Partier raser over regeringens regnefejl og budgetlinje i EU

Kritikken