»Nogle siger, at vi har taget vores børn som gidsler. Det er helt forkert«
Glaeden er stor hos børnefamilierne på Udrejsecenter Sjaelsmark, der fra april kan se frem til et liv uden indhegning og mulighed for selv at lave mad.
Himmel og hegn går naesten i ét med den grå asfalt uden for Udrejsecenter Sjaelsmark i Nordsjaelland.
Novembervejret bringer sjaeldent opmuntrende nyt, men et par hundrede af centerets beboere kan denne torsdag varme sig ved tanken om, at de snart kan vinke farvel til de gitterindhegnede murstensbarakker.
Blandt dem er den 32-årige Chiman Koneposhi. Jyllands-Posten møder hende uden for murene, hvor en energisk rød plet lyser det grå op. Hendes treårige søn, Delan Mohammad, varmer ørerne med en rød nissehue, mens han holder løbecyklen beskaeftiget.
»Jeg er meget, meget glad. Her er vi under kontrol, det er svaert. Vagterne siger: Du må ikke dit, du må ikke dat. Er det et faengsel eller hvad? Vi er ikke kriminelle,« siger den iranske kurder på let forståeligt dansk.
Det var da heller ikke oprindeligt meningen, at børnefamilier som Chiman Koneposhis skulle bo på Udrejsecenter Sjaelsmark, da det blev oprettet i en nedlagt kaserne i 2015. Men det aendrede sig hurtigt.
Udleverer hygiejneartikler
I de lave huse, hvor der er plads til omkring 400, bor personer, som har fået endeligt afslag på asyl, som står over for en umiddelbar udsendelse, som er på tålt ophold, eller som er udvist ved dom.
Maden bliver serveret i cafeteriet tre gange om dagen, og hver anden dag skal beboerne registrere sig med en underskrift. Kontante ydelser er der ingen af, men da Jyllands-Posten besøger udrejsecenteret, fortaeller Chiman Koneposhi ikke desto mindre, at der vil blive uddelt »lommepenge« samme dag. Et udtryk, der viser sig at daekke over udleveringen af hygiejneartikler.
I april i år udgav Røde Kors en rapport, der viste mistrivsel blandt børnene på Sjaelsmark, og organisationen kom med en raekke anbefalinger, som flere partier nu har lyttet til.
Sammen med SF, Enhedslisten og De Radikale er regeringen således blevet enig om en aftale, som betyder, at børnefamilierne på Sjaelsmark kan få lov at flytte derfra senest i april 2020. I stedet skal der oprettes en nyt center – uden hegn. Beboerne skal selv have lov at lave mad, og stedet skal ikke, som i Sjaelsmarks tilfaelde, drives af Kriminalforsorgen.
I Danmark i 11 år
Ifølge den seneste opgørelse, foretaget af Hørsholm Kommune, bor der 141 børn på Sjaelsmark. I slutningen af juni havde kommunen modtaget 40 underretninger om børn med bekymrende adfaerd på Sjaelsmark. Sidste år var der i alt 56 underretninger fra Sjaelsmark. Det svarer til hver fjerde i hele Hørsholm Kommune.
Hvor børnene og deres foraeldre skal flytte hen, har regeringen forpligtet sig til at konkretisere i løbet af december.
Chiman Koneposhi har boet i Danmark med sin mand i 11 år. Til marts har hun tre års jubilaeum på Sjaelsmark. Sønnen var blot syv måneder, da de flyttede ind. Han kan ikke dansk, og hun maerker også, hvordan sproget er ved at slippe hende af haende.
»Det gør en forskel, at vi ikke kommer til at vaere hegnet ind som kriminelle, at vi ikke skal bo med kriminelle, og at vi selv kan få lov til at lave mad. Nu bestemmer de, hvad vi skal spise.«
Adspurgt hvad der ville ske, hvis hun og familien vendte tilbage til Iran, fører Chiman Koneposhi en finger tvaers hen over halsen.
»Det kan vi ikke.« Af samme årsag håber hun, at de mere lempelige forhold vil smitte af på behandlingen af hendes og mandens sag, så parret kan få en chance i Danmark. Iran er ikke en mulighed, uanset hvilke forhold de skal leve under på dansk jord, lyder det.
Endestationen
Dermed bekraefter hun bekymringen hos Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
»Der er ingen tvivl om, at jo mere, i citationstegn, normale forhold, man laver for de her familier, jo laengere vaek vil de vaere fra at rejse hjem,« siger han til Ritzau.
Men, fastslår udlaendingeog integrationsminister Mattias Tesfaye, regeringen er stadig opsat på at få de afviste familier til at forlade landet.
»Vi ønsker to ting. For det første ønsker vi et center, som får forklaret foraeldrene, at det altså er endestationen i Danmark, og at man ikke får en lejlighed og en opholdstilladelse i Danmark. Men på den anden side et sted, som skaermer børnene,« siger han til Ritzau.
Ahmad Omidi har boet på Sjaelsmark med sin kone, Kobra Omidi, og deres to børn på henholdsvis to og otte år i lidt over et år. Han er klar over, at det først og fremmest handler om børnenes umiddelbare livsbetingelser.
»At mine børn får bedre vilkår i Danmark, betyder ikke, at jeg får ophold her. Så min sag skal behandles, indtil den bliver genåbnet, og det håber jeg på, at den gør,« siger Ahmad Omidi, der ligeledes er iransk kurder.
Ville befri børnene
Han kom til Danmark for fire år siden og taler dansk. Da nyheden om flytteplanerne blev annonceret onsdag aften, undrede han sig over, hvor stille der var på Sjaelsmark. Men raesonnerede, at det også kunne ses som et udtryk for beboernes glaede.
»Jeg taenkte, at de endelig havde fået ro og derfor kunne sove.«
Familien måtte flygte fra Iran, fordi Ahmad Omidi havde vaeret involveret i politisk arbejde, som styret ikke så på med milde øjne.
»Nogle siger, at vi har taget vores børn som gidsler ved at blive her. Det er helt forkert. Vi har villet befri vores børn fra dem, som har taget dem som gidsler på Sjaelsmark,« siger han.
På familiens vaerelse er to tomme barnestole med påmalede øjne og skarpe taender placeret foran fjernsynet, der viser en lydløs tegnefilm. Sengene er skubbet op mod vaeggene, så den toårige søn, Aydin, kan lege Ronaldo på det taeppeklaedte gulv. Datteren, Atena, er i skole.
Ahmad Omidi håber, at han og konen fremover selv kan få lov at købe tøj til børnene, bage en fødselsdagskage eller købe en gave.
»Så kan børnene fortaelle deres venner, at min far eller mor har købt denne gave eller lavet denne kage til mig. Vi kan skabe minder for dem. Det har vi mistet på Sjaelsmark.«
Det gør en forskel, at vi ikke kommer til at vaere hegnet ind som kriminelle, at vi ikke skal bo med kriminelle. Chiman Koneposhi, beboer på Sjaelsmark