Der var ingen graenser for klimaambitionerne, men nu tøver regeringen med at forpligte sig

Regeringen har lovet en ambitiøs og bindende klimalov inden jul. Men forhandlingerne står i stampe, og det, regeringen har praesenteret, er langtfra ambitiøst nok, lyder kritikken. En juraprofessor fastslår, at regeringen ikke forpligter sig synderligt ti

Op til og i valgkampen var der ingen graenser for, hvor ambitiøs en ny klimalov skulle vaere.

Det skulle vaere en klimalov, der sikrede en markant reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

Skete reduktionen ikke i tilstraekkeligt omfang og med den rette hastighed, skulle der vaere reelle konsekvenser og sågar »sanktioner«, så regeringen og politikerne bliver pålagt at tage initiativer, der ville nedbringe udledningen.

Men status er, at forhandlingerne om en klimalov ifølge flere af de partier, der forhandler med regeringen, står i stampe, og indtil videre er det kun den overordnede målsaetning om at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 pct. i 2030, der er enighed om.

Samtidig er en raekke af de helt afgørende elementer i selve klimaloven, som regeringen har praesenteret for partierne bag lukkede døre, en bleg afskygning af de flotte ord fra både før og efter valget, lyder det fra støttepartierne, grønne organisationer og en ekspert.

»Det går meget traegt,« siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.

Han fortsaetter:

»Det, vi har set fra regeringen i forhandlingerne, og som har vaeret laekket til pressen, er ikke udtryk for det, vi forstår ved en ambitiøs klimalov.«

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, stemmer i.

»Vi har rigtig travlt, hvis klimaloven skal nås inden jul.«

Fra den anden side i folketingssalen lyder der også anklager om nøl:

»Forhandlingerne er meget langsommelige,« siger Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen.

Bindende delmål

Et er fremdriften i forhandlingerne, noget andet er, at flere støttepartier og de grønne organisationer kritiserer regeringens ambitionsniveau.

Det, regeringen hidtil har fremlagt i forhandlingerne, og som Jyllands-Posten er i besiddelse af, lever nemlig langtfra op til de forventninger, som saerligt regeringen og støttepartierne selv har skabt omkring klimaloven.

»Det er et vanvittigt skuffende ambitionsniveau, som regeringen har lagt ud med i disse forhandlinger,« siger klimarådgiver John Nordbo fra organisationen Care, der har laest notaterne fra forhandlingerne.

Organisationen Care er en del af den såkaldte 92-gruppe, der består af grønne organisationer, og her advarede man tidligere på ugen mod en udvandet klimalov.

Selv om der er bred enighed i Folketinget om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, ligger djaevlen som bekendt i detaljen.

Det mål er i sig selv ambitiøst, og kritikken retter sig derfor imod de elementer i klimaloven, der skal sikre, at politikerne er tvunget til at tage initiativer, der gør, at Danmark når målet.

Her går regeringen ikke langt nok, lyder kritikken.

Et afgørende spørgsmål er, om klimaloven skal indeholde såkaldte bindende delmål. Det vil sige, at der i loven skal opstilles løbende, bindende mål for de kommende år før 2030.

Lov med bindende delmål

I det såkaldte forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og De Radikale om en regeringsdannelse står der klokkeklart, at partierne vil lave »en klimalov med bindende delmål«.

SF kraevede sågar før valget, at der blev opsat bindende delmål hvert år.

»Der skal vaere et årligt klimabudget. Hvis det overskrides – eller forventes overskredet – skal der vaere en juridisk forpligtelse til med det samme at ivaerksaette nye initiativer,« sagde SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Politiken i maj.

Enhedslisten foreslog at opstille mål for »hvert andet år«.

Også statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet bakkede op om et bindende delmål, men Frederiksen sagde dog til Politiken, at det ikke var »hakket i cement, om det skal vaere bindende delmål hvert tredje år eller hvert femte år«.

Alligevel er tanken om bindende delmål før 2030 i selve klimaloven opgivet af regeringen. Ifølge notater fra forhandlingerne laegger regeringen alene op til at »reducere drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990«.

Et bindende mål for 2030 er dog ikke nok for regeringens støttepartier.

»Vi kraever fortsat delmål i klimaloven. Det er ikke nok, at de mål bliver udskudt til den handlingsplan, vi skal lave i foråret,« siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Venstre er til gengaeld glade for, at regeringen har bakket netop her.

»Bindende delmål kan betyde, at man bliver tvunget til at lave tiltag for at reducere udledningen, der er for dyre eller uhensigtsmaessige,« siger klimaordfører Thomas Danielsen.

Sanktioner og handlepligt

Ifølge forhandlingsnotaterne fra regeringen er der heller ikke lagt op til reelle sanktioner, hvis regeringen ikke er på rette vej i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Det har flere af støttepartierne ellers advokeret for tidligere.