Energinet i stålsat forsvar af masteplan: »Vi har strammet elastikken, alt hvad vi kan«

Vestjysk højspaendingsledning skal udskydes, hvis en større del skal graves ned, fastslog eksperter på høring. Minister udeblev.

Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, ville vaere helt sikker.

Efter flere timers høring på Christiansborg torsdag om den 170 km lange højspaendingslinje, der skal etableres ned gennem Vestjylland, bad han et panel af eksperter svare klart: Er de enige med det statslige elselskab Energinet, som vurderer, at det ikke er muligt at grave mere end 15 pct. af den planlagte forbindelse ned uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed eller projektets tidsplan?

Stilhed.

»Er der nogen, der vil byde ind?« spurgte ordstyreren panelet, som talte en raekke førende eksperter inden for strøm, kabler og energi.

Professor i energiplanlaegning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen markerede:

»Med de praemisser, der er bygget op, med de kriterier, så ja.«

Dermed satte han en streg under en af hovedkonklusionerne fra høringen.

For selv om han og andre eksperter fastholdt, at det er teknisk muligt at laegge en større del af højspaendingsforbindelsen i jorden, slog de også fast, at det vil forsinke projektet, der er planlagt til at vaere faerdigt i 2023.

Kabler i jorden indebaerer bl.a. en større risiko for fejl på elnettet og kraever derfor bedre teknologi end den nuvaerende.

»Kabellaegning vil vaere teknisk mulig med en laengerevarende tidshorisont, meget større risici og højst sandsynligt også meget større investeringer,« sagde f.eks. professor ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, Björn Andresen.

Høringen var indkaldt som direkte konsekvens af Jyllands-Postens

artikler om den kommende højspaendingsledning, der vil betyde 35 meter høje master ned gennem Vestjylland til store lokale protester.

Netop spørgsmålet om, hvor meget af straekningen der kan graves ned, har vaeret centralt.

Risiko for fejl

Risikoen ved at bruge kabler var Energinets hovedargument for, hvorfor 15 pct. er maksimum for kabellaegning. Chefnetanalytiker Christian Flydtkjaer mente, at Energinet allerede har strakt sig langt for at få så meget som muligt lagt i jorden:

»Vi har strammet elastikken alt, hvad vi kan, og vi mener, at en yderligere stramning vil betyde, at vi ikke kan drive elnettet sikkert«.

Hans forklaring lød kort fortalt, at jo laengere straekninger med kabler, jo større er risikoen for såkaldt forvraenget spaending på elnettet. Det kan i vaerste fald betyde, at man i perioder må saenke eller helt lukke for strømmen på nogle forbindelser.

Desuden er fejl svaerere at finde på nedgravede kabler, påpegede Christian Flydtkjaer:

»Man risikerer at skulle finde et hul på størrelse med en 1-krone. Man har et rigtig stort problem, hvis et 400 kVkabel, som er en baerende del af elsystemet, skal vaere ude af drift en måneds tid.«

Skuffede borgere

Det var klima,- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, som havde bedt Energistyrelsen afholde høringen. Hverken han eller hans forgaenger, Venstres Lars Chr. Lilleholt, var dog til stede.

Det skuffede Steen Larsen, en af de vestjyder, der havde taget turen til København for om der overhovedet er noget, der kan aendre sig. Men jeg håber det inderligt«.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at det aldrig har vaeret meningen, at Dan Jørgensen skulle deltage i høringen. Han var i stedet optaget af bl.a. lovbehandling i folketingssalen og et samråd. Han afventer høringens konklusioner og har ikke ønsket at udtale sig.

EL: Saet projektet på pause

Enhedslistens Henning Hyllested konstaterer, at eksperterne »ret massivt« støttede Energinets analyse, om at 15 pct. nedgravning er graensen.

»Men det er, fordi det skal ske inden for den tidsramme, Energinet har lagt ned over projektet. Vi mener, at man bør saette det på standby og se, hvad forskningen og fremtiden bringer.«

Venstres Hans Christian Schmidt kalder forløbet omkring masterne uskønt og »forvirrende«. Han vil nu bede ministeren om en redegørelse.

»Hvad end det ender med i den her sag, skal det ske på et fuldstaendig belyst grundlag,« siger han.