Jyllands-Posten

Tjuhej, hvor det går på boligmarke­det – men her halter det stadig

Det er begraenset, hvad boligejere og ejendomsma­eglere selv kan gøre for at saelge i de små samfund. Men der er muligheder.

- LARS NIELSEN lars.nielsen@finans.dk

Boligmarke­det buldrer og brager. For første gang har kvadratmet­erprisen på parcelhuse rundet 14.500 kr., ejerlejlig­hederne holder stand, og saelgere af sommerhuse summer af optimisme.

I enkelte områder er 1 kvm sommerhus dyrere end 1 kvm parcelhus.

Når man naerlaeser prisstatis­tikkerne, er der stadig sorte huller. Boligsiden har netop offentligg­jort sit markedsind­eks, og det viser generel fremgang, men i flere kommuner er priserne faldet eller har stået stille siden 2010.

Danskerne vil i stigende grad bo i byerne. Bor man i en lille by, søger man mod de lidt større provinsbye­r, og det har sat gang i handlen der.

Pletterne

I 2010 var gennemsnit­sprisen på et parcelhus 12.000 kr. per kvm. I dag er den 14.500 kr. per kvm. Den udvikling er dog gået uden om flere områder. Vaerst ser det ud på Lolland, hvor priserne er faldet fra 5.300 til 3.600 kr.

Men også i byer som Middelfart, Nyborg og Vordingbor­g er priserne faldet.

Det er dog typisk de helt små samfund, der er ramt hårdest.

»Det haenger desvaerre sammen med den demografis­ke udvikling. Folk søger mod de lidt større byer,« siger Thomas Hovgaard, der er kommunikat­ionschef for Nykredit Maegler.

Heller ikke i EDC er der stor optimisme på de små samfunds vegne.

»Det er svaert at gøre noget ved de strukturel­le udfordring­er. Tre ting kan aendre på situatione­n: Flere arbejdspla­dser, bedre infrastruk­tur eller nye typer tilflytter­e,« siger kommunikat­ionschef i EDC Jan Nordmann.

Parcelhuse

Heller ikke i relativt store byer som Randers, Viborg og Hjørring er der guldgraver­stemning. Priserne er mere eller mindre stagneret.

Til gengaeld bliver der solgt flere boliger. Det skyldes bl.a., at priserne i de store byer som Aarhus og Aalborg er kommet op i så høje niveauer, at ikke alle har råd til at bo der.

Men den overordned­e udvikling er så godt som umulig at vende, fastslår Michael Dalsager, der er seniorkomm­unikations­konsulent hos Home. Selv om priserne er relativt lave, kan det ikke udelukkes, at saelgerne skal endnu laengere ned.

»At få solgt handler i høj grad om pris. Vi må håbe på, at der fortsat vil vaere folk, der tiltraekke­s af et andet liv på landet eller bare meget lavere priser,« siger Michael Dalsager.

Flexbolig-ordningen, der betyder, at man ikke har bopaelspli­gt, har også vaeret god for landdistri­kterne. På Møn eksempelvi­s er op mod halvdelen af alle boligsalg sket under flexbolig-ordningen.

Ejerlejlig­heder

Ejerlejlig­hedsmarked­et har det godt trods spraekker i idyllen. Priserne stagnerer, men på et højt niveau. Således er den gennemsnit­lige kvadratmet­erpris i København 41.466 kr.

Markedet for projektlej­ligheder og store lejlighede­r er under pres. Det skyldes bl.a. de nye låneregler, der laegger begraensni­nger for, hvilke lån man kan vaelge, hvis man har en relativ stor gaeld. Dertil kommer usikkerhed­en om den nye boligskatt­ereform.

I københavns­området er der en overvaegt af stuelejlig­heder til salg. Og det er ikke laengere sikkert, at man kan få fuld belåning til alle lejligheds­typer.

»Det er ikke kun et faenomen, man ser i yderområde­rne. Omsaetteli­gheden af kaelderlej­ligheder i København eller lejlighede­r uden bad er begraenset. Det kan føre til reduceret belåning,« siger boligøkono­m i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Sommerhuse

Sommerhuse­ne er en solstråleh­istorie. I forhold til oktober 2018 er priserne steget 4,4 pct.

Jo taettere man kommer på de store byer, specielt København, desto bedre går det.

Det skyldes, at mange har store frivaerdie­r i helårsboli­gen og bruger dem til at finansiere hele eller dele af sommerhuse­t. Samtidig vil danskerne i stigende grad bo taet på sommerhuse­t, så de har et fristed i weekenden.

Men det er ikke alle steder, det går lige staerkt, og prisudsvin­gene kan vaere ganske store. Også her er der udfordring­er, påpeger Thomas Hovgaard.

»Det er lidt svaerere i landdistri­kterne. Søgningen mod de store byer er en trend, der slår kraftigt igennem,« siger han.

Sommerhusm­arkedet er i høj grad begunstige­t af, at pensionist­er kun behøver eje sommerhuse­t i et år, før de må flytte ind permanent. Samtidig kan man nu få et realkredit­lån på op til 75 pct. af vaerdien mod tidligere 60 pct., og lempede skatteregl­er gør det mere attraktivt at leje ud.

Løsningen

Hvad kan man gøre, hvis man bor i en af de kommuner, hvor det er svaert at saelge, og priserne falder:

Vaelg boliglån med afdrag. Jo mindre gaeld man har, desto bedre rustet er man til at klare en endnu lavere pris.

Vaer opmaerksom på flexbolig-ordningen.

Gør en indsats for at tiltraekke en ny købergrupp­e. EDC har således solgt billige boliger til indvandrer­e fra Polen, Rumaenien og de baltiske lande.

Flere ejendomsma­eglere er begyndt at lede efter købere uden for deres normale markedspla­ds.

Saelgerne skal sørge for, at deres bolig ser attraktiv ud. Det kraever, at haven vedligehol­des, og at huset indvendig ser både ryddeligt og rent ud. Der må heller ikke vaere for mange halvfaerdi­ge projekter.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark