I skovens dybe mudder og mørke
Efter mørkets frembrud løber 175 mennesker rundt i Marselisborg Skovene på udvalgte onsdage, men hvorfor? Svaret er et udsolgt event, der hedder Nighttrail Aarhus.
Har du nogensinde kørt gennem skoven ved Marselisborg efter mørkets frembrud og undret dig over løbende mennesker, lysglimt og reflekterende poster?
På vanlige hjemture fra det centrale Aarhus, kører jeg af og til gennem skoven, og engang fik jeg et chok af de større, da jeg pludselig så et menneskehav løbe forvildet rundt dybt inde i skoven.
Jovist, efter mange gyserfilm i tidens løb har min fantasi det nogle gange med at tage overhånd, og tankerne kredsede denne gang hurtigt hen mod saere kulter og nedgravede tyvekoster.
En udvalgt aften i slutningen af november satte jeg mig for at undersøge et faenomen, der åbenbart finder sted ret hyppigt. Et såkaldt nighttrail.
Kaempe lucia-optog
Pandelamperne lyser op, da flokken kommer løbende. Mest af alt ligner det et kaempe luciaoptog midt ude i den kulsorte skov. Orienteringsklubben Pan Aarhus inviterer seks gange om året på løb efter mørkets frembrud i skovene omkring Marselisborg. Ruten er altid ny, men mudder, stejle skraenter og syregaranti i benene er alle elementer, der går igen.
Jonas Munthe er hovedansvarlig for Nighttrail Aarhus. Han startede løbet som aktivt medlem i eliteafdelingen i Orienteringsklubben Pan Aarhus, hvor han har vaeret i 15 år. Han fortaeller om en svaer begyndelse:
»Da vi startede løbet for seks år siden, kom der ikke saerlig mange. Vi planlagde egentlig bare at køre saesonen faerdig. Der var 15 deltagere, og vi var 15 frivillige, der stod for løbet. Vi måtte jo løbe med selv, så det lignede, at der var nogen.«
I dag behøver de frivillige ikke laengere selv at løbe med. Til aftenens event er der udsolgt med 175 løbere. Det er en tendens, der i dag er helt normal for løbet.
Midt i et sumpet område kommer de første løbere i rask trav. Tempoet er højt og skovbunden fast. Da de første 50 har passeret, begynder underlaget at ligne en festivalplads på sidstedagen. Flere løbere har besvaer med overhovedet at komme igennem, og pludseligt mister en mand i en orange refleksvest sin sko. Den er vaek i det mørke mudder. Ude af syne for den tydeligt frustrerede og forvirrede mand.
»Saet i gang!«
»For nogle år tilbage havde vi en ung deltager, der undervejs i løbet mistede sin ene sko i et sumpet område. Han kom i mål med kun en sko,« siger Jonas Munthe, inden han fortsaetter sin beretning.
»Han deltog i de tre efterfølgende løb, og tredje gang fandt han den forsvundne sko. Da han kom i mål løftede han sin nyfundne sko, som var det et trofae,« udbryder han med et grin.
Så galt gik det dog ikke manden i den orange refleksvest. Med desperation lysende ud af øjnene, lykkedes det ham at befri sin mistede genstand fra den modstandsdygtige sump. For den desperate løber var det svaert at kende forskel på mudder, fod og sko, men afsted traskede han videre i jagten mod målstregen.
Nogle deltagere kunne forveksles med biler i den kulsorte skov, da visse har investeret i ultra kraftige pandelamper med helt op til 6.000 lumen. Pandelamper skal der også til, da det er det eneste redskab til at kunne oplyse de placerede reflekser langs ruten i den mørklagte skov.
Suppe ved målstregen
»Er I med?!« skriger en pige desperat til sine veninder på vej op ad en led bakke, der ville få selv den mest hårdføre motionist til at gispe. Kravlende, på grund af svaere betingelser for at finde fodfaeste, lykkes det pigeflokken at komme forbi sidste vanskelige forhindring, inden målstreg, suppe og nybagte boller venter dem halvanden kilometer forude.
Det er der nemlig sørget for. I et taetpakket og opvarmet lille klubhus midt i Marselisborg Skovene.
Med lyden af bølgeskvulp i baggrunden er der også mulighed for sauna og bad efter de hårde anstrengelser. Et tilbud, som mange af løberne benytter sig af denne kolde og regnfulde aften i november.