag er overstået, og damen har fået sin straf. Så kan vi måske koncentrere os om at få genopbygget en smule tillid til de her instanser igen.