Lovforslag skal bremse aggressiv skatteplanlaegning og rådgivere

Med to nye lovforslag vil regeringen på forskellig måde daemme op for aggressiv skatteplanlaegning og anden form for skatteundgåelse. Skatterådgivere skal fremover indberette aggressiv skatteplanlaegning til myndighederne.

Gennem nogle år har der vaeret en stigende interesse for graenseoverskridende transaktioner med det primaere formål at minimere beskatningen af indkomster.

Der kan peges på talrige eksempler, hvor der konstateres betydelige indtaegter i Danmark, uden at der betales naevnevaerdig skat herhjemme.

Med et nyt lovforslag laegges an til en vaesentlig forøget kontrol på området.

En kontrol, som formentlig vil blive adfaerdsregulerende. Men som formentlig også vil kunne give anledning til en del tvivl. I bagagen kan som erfaringsgrundlag her peges på begreber som ”omgåelse” og ”beneficial owner”, hvor der givetvis vil gå lang tid, før retspraksis har fastlagt den naermere afgraensning af disse begreber.

Lovforslaget

Forslaget om indberetningspligt for skatterådgivere har afsaet i EU-regler vedtaget i 2018 om udveksling af oplysninger mellem EU-landene om visse graenseoverskridende transaktioner.

EU-reglerne er affødt af en erkendelse blandt medlemslandene af, at landene enkeltvis har stigende vanskeligheder ved at daemme op for virksomheders og borgeres dispositioner på tvaers af landegraenser med det formål at minimere skattebetalingen.

Det forventes, at udveksling af oplysninger EU-landene imellem om sådanne ordninger vil kunne bidrage til at imødegå aggressive ordninger og i sidste ende bidrage til en ”retfaerdig beskatning på det indre marked”.

Med dette formål skal de enkelte medlemsstater efter de ny EU-regler pålaegge ”mellemmaend” eller ”relevante skatteydere” pligt til at underrette skattemyndighederne om visse graenseoverskridende ordninger, som potentielt vil kunne benyttes til ”aggressiv skatteplanlaegning”.

Danske regler om indberetningspligt

Med et lovforslag fra den 6. november 2019 er det tanken at bemyndige skatteministeren til at fastsaette danske regler om pligt til at indberette visse skatteplanlaegningsordninger til skattemyndighederne.

Lovforslaget indeholder således ikke i sig selv forslag til konkrete regler om ordningen. Men i de uddybende bemaerkninger til forslaget er medtaget en naermere beskrivelse af den kommende ordning, som er baseret på EU-reglerne på området.

Hvem omfatter underretningspligten?

Indberetningspligten vil omfatte mellemmaend og visse skatteydere, herunder såvel borgere som virksomheder.

Tilsidesaettes en indberetningspligt, vil der blive tale om bødestraf i et niveau svarende til bødeniveauet for overtraedelse af hvidvaskloven.

De to persongrupper – ”mellemmaend” og ”relevante skatteydere” – er i EU-reglerne søgt afgraenset ved et traditionelt juridisk – og ikke helt nemt tilgaengeligt – sprogbrug. Reglerne er praeget og skal ses i lyset af et ønske om, at ingen mellemmaend eller skatteydere skal kunne komme uden om indberetningspligten i disse sager.

Mellemmaend

Begrebet mellemmaend omfatter ikke kun egentlige skatterådgivere, men også andre aktører på området, der på forskellig vis bistår skatteyderen.

Reglerne om mellemmaend er rettet mod personer, som opfylder ét af følgende krav:

Personen er skattemaessigt hjemmehørende i et EU-land

Personen har et fast driftssted i EU, som ydelserne udbydes fra

Personen i øvrigt er underlagt lovgivningen i en medlemsstat

Personen er registreret i en faglig sammenslutning, som beskaeftiger sig med juridiske tjenester eller konsulenttjenester i en medlemsstat.

Opfylder en person et af disse krav, vil personen herefter blive indberetningspligtig, hvis han indtager en position som ”mellemmand” i lovens forstand.

Mellemmandens tjenesteydelser

Ved en mellemmand forstås herved for det første enhver person, som udformer, markedsfører, tilrettelaegger eller i øvrigt stiller en ordning til rådighed med henblik på gennemførelse af en indberetningspligtig graenseoverskridende ordning, eller som administrerer gennemførelsen af en sådan ordning.

Mellemmaend omfatter herudover tillige enhver person, som har forpligtet sig til at yde støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til udformning, markedsføring, tilrettelaeggelse eller stillen til rådighed med henblik på at gennemføre en indberetningspligtig ordning eller at administrere gennemførelsen af ordningen. Og dette gaelder, uanset om den pågaeldende person selv er direkte involveret, eller der disponeres gennem andre personer.

Personkredsen raekker således videre, end hvad der normalt forstås ved skatterådgivere, eksempelvis derved, at også personer, der administrerer gennemførelsen af en relevant ordning, og personer, som har forpligtet sig til at yde bistand, vil kunne vaere omfattet af de kommende regler.

Bevisbyrden for position som mellemmand

Der er medtaget en ”bevisregel”, hvorefter en person kan antages at have forpligtet sig til at levere sådanne tjenesteydelser, hvis denne person er bekendt med eller med rimelighed vil kunne forventes at vaere bekendt med, at han har forpligtet sig til levering af tjenesteydelserne.

Af motiverne fremgår endvidere, at mellemmanden ikke kan undgå indberetningspligt ved at undgå at komme i besiddelse af oplysninger, som mellemmanden normalt må forventes indhente i forbindelse med de aktiviteter, som vedkommende udfører.

