Upassende
Hvis der findes kurser for unge eller kommende kongelige i, hvordan man ikke skal opføre sig, er det vanskeligt at finde et bedre eksempel end Storbritanniens prins Andrew. Dronning Elizabeths naestaeldste søn har konsekvent og med usvigelig dårlig dømmekraft viklet sig ind i så mange tåbeligheder omkring sit venskab med seksualforbryderen Jeffrey Epstein, at det kraever mere end almindelig forstand at begribe.
Historien kort: Epstein, en amerikansk milliardaer, erklaerede sig i 2008 skyldig i rufferi, hvor en af personerne var under 18 år, og han blev idømt faengsel. I juli blev han anholdt og sigtet for betaling for sex med piger helt ned til 14-årsalderen og for menneskehandel med unge piger og kvinder. Epstein begik selvmord i en faengselscelle i New York en måned efter anholdelsen. Prinsens venskab med Epstein omfattede overnatninger i dennes palae på Manhattan. Han skal også have haft sex med en dengang mindreårig kvinde tre gange i 2001-2002. Det haevder kvinden, Virginia Roberts Giuffre. Prinsen mener ikke nogensinde at have mødt hende. Uheldigvis for ham er der et foto, der åbenbart viser ham med en arm om Giuffres talje.
Det er jo, oven i de menneskelige tragedier og forbrydelser, en rigtig møgsag. Indtil for nogle dage siden kunne man, hvis man ville, sige, at det var påstand mod påstand. Giuffre siger det ene, Andrew siger det andet. Billedet kunne, teoretisk, vaere manipuleret. Prinsens venner har haevdet, at hans fingre er mere buttede end dem, man kan se på billedet. Det lyder vildt, men enhver tvivl skal jo komme en anklaget til gode. Og Andrew er end ikke anklaget i juridisk forstand.
Men møgsager har det med ikke at gå vaek, og Andrew må have vaeret led og ked af ustandselig at blive mindet om sin forbindelse til Epstein. Derfor gav han for nogle dage siden et 50 minutters tv-interview til BBC. Dermed er der formentlig blevet tilføjet det britiske kongehus den største skade siden dramaet omkring prinsesse Diana, der endte med hendes død 1997.
Andrew har aldrig vaeret kendt som Windsor-slaegtens kvikkeste hoved, men hvad han fik sagt – og ikke fik sagt – var forbløffende. Intervieweren Emily Maitlis pillede stille og roligt, og med en saglighed, som også danske kolleger kunne laere noget af, prinsen ned fra piedestalen.
Konkluderende må man erkende, at prinsen ikke har det fjerneste begreb om det virkelige liv. Han roste sig selv og sagde, at det jo ikke er nemt at se, hvad der foregår, f.eks. i et palae i New York, hvis man er vant til altid at have tjenestefolk omkring sig. Så taenker man ikke naermere over de folk, man møder på gangene, som han forklarede. Han udtrykte ingen som helst medfølelse med paedofiliofre. Direkte adspurgt sagde han, at han ikke fortrød venskabet med Epstein, selv om han medgav, at han nok ikke burde have overnattet hos ham den sidste gang. Epsteins paedofili omtalte han som »unbecoming«, altså upassende, hvilket fik selv den kølige Maitlis til at måbe. Bagefter sagde han, at han havde brugt ordet for at vaere høflig.
Monarkiet er i sig selv en aldeles utidssvarende styreform. Det er derfor, den af mange betragtes med respekt og veneration, også i Danmark. Så laenge et overvaeldende flertal går ind for den – at den så at sige har en demokratisk legitimitet – er det helt i orden. Men det kraever uafbrudt god opførsel. Det nytter heller ikke at beklage sig over alting. Andrew har fejlet og gjort det hele vaerre. Nu har hoffet meddelt, at han indtil videre indstiller sit offentlige virke. Det var på tide.