38 tip til at spille hinanden kloge i teamsamarbejdet
Brug medarbejdernes forskelle aktivt og skab bedre resultater samt et sjovere og klogere arbejdsliv. Sådan lyder opfordringen fra kultursociolog Elisabeth Plum, som er aktuel med glimrende håndbog om at opbygge staerke team.
Kolleger bliver klogere, når de laerer at ”taenke” sammen – at spille hinanden gode. Det mener kultursociologen Elisabeth Plum, som i sin nye bog jonglerer sikkert med forskellige fagligheder.
Såvel sociologi, psykologi, kompleksitetsteori og kulturteori m.fl. danner baggrund for lanceringen af det nye begreb ”teaming” og de 38 redskaber til at skabe et staerkt team, som også praesenteres i bogen.
Et imponerende stykke arbejde har den erfarne konsulent her praesteret. Bogen er på én gang praktisk anvendelig og teoretisk velfunderet.
Fordi kompleksitet i dag er et grundlaeggende vilkår på arbejdspladserne, er kravet til at kunne samarbejde også blevet øget. Teamsamarbejdet har fået vital betydning for virksomhederne, mener forfatteren.
Teamsamarbejdet kan imidlertid kun lykkes, hvis ledere og medarbejdere udvikler sociale kompetencer, der kan få deres faglige specialer i spil. Målet er, at et staerkt team skal kunne skabe ny viden og løse opgaver, som på forhånd ser umulige ud.
Social kompetence
Teaming er en social kompetence til at spille hinanden gode på tvaers af forskelle for at skabe resultater sammen. Teaming har faellesskabet og kulturen i centrum. Bogen er på ingen måde endnu en bog om High Performance Team, som ifølge forfatteren laenge har domineret inden for ledelses- og organisationsteori.
Hun gør op med styringsparadigmet, som bygger på lineaere årsagsforklaringer og fokus på individ og struktur. Den tankegang er ifølge Elisabeth Plum utilstraekkelig i dagens komplekse organisationer.
I teaming-tankegangen er det faellesskabet og samarbejdsrelationerne, der er afgørende. Vi er på det kollektive niveau. At spille hinanden gode betyder at handle på konkrete handlinger og at få samspillet koblet taet til de aktuelle opgaver.
Teaming er en metakompetence, forklarer Elisabeth Plum:
»Alle teamets deltagere har masser af kompleks viden, der stammer fra deres uddannelse, erfaringer og andre baggrunde, men det er ikke til at vide, hvad de andre ved, og hvad man selv ikke ved og derfor skal spørge de andre om. Kompleks viden er ikke en fast størrelse, der kan overføres, men noget, der produceres i samtalen,(…)« skriver Elisabeth Plum i bogen.
De 38 redskaber
Halvdelen af bogen beskriver de 38 redskaber, som kan løfte teamet op på højeste niveau. Redskaberne handler om alt lige fra at saette en ramme for teamets arbejde til at formulere faelles spilleregler; fra at straekke sin indre kompleksitet til at skabe et nyt sprog for erfaringsopsamling. Ganske interessant!
Elisabeth Plum mener, at forskelle generelt er en overset guldgrube i virksomhederne, og det er håndteringen af forskellene, som kan skabe bedre og nytaenkende resultater:
»Teamet er tilsammen klogere end lederen, så teamledelse udøves ikke kun af den formelle leder, men også af teamdeltagerne, der på forskellig måde tager ledelse af noget i teamets arbejdsproces. Vi har alle brug for staerke sociale kompetencer i hverdagens mange mikrosituationer, men denne samarbejdsmaessige disciplin må ikke forveksles med ledelse eller ledelsesredskaber,« understreger Elisabeth Plum.
Elisabeth Plum henvender sig ifølge hende selv både til lederen og resten af teamet med denne bog. Denne anmelder synes dog ikke, forfatteren adresserer de udfordringer, som den formelle leder kan have i forbindelse med teamarbejdet, ej heller beskriver hun medarbejdernes udfordringer i forhold til den formelle ledelse. Det er, som om alle agerer i et magtfrit rum, og det gør man jo sjaeldent! Derfor de fire stjerner og ikke de fem.
Bogen har en hjemmeside, teamingbogen.dk, hvor man kan hente kopier af modeller og skemaer samt flere cases med supplerende indhold.
Ulla Bechsgaard Snellemark 23 3700 Rønne