Omvendt har enhver person ifølge motiverne ret til at dokumentere, at vedkommende ikke havde eller kunne forventes at have den nødvendige viden om at vaere involveret i en indberetningspligtig graenseoverskridende ordning.

Er der mere end én enkelt mellemmand, skal der efter EU-reglerne fastsaettes nationale regler om, at indberetningspligten påhviler alle mellemmaend, der er involveret i samme indberetningspligtige graenseoverskridende ordning.

Indberetningspligt for skatteyderen

I visse tilfaelde vil den enkelte skatteyder, herunder personer, virksomheder m.v., selv vaere forpligtet til at indberette en graenseoverskridende ordning.

Indberetningspligt for skatteyderen er aktuelt i tilfaelde, hvor der ikke er en mellemmand, eller hvor der er anvendt rådgivere, som ikke er indberetningspligtige, fordi de ikke har den nødvendige tilknytning til et EU-land.

Indberetningspligt for skatteyderen vil endvidere blive aktuel, hvor mellemmanden underretter skatteyderen om, at mellemmanden som følge af en tavshedspligt er fritaget for indberetning.

I disse tilfaelde påhviler indberetningspligten skatteyderen og opstår på tidspunktet, hvor skatteyderen får stillet en indberetningspligtig graenseoverskridende ordning til rådighed med henblik på gennemførelse. Det samme gaelder for skatteydere, som er parate til at gennemføre en indberetningspligtig graenseoverskridende ordning, eller som har gennemført det første skridt i en sådan ordning.

Hvilke ordninger?

Hvornår der foreligger en ”ordning” i lovens forstand, er ikke naermere defineret, hverken i EU-reglerne eller i det lovforslag, som skatteministeren nu har fremsat.

Men i lovforslaget er med henvisning til forskellige relevante skriftsteder lagt an til en meget bred afgraensning af begrebet ”ordning” – og dermed, hvornår der kan blive tale om indberetningspligt.

Centralt står, at EU-reglerne er rettet mod ordninger, som indeholder et graenseoverskridende element, og som herudover indeholder mindst ét af de kendetegn, som efter EU-reglerne indikerer, at ordningen potentielt vil kunne anvendes til aggressiv skatteplanlaegning.

Der kan vaere tale om dels ”markedsegnede” ordninger, hvor mellemmanden som udgangspunkt skal indberette ordningen, når den markedsføres, og herefter løbende skal indsende opdateringer om nye deltagere i ordningen. Dels ”skraeddersyede ordninger”, dvs. enhver graenseoverskridende ordning, som ikke er en ”markedsegnet ordning”.

Kendetegn på risiko for skatteundgåelse

Som naevnt skal der vaere tale om en graenseoverskridende ordning, hvor der foreligger

at opnå skattefritagelse for samme indkomst i flere lande.

Endelig bemaerkes, at selve den omstaendighed, at der udfoldes bestraebelser på at undgå indberetningspligt, er en faktor, der medfører indberetningspligt. I et bilag til lovforslaget naevnes brug af en konto, som ikke er eller foregiver ikke at vaere en finansiel konto, men har kendetegn, der i alt vaesentligt svarer til en finansiel kontos kendetegn.

Tidsfrister for indberetning

Efter lovforslaget vil de mellemmaend eller skatteydere, der skal foretage indberetning om en graenseoverskridende ordning, foretage denne indberetning inden 30 dage fra det tidligste af følgende, meget forenklet beskrevne, tidspunkter:

Det tidspunkt, hvor den graenseoverskridende ordning stilles til rådighed med henblik på gennemførelse

Det tidspunkt, hvor den graenseoverskridende ordning er klar til gennemførelse

Det tidspunkt, hvor det første skridt i gennemførelsen af den graenseoverskridende ordning er taget.

Ikrafttraedelse

Efter lovforslaget er det tanken, at de kommende regler på området som udgangspunkt skal traede i kraft den 1. juli 2020.

Men det er samtidig forudsat, at skatteministeren kan beslutte, at de kommende regler kan have virkning for graenseoverskridende ordninger, hvor det første skridt er gennemført allerede den 29. oktober 2014 eller senere.

Den afdeling i Skattestyrelsen, som skal tage sig af indberetninger fra aktørerne på området, vil derfor måske starte ud med en sagspukkel.

Oveni kommer de løbende indberetninger, hvor en del rådgivere (mellemmaend) forventeligt vil vaelge en forsigtig tilgangsvinkel ved vurderingen af, om en given transaktion skal indberettes til skattemyndighederne med flere indberetninger til følge.

Erfaringerne fra hvidvaskindberetningerne peger i denne henseende ikke i en gunstig retning. Man kan uden besvaer se for sig, at skattemyndighedernes afdeling for skatteindberetninger vil få behov for alt disponibelt mandskab.

Selv om skattemyndighederne ikke måtte reagere på en indberetning, vil det efter en udtrykkelig bestemmelse i lovforslaget ikke indebaere, at skattemyndighederne må anses at have accepteret ordningen eller de skattemaessige konsekvenser af ordningen.

Spørg om penge

Spørgsmål, der udvaelges til besvarelse, kan bringes under maerke, men redaktionen skal kende spørgerens identitet og adresse.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte spørgsmål. Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Laes mere på jyllands-posten.dk/ sporgompenge

Skriv til Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J

E-mail: tommy@v.dk

Rokader

Pressemeddelelser om udnaevnelser og rokader i virksomheder bedes sendt til profil@finans.dk