Tjenerindens mor er en moden stjerne
Tidens mest populaere feminist er Margaret Atwood, som er blevet en endnu større stjerne efter filmatiseringen af hendes bog ”Tjenerindens fortaelling”.
At få – endnu et – internationalt gennembrud i en alder af 78 år og samtidig genopstå naermest som rockstjerne med en 32 år gammel bog. Det er de faerreste forfattere forundt.
Men den canadiske forfatter og digter Margaret Atwood er ikke hvem som helst.
Som et litteraert og udogmatisk feministisk fyrtårn og en af verdens bedst saelgende forfattere er hun svaer at komme udenom, når man taler om historier om det at vaere menneske.
Den dundrende succes for HBO-serien ”The Handmaid’s Tale” i 2017 bygger på Atwoods bog ”Tjenerindens fortaelling” fra 1985.
Hun bankede dermed igen lige ned i tidsånden med historien om et dystopisk fremtids-USA. Her er kvinder reduceret til voldtagne fødemaskiner, og deres rettigheder knust af et pseudoreligiøst regime.
Med en ny amerikansk praesident ved roret i 2016 med et problematisk forhold til kvinder og med ønsker om at fjerne retten til abort fremstod Atwoods gamle bestseller pludselig mere aktuel end nogensinde.
Flere opfølgende saesoner af tv-serien har fornyet opmaerksomheden om hendes omfattende forfatterskab.
Masser af haeder
Hun har udgivet over 60 vaerker og modtaget striber af litteraere priser.
For en måned siden fik hun den prestigefyldte Booker
Prize for anden gang. Denne gang for sin opfølger til ”Tjenerindens fortaelling”, ”The Testaments”, som udkom på dansk den 14. november.
Opfølgeren er ifølge Atwood en advarsel om de totalitaere tendenser, der vokser op kloden rundt lige nu. Hendes budskab er, at ingen tidligere fremskridt nogensinde må tages for givet.
Hun debuterede i 1964 med digtsamlingen ”The Circle Game”. Hendes første roman, ”Den spiselige kvinde”, kom få år efter. Derefter er det gået slag i slag.
Atwood voksede op i den canadiske ødemark, hvor faren studerede insekter. Børnene blev hjemmeskolede af moren, og Margaret blev en bogsluger. Først som otteårig flyttede de til Toronto, hvor Margaret Atwood bor den dag i dag.
Efter en vis tilpasning til civilisationen laeste hun senere filosofi og litteratur på Harvard.
Men sammenstødet mellem vildmark og civilisation har siden spillet en central rolle i forfatterskabet.
Hun er i dag fortsat aktiv debattør i kampen mod klimaforandringer. Ifølge hendes hjemmeside også med en masse adfaerdsregulerende greb i egen barm.
/ritzau/
Margaret Atwood, forfatter, digter, Toronto