Betaler du også abonnement for at gå i banken?

Alle bankkunder har krav på ordentlig rådgivning – ikke kun dem, der betaler ekstra for det. Kraev det!

Jeg er private banking-kunde. Jeg er ikke rig, men min økonomi har den »fornødne kompleksitet,« som min altid smilende private banker fortalte mig, før jeg gik i garnet.

Og det hedder nemlig private banker – ikke bankrådgiver. Basta!

Kompleksiteten består i, at jeg og min absolut bedre halvdel med vores realkreditinstitut som hovedaktionaer ejer to boliger, vi har aktier i pensionsordningerne, vi har en virksomhed, alene fordi vi lejer den ene bolig ud, og vi har det, banken kalder en »generationsskifteproblematik.«

Det sidste betyder bare, at vi skal taenke os om, inden vi saelger foraeldrekøbet til en af vores sønner eller andre.

Private banking var oprindelig forbeholdt meget velhavende kunder, men er efterhånden udbredt til mange med medlemskort til middelklassen. Det har betydet, at bla. Danske Bank har oprettet en speciel kundegruppe, der hedder Danske Bank Elite. Eliten findes også i andre banker.

Konkurrencen om private banking-kunder er stenhård, og der bliver flere og flere af dem. Det er ønskekunder, fordi vi betaler abonnement for vores private banker, det platinfarvede kreditkort og kundearrangementerne, hvor banken spenderer spisning og rigelig rødvin.

Men hold øje med, hvordan du betaler. For der er store forskelle på, hvordan bankerne opkraever abonnementet.

Nogle banker opkraever et fast månedligt beløb, mens andre tager et gebyr af den investerbare formue.

Så har du mange vaerdipapirer, kan det blive meget dyrt at få plejet formuen, hvis der skal betales løbende omkostninger af den. Så kan det betale sig at vaelge banken med det faste gebyr.

Hvis formuen mest består af ejendomme og få vaerdipapirer, kan det snildt vaere billigere at betale variable omkostninger.

Det er med andre ord svaert at sammenligne priserne på at vaere private bankingkunde. Derfor: Få styr på omkostningerne.

Når du får den årlige opgørelse over omkostningerne, og de synes for høje, så gå til en anden bank. Vis dit engagement og spørg, hvad du kan få det til i den pågaeldende bank.

Det kan nemlig lade sig gøre at forhandle omkostningerne ned ikke mindst i de banker, der satser mere på investeringsrådgivning end egentlig bankrådgivning. Mange får tilknyttet en investeringsrådgiver. Det har jeg, fordi jeg simpelthen er en elendig investor. Det har jeg ført bevis for gennem flere år i denne avis.

Men hvis investeringsrådgiveren handler for dig, er kurtagen typisk højere, end når du selv gør det. Var det så ikke en idé at få de gode råd fra rådgiveren og så selv handle?

Rådgivningen i bankernes private banking-afdelinger er markant bedre end andre steder, og man kan få attraktive renter. Det er i hvert fald min erfaring. En anden og bestemt ikke ligegyldig detalje er, at man kan ringe direkte til sin rådgiver – undskyld banker – og eventuelt aftale et møde med kort frist.

I virkeligheden får de mere velhavende kunder vel den behandling, som alle burde have. Rådgivning og tilgaengelighed. Mere behøver bankerne såmaend ikke.

Bankernes forretningsmodel er under voldsomt pres dels fra udenlandske giganter, dels fra de lave renter, der betyder, at de ikke tjener så meget på at låne penge ud. Og indtaegterne kan kun komme fra kunderne. Private banking-kunder kan ret praecist finde ud af, hvad de betaler for. Det er lidt ligesom at gå ind i en tøjbutik med faste priser. At gå ind i en almindelig bankfilial kan man sammenligne med en genbrugsbutik, hvor man kan forhandle om priserne og få rabatter, hvis man køber stort ind.

Alt er til forhandling. At det er så svaert at få adgang til den samme rådgiver fra gang til gang, og at den nye ikke kender dine personlige forhold og aftaler, kan gøre det svaert at overskue, hvad man egentlig betaler for og hvor meget.

I virkeligheden får de mere velhavende kunder vel den behandling, som alle burde have. Rådgivning og tilgaengelighed. Mere behøver bankerne såmaend ikke.

Man kunne ønske, at bankerne ville traekke private banking-konceptet ned over de øvrige kunder. Det gaelder både rådgivning og en fast prisliste, så man kan forholde sig til, om man vil betale for det frem for at drukne i gebyrhavet.

Men insister alligevel på at få et møde, hver gang der skal traeffes store beslutninger. Bankerne er meget glade for rådgivningssamtaler over nettet, og de kan vaere ret effektive, hvis man er forberedt. Og bankrådgiverne får et plus i karakterbogen, hver gang de gennemfører sådan et.

Vi er på toppen af en vild højkonjunktur med naesten fuld beskaeftigelse, tårnhøje boligpriser og daglige aktierekorder.

Når det vender – og jeg siger »når«, ikke »hvis« – kommer der turbo på nedturen. Det er derfor en god idé at sikre sig, at bremserne er i orden frem for at konstatere, at de er slidt helt i bund, når vi er på vej mod bunden.

Venter vi med at gøre noget, til nedturen er i gang, vil vi alle ende med at have en økonomi med stor kompleksitet.