OECD: Verdensøkonomien er på vej ind i den vaerste nedtur siden finanskrisen
Skarp reduktion af forventningerne til den verdensøkonomiske vaekst i 2020 og 2021.
Ikke siden finanskrisen i 2008 har perspektiverne for verdensøkonomien vaeret så negative som i den netop offentliggjorte prognose fra OECD.
For et år siden forventede OECD, at verdensøkonomien i 2020 ville vokse med 3,5 pct., men den vurdering er nu reduceret til 2,9 pct., hvilket er markant under, hvad økonomer anser for det langsigtede vaekstpotentiale.
Jo mere et land er afhaengig af international handel, des hårdere vil det maerke opbremsningen i den globale vaekst, idet OECD – industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation – kun forventer en vaekst i verdenshandelen på 1,2 pct. i år og 1,6 pct. naeste år.
»At vaeksttempoet i verdenshandelen kun er det halve af den forventede økonomiske vaekst, understreger de globale konsekvenser af isaer handelskrigen mellem Kina og USA,« siger OECD’s cheføkonom, Laurence Boone.
Handelskrigen er så alvorlig, at USA’s udenrigspolitiske nestor Henry Kissinger torsdag på en konference i Beijing har slået fast, at »USA og Kina befinder i forlandet til en kold krig«.
»Hvis denne konflikt får lov til at eskalere uhindret, vil den kunne blive vaerre end Første Verdenskrig. Det gør det, efter min mening, saerligt vigtigt, at en periode med spaendinger bliver fulgt af en målrettet indsats for at forstå de politiske årsager til handelskrigen, og en vilje fra begge sider til at overvinde dem,« siger den 96-årige Kissinger, der i 1972 som USA’s udenrigsminister var arkitekten bag tøbruddet mellem USA og Kina.
Ingen politisk handling
OECD peger på, at G20-landene siden finanskrisen har indført 1.500 handelsrestriktioner, så det er ikke kun den amerikansk-kinesiske handelskrig, der har svaekket de globale handelsstrukturer.
I prognosen advarer OECD om, at den største bekymring er, at den verdensøkonomiske opbremsning ikke håndteres politisk. Centralbankerne i verdens store økonomier har reageret hurtigt med pengepolitiske lempelser, herunder tre rentesaenkninger alene i år i USA.
Politisk, derimod, sker der reelt intet.
»Klimaforandringer og den fjerde industrielle revolution repraesenterer strukturelle forandringer af vores økonomier. Laeg hertil, at handel og geopolitik bevaeger sig vaek fra den multilaterale orden. Det vil vaere en fundamental fejl at tro, at dette er midlertidige haendelser, der kan klares med penge- og finanspolitiske virkemidler,« understreger Laurence Boone.
Kina bremser op
Investeringerne er allerede ramt af, at klimaforandringerne ikke adresseres politisk. Så godt som ingen industrilande har endnu formuleret en klar og konkret politik for, hvordan udledningen af drivhusgasser skal reduceres i overensstemmelse med forpligtelserne i FN’s Klimaaftale.
Så laenge regeringerne ikke indfører regler og standarder ledsaget af de nødvendige offentlige investeringer, vil erhvervslivet holde sig tilbage med alvorlige konsekvenser for vaekst og beskaeftigelse, anfører OECD.
Ser man på de store økonomier, vil vaeksten i USA falde til 2 pct. i 2020 og 2021, mens vaeksten i euroland i perioden 2019-21 vil ligge på 1,2 pct.
Opbremsningen i Kina fortsaetter med et fald i vaeksten fra 6,2 pct. i år over 5,7 pct. naeste år til 5,5 pct. i 2021.
Triste tyske tal
For Tyskland – Danmarks vigtigste eksportmarked – er OECD-rapporten dyster laesning, idet den økonomiske vaekst vil falde fra 2,8 pct. i 2017 til bare 0,4 pct. naeste år og selv i 2021 ikke komme over 1,0 pct.