Firmaer søger forgaeves efter nye medarbejdere

21 pct. af alle jobopslagene fra april til september endte uden rekruttering. Dansk Erhverv mener, at manglen på arbejdskraft står i vejen for firmaernes vaekst.

61.110 stillinger forsøgte danske virksomheder at besaette uden held fra april til september i år. Det viser en undersøgelse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som hører under Beskaeftigelsesministeriet.

»Tallene fra Star viser jo, at der fortsat er et stort uløst problem med mangel på arbejdskraft i hele landet,« fortaeller Peter Halkjaer, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

De 61.110 personer, som virksomhederne ikke kunne finde, svarer til 21 pct. af jobopslagene, hvilket er en lille stigning i pct. fra juni, hvor det samme tal lød på 20 pct. En rekruttering vurderes som mislykket, hvis virksomheden enten ikke ansaetter nogen, eller den ansaetter en person med andre kvalifikationer end dem, som den egentlig søgte.

Selv om andelen af rekrutteringer, der har slået fejl, stort set har vaeret uaendret siden 2014, hvor det i hele perioden har ligget mellem 20 og 25 pct., så mener Peter Halkjaer, at det har vaeret en haemsko for virksomhederne.

»Det har helt klart vaeret med til at bremse virksomhedernes mulighed for at vaekste, når de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at der er projekter, der bliver lagt ned, og opgaver, der sendes ud af landet,« siger han.

3F: 100.000 ledige

Hos 3F er man ikke enig. Man kan ikke genkende det billede, som undersøgelsen tegner.

»Der er jo ikke den her mangel på arbejdskraft, som der bliver sagt. Der er 100.000 ledige i Danmark og 14.000 unge, der mangler en praktikplads. Hvis der er mangel på arbejdskraft, kunne man så ikke tage nogen af dem?«, spørger Peter Heisel, forbundssekretaer i 3F.

Han mener, at virksomhederne ikke slår opslagene op på steder som Jobindex, hvor de ledige er tvunget til at søge efter arbejde.

»Virksomhederne burde i stedet slå opslagene op de steder, hvor de ledige er. Hvis den ledige så mangler nogle kvalifikationer, kan den ledige jo laere det. De kan eventuelt ansaette en murerarbejdsmand, hvis de mangler en murer, og så lave lidt om på arbejdsprocesserne.«

På Christiansborg kører finanslovsforhandlingerne lige nu for fulde drøn. Her har Radikale Venstre saerligt kaempet for at gøre det lettere for personer uden for EU at få arbejde i Danmark, men droppede i sidste uge kravet om at saenke beløbsgraensen, der bestemmer, hvad en medarbejder udefra minimum skal tjene.

Peter Halkjaer så også gerne, at det blev lettere at hente kvalificeret arbejdskraft hjem fra tredjelande.

»Den hurtigste løsning ville vaere at sikre, at udenlandsk arbejdskraft kan tage job på det danske arbejdsmarked. Om det sker gennem positivlister, beløbsgraense eller noget tredje er knap så afgørende,« siger han.

Heller ikke her er 3F enig. Peter Heisel påpeger, at der allerede er ca. 15 mio. ledige i EU samt muligheden for at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU.