DET STÅR DER I FORSTÅELSESPAPIRET
»En ny regering vil:
Indføre bindende mål.
I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlaegge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver saerlig svaert at nå den sidste del af målet fra 65 pct. til 70 pct. Det vil kraeve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en taet involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.
At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhaeng med finanslovsprocessen.«
»Vi vil have en sanktion, sådan at det ikke bliver gratis for en regering at se bort fra målet i klimaloven. Det kan vaere, at der automatisk skal udstedes bøder eller nye afgifter,« sagde De Radikales klimaordfører, Ida Auken, for eksempel til Politiken i maj.
Men i stedet har regeringen praesenteret partierne for et forslag om en »proces«, der skal vaere med til at sikre, at målsaetningen i 2030 bliver en realitet.
Men ifølge en juridisk ekspert er forpligtelsen ikke saerligt vidtgående.
»Juridisk kan man godt lave en lov, der forpligter mere. Vi har det allerede i forhold til for eksempel vandmiljø og luftforurening, hvor der er klare krav til handlingsplaner med mere. Det mangler i den her model,« siger professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.
Regeringen har foreslået, at der årligt i april laves en »klimafremskrivning«, der skal vurdere, om Danmark er på vej mod at nå målet i 2030. Er det ikke tilfaeldet »indtraeder handlepligten«, som regeringen kalder det i et centralt notat.
Men der er ikke tale om en reel handlepligt, der pålaegger klimaministeren at tage initiativer, der reducerer udledningen af CO2.
»Den handlepligt, der er lagt op til, handler mest om proces. Jeg kan ikke se nogle forpligtelser i forhold til reelt at handle. Det handler i højere grad om, at ministeren skal redegøre og forklare sig,« siger Ellen Margrethe Basse.
Minister skal redegøre
Hvis en årlig klimafremskrivning viser, at Danmark ikke er på rette vej i forhold til at reducere med 70 pct. i 2030, skal klimaministeren »redegøre« for, hvordan regeringen vil nå målet.
Derudover skal klimaministeren »forholde sig til anbefalinger« fra bl.a. Klimarådet.
Ministeren skal også lave et klimaprogram i september, hvor han skal »redegøre« og »forklare«, hvorfor der eventuelt ikke er taget initiativer, der »sandsynliggør, at 70pct.-målet kan nås,« som det hedder.
Det skal Folketinget så have mulighed for at forholde sig til.
Men der er ikke lagt op til, at klimaministeren eller regeringen er forpligtet til at lave konkrete initiativer, der kan vaere med til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Også dette er støttepartierne utilfredse med:
»Vi ønsker en handlepligt, der forpligter den til enhver siddende regering til at tage initiativer, hvis vi ikke er på rette vej. Jeg forventer et bedre resultat, end det, der er lagt frem,« siger Mai Villadsen.
Juridisk bindende
Der har også vaeret et udtalt politisk ønske om, at en nye klimalov skulle vaere »juridisk bindende«.
En ambition, som klimaminister Dan Jørgensen selv har fremsat så sent som den 1. november.
Men det skal ikke forstås sådan, at klimaloven dermed står over et fremtidigt Folketings ønsker. Det kan man nemlig ikke i det danske folkestyre. Et flertal kan fortsat til enhver tid kan vedtage klimaloven og dermed for eksempel slaekke på målsaetningen i 2030.
»En klimalov, der forpligter kommende regeringer på handling, vil altid kunne afskaffes i et demokrati, hvis der er flertal for det,« har formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, skrevet i et indlaeg.
Alligevel forsøger regeringen i forhandlingsnotaterne at forklare, hvordan den juridiske binding skal forstås.
For det første er regeringen bundet af målet i 2030, fordi det skal fremgå af lovteksten. For det andet kan ministeren gøres ansvarlig, hvis ikke han følger loven. Og for det tredje skriver regeringen, at et flertal »kan udtrykke mistillid til ministeren«, hvis man ikke er tilfreds med klimaministeren.
De tre forhold gaelder dog også for enhver anden lov i dag.
Venstre mener, at regeringen og støttepartierne har givet befolkningen falske forhåbninger.
»Rød blok har stillet vaelgerne noget i udsigt, som regeringen ikke kan indfri,« siger Thomas Danielsen.
Klimaminister Dan Jørgensen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.
Fredag morgen mødes alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige til nye
forhandlinger i Klima- energi- og forsyningsministeriet.