Efter 11 rømninger i retspsykiatrien på et år: »alarmerende«, mener sundhedsministeren

En bandeleders vaebnede flugt fra retspsykiatrien i Slagelse har skabt fornyet fokus på sikkerheden. Behandlingsdømte slipper vaek oftere end faengslede.

Ca. en gang om måneden lykkes det for behandlingsdømte og varetaegtsfaengslede i surrogat at stikke af fra en retspsykiatrisk afdeling. Det viser nye tal, som Danske Regioner har indsamlet for Jyllands-Posten.

Fra 1. juli 2018 til 1. juli 2019 er der således registreret 11 såkaldte rømninger fra retspsykiatriske afdelinger i de fem regioner. De fleste – fire sager – stammer fra Region Hovedstaden.

Rømninger er ifølge rapporten ”Retspsykiatri – Kvalitet og sikkerhed”, som Danske Regioner udgav i 2011, »kendetegnet ved, at patienterne stikker af fra lukkede afsnit og bryder ud på tidspunkter, hvor patienten ikke er tildelt nogen frihedsgrader«. Retspsykiatriske patienter, som er indlagt på almenpsykiatriske afdelinger, indgår ikke i opgørelsen fra regionerne.

Tallene vaekker bekymring på Christiansborg, hvor sikkerheden i retspsykiatrien har vaeret et højaktuelt diskussionsemne, siden den 24årige Hemin Dilshad Saleh blev befriet fra afdeling SL10 i Slagelse tirsdag eftermiddag. Det lykkedes medgerningsmaend at smugle to pistoler ind på den lukkede afdeling. Efterfølgende truede Hemin Dilshad Saleh, der er en ledende skikkelse i banden NNV fra Nørrebro i København og sad varetaegtsfaengslet i surrogat og skulle mentalundersøges, sig ud i friheden.

»Det er aerligt talt alarmerende. Vi skal til bunds i, hvad det er for nogle typer – og hvordan vi kan få strammet op for sikkerheden. Hvis det er nogen, der bare minder om dem, der truede sig ud med pistolskud og dødstrusler tidligere på ugen, så er det fuldstaendigt uholdbart,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Psykiatriordfører Liselott Blixt (DF) kalder tallene »bekymrende«.

»Som vi så med den seneste sag, kan det vaere personer, der er farlige for befolkningen og for sig selv, som stikker af. Jeg vil gerne vide, hvordan de 11 er sluppet ud, og hvorfra de stak af. Hvordan kan man undgå det, er der nogle sikkerhedsbrister, som giver mulighed for at flygte?« spørger psykiatriordfører Liselott Blixt (DF).

Til sammenligning blev der i de danske faengsler og arresthuse – som huser over seks gange så mange dømte og varetaegtsfaengslede som retspsykiatrien – registreret ni såkaldte undvigelser. To af sagerne omhandlede faengslede, som brød ud og slap vaek, mens de resterende syv faengslede stak af fra udearealer, under transport, i forbindelse med hospitalsophold eller lignende.

Stadig på fri fod

I en analyse udgivet af Danske Regioner i 2011 bliver rømninger i retspsykiatrien betegnet som »en potentiel fare for det omkringliggende samfund«.

Flere personer er i de seneste dage blevet anholdt i forbindelse med befrielsesaktionen i Slagelse i tirsdags, men Hemin Dilshad Saleh er stadig på fri fod.

Onsdag forklarede fagfolk til Jyllands-Posten, at det er et kendt faenomen, at indsatte i de danske faengsler aktivt søger mod både psykiatriske og somatiske hospitalsafdelinger med flugt for øje.

»Jeg har selv stået i den situation, at indsatte har forsøgt på at fake forskellige former for sygdom, mentale såvel som somatiske, for at komme et sted hen, som de lettere kan komme ud fra,« sagde Bo Yde Sørensen, formand for Faengselsforbundet.

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, konstaterede ligeledes, at »vi kan ikke frasige os, at nogle måske simulerer for at komme ind på en retspsykiatrisk afdeling, fordi det er lettere at stikke af derfra«. Hun mener dog, at sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger er tilstraekkelig, som den er.

Der er ikke belaeg for at sige, at Hemin Dilshad Saleh blev overflyttet til afdeling

SL10 i Slagelse på falske praemisser.

Et behandlingssted

Også psykiatriordfører Stinus Lindgren (R) ønsker sikkerheden i retspsykiatrien gransket.

»Hver en sag må give anledning til at se på, hvordan det kan ske. Er der noget, der skal strammes op på i forhold til indretningen af afdelingerne? Er det de rette, som sidder der? Det er ikke rimeligt over for de ansatte eller for samfundet som sådan, at folk slipper ud,« siger han.

Sophie Haestorp Andersen (S), som er formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner og regionsformand i Region Hovedstaden, påpeger, at »der er et meget forskellige lovgrundlag mellem arresthuse og retspsykiatriske afdelinger«.

»Jeg tror, at man skal passe på med at gøre retspsykiatrien til et sted med høje mure, hegn osv. Det er først og fremmest et behandlingssted,« siger hun og påpeger, at sikkerhedsniveauet omkring den enkelte retspsykiatriske patient – eksempelvis for besøgs- og brevkontrol – fastlaegges af en dommer.

I stedet for at tale om generelt skaerpet sikkerhed bør man »bruge denne sag fra Slagelse til at se på, om folk er placeret de rette steder og med det rette sikkerhedsniveau«, mener Sophie Haestorp Andersen.