0 af 25 pensionskasser ville investere i landbrug

Man skal ikke lade sig slå ud af et afslag. Men hvordan med 25 afslag? Landbruget er kommet på arbejde.

25 pensionskasser blev kontaktet. 25 pensionskasser svarede det samme til at investere penge i danske landbrugsbedrifter via et nyt investeringskoncept: »Nej tak.«

To landbrugsøkonomer har hen over året praesenteret pensionssektoren for et koncept, hvor pensionskasserne køber aktier i et selskab, der ejer en pulje af landbrugsbedrifter. Pensionskassen bliver på den måde investor i en raekke gårde, hvis landmaend fortsaetter med at stå for driften, men overdrager en del af deres ejerskab til selskabet.

Godt taenkt, ikke? Dansk landbrug kan på den måde få tilført ny kapital, og pensionskasserne, der i disse år er på evig jagt efter nye investeringsmuligheder, kan placere penge i svineproduktion og planteavl på samme, enkle måde, som de placerer penge i alt muligt andet.

Men de ville ikke. Ikke en eneste af de 25 pensionskasser skulle nyde noget af saette penge i danske landbrug. Eller – det bliver en kindtand vaerre: Nogle af de 25 pensionskasser vendte ikke engang tilbage med et svar.

Det er ikke første gang, at dansk landbrug går tvaers over dansegulvet og bukker for pensionssektoren. Det er heller ikke første gang, at pensionssektoren ryster på hovedet. Alle danse resten af aftenen, ja, resten af året, er reserveret til anden side. Desvaerre. Til skovdrift i Nordamerika, genbrug af bildaek, solcelleparker i Spanien, eldrevne bybiler, jordopkøb i Skotland, vindmøller på havet, boligbyggeri i

Tyskland og kolossalt meget andet. Da davaerende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2016 søgte at få pensionssektoren til at investere i veldrevne, men gaeldstyngede, landbrugsbedrifter, var interessen så minimal, at projektet måtte halveres.

Det forventede afkast i det nye investeringsprojekt er slet ikke så ringe: 3-5 pct. årligt.

Det må få landmaendene til at sukke dybt. For hvis pensionskasserne ikke vil tage dem for pengenes skyld, hvad kan de så lokkes med?

De to landbrugsøkonomer har noget af svaret, og det har de fra pensionskasserne.

Det ene problem er, at pengetankene er i tvivl om, om de kan komme ud af en investering i landbrug. Hvem kan de saelge aktierne videre til, hvis svinenoteringerne og jordpriserne falder med et brag?

Det andet problem er ifølge økonomerne, at landbrugserhvervet mangler »folkelig opbakning«. Eller sagt med jaevne ord: Landbrug kan blive en aktie, hvor pensionskassen kan komme til at bruge kraefter på at forsvare sit medejerskab. Lidt ligesom tobak. Vil en pensionskasse, der kan få 5 pct. i afkast på en grå etageejendom i Aarhus, for samme afkast forsvare kvaelstofudledningen, produktionsmetoderne og klimabelastningen fra en landbrugsbedrift ved Viborg?

Idémaendene bag projektet er ikke desto mindre optimister og tror på et gennembrud om to til fire år. Fra sidelinjen skal der ønskes god vind. I 2016 søgte pensionsselskabet AP Pension aktivt efter landbrugsbedrifter, der kunne dokumentere et årligt afkast på 5 pct. – så var AP Pension klar med et trecifret millionbeløb. Og hvad skete? Pengene endte med at samle støv. For den type bedrifter kunne ikke findes.

Landbruget kommer vist på arbejde, før pensionskasserne begynder at åbne pengetanken.