Australske storbyer er indhyllet i røg

Australien braender på tredje uge, og millioner af hektar jord og over 1.000 hjem er blevet flammernes bytte.

Australien braender stadig. På tredje uge kaemper brandfolk med flammer og røg. Overvejende i det østlige og sydlige Australien, men også de centrale dele er ramt af ugunstige klima og vejrforhold, der har omdannet store dele af nationen til potentielle katastrofeområder.

Situationen er ikke ny. Det braender i de tørre områder på dette tidspunkt af året, der er det australske forår. Det er en del af naturens cyklus. Det er omfanget og tidspunktet, der har fået alarmklokkerne til at ringe og har skabt den vaerste krisesituation i mange år.

Dramatiske billeder af braendende skove, flammeomspaendte bjergsider og tykke røgskyer og rød himmel farvet af skaeret fra den braendende jord eller luftens partikler, har i ugevis vaeret daglig kost i de nationale tv-kanaler.

Mange steder har der i perioder vaeret dekreteret undtagelsestilstand. Den opretholdes stadig i flere amter og regioner.

Rekordtemperaturer

Torsdag blev storbyerne Sydney og Adelaide hyllet ind i tyk røg fra de braendende marker, skove og buske uden for byerne.

I Sydney meldte myndighederne, at 50 forskellige brande udviklede den røg, som lagde sig som en kvaelende dyne over byen for anden gang på tre dage.

Børn, gamle og folk med hjerte- eller lungeproblemer opfordres til at holde sig inden døre, samtidig med at meteorologerne ikke kan love nogen udsigt til bedring. Isaer vinden er et problem, og der er udsigt til hård blaest med vindstød på til 100 km/t. i løbet af weekenden.

Der er desuden udsendt »brandvarsel« for stort set hele landet: Vestaustralien, Sydaustralien, delstaterne New South Wales og Victoria, hovedstadsområdet omkring Canberra (ACT) og Tasmanien.

Der eksisterer forskellige advarselskoder som »katastrofe« eller »rød« for graderne af fare i de forskellige stater og regioner – og de fleste steder ligger de på maksimum.

I delstaten Victoria advarer myndighederne om, at forholdene svarer til dem, der i 2009 kostede 173 mennesker livet.

Provinshovedstaden Melbourne er ikke i alarmtilstand på grund af brandfare, men byen har målt den varmeste novemberdag nogensinde på 40,9 grader.

Et effektivt varslingssystem og et korps af brandmaend og redningsfolk, der kender problematikken, betyder, at det er lykkedes at begraense de menneskelige omkostninger. Kun en håndfuld er omkommet trods de til tider vilde scener af braendende traeer taet på beboelsesområder. De materielle skader er dog betydelige. Mindst tusinde hjem er blevet forvandlet til aske. Alene 600 i New South Wales i områderne nord og vest for Sydney.

Til gengaeld oplyser brandmyndighederne i et tweet, at de har forhindret omkring 7.000 bygninger i at blive flammernes bytte.

Store områder svedet af

Det er umuligt at opgøre skaderne eller det praecise omfang af braendende områder trods brugen af avanceret satellit-teknologi. Mange steder opstår nye brande spontant på grund af lynnedslag under heftige tordenbyger. Andre steder går flammerne ud af sig selv, når alt brandbart er fortaeret.

Men det ligger fast, at flere millioner hektar land er blevet svedet af. En stor del er vildtvoksende områder, men også opdyrkede arealer er blevet destrueret sammen med både tamme og vilde dyr.

Mens brandene raser på jorden, raser debatten om årsagerne. I de australske medier er fronterne trukket hårdt op mellem de, der giver klimaforandringer og global opvarmning skylden, og de, der mener, at det blot er en ekstrem udgave af en tilbagevendende situation.

Premierminister Scott Morrison forsvarede igen torsdag regeringens klimapolitik og afviser, at den har noget at gøre med miseren:

»At mene at Australien med blot 1,3 pct. af de globale emissioner ville have aendret omfanget af denne saesons brande ved at gøre noget mere eller mindre anderledes, holder overhovedet ikke i forhold til nogen form for videnskabelig bevisførelse«, sagde han i et interview på den landsdaekkende australske tv-kanal ABC.