Fremtidens finansiering af socialområdet er uvis trods politisk aftale
Et bredt flertal i Folketinget uddelte torsdag 849 mio. kr. frem mod 2023 til indsatser til gavn for socialt udsatte.
Indsatser til gavn for landets udsatte har ikke fået mere klarhed over, hvordan de i fremtiden skal søge om og sikre sig økonomiske midler til deres arbejde på trods af en ny politisk aftale på netop socialområdet.
Torsdag uddelte et bredt flertal i Folketinget i alt 849 mio. kr. til indsatser og projekter for landets socialt udsatte. Pengene kommer fra en reserve fra den såkaldte satspulje, som den tidligere VLAK-regering og DF sidste år lagde i graven.
Som en del af aftalen skulle der også vaere fundet en model for, hvordan reserven i fremtiden skal udmøntes, nu hvor satspuljen ikke laengere eksisterer. Men på det område er partierne ikke nået frem til en konkret løsning.
Det erkender parterne bag. I stedet har man i aftaleteksten udarbejdet, hvad socialog indenrigsminister Astrid Krag kalder »de første skitser til principper for udmøntningen af reserven.«
»Jeg tror, vi står os bedst ved at vaere aerlige og sige, at den aftale, vi har lavet i år, er et udtryk for, at vi er i en proces,« forklarer Astrid Krag om den manglende model.
Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, fortaeller, at man i det nye år vil genoptage arbejdet med at udvikle en ny model for fordelingen. Hun håber, at en aftale lander inden naeste års forhandlinger.
»Det er et helt urimeligt forløb for de organisationer, der hvert eneste år har stået i en usikker situation. En situation, der i år har vaeret mere usikker end nogensinde, selv om vi skulle give dem tryghed. Det er ikke okay,« fastslår Pernille Skipper.
Står det med denne aftale klart, hvordan socialområdet fremover skal finansieres? »Nej, det står ikke klart. Heldigvis har vi taget de første skridt ved at lave nogle principper. De skal i løbet af foråret blive til en mere fast aftale om, hvordan de her penge skal bruges fremover, men også hvordan man i øvrigt skal holde hånden under socialområdet,« fortaeller ELordføreren.
Praeget af usikkerhed
Nedlaeggelsen af satspuljen betød, at der fremover ikke vil blive tilført nye midler til puljen. Man lod dog en reserve på i alt 15 mia. kr. bestå, som sammen med tilbageløbne midler fra udløbede projekter udgør den nye årlige pulje, som forsat skal gavne indsatser for socialt udsatte.
Et af argumenterne for at nedlaegge satspuljen var netop, at man ville tage et opgør med et bevillingssystem, der var både kompliceret, tidskraevende og usikkerhedsskabende for de mange projekter, som hvert år skulle søge om midler fra puljen.
Ofte blev penge uddelt så taet på årets udløb, at ansatte helt hen i november endnu ikke vidste, om de havde et job til januar. En proces, som har vaeret saerlig forsinket i år, da folketingsvalget i juni har udskudt politiske forhandlinger på området.
Et af de sociale projekter, som i årevis har overlevet på bevillinger fra satspuljen, er organisationen Ombold, der arrangerer fodboldtraeninger for landets hjemløse og udsatte.
Ombold har de seneste måneder ikke vidst, om man i det nye år forsat kunne drive organisationen, der har 1.500 brugere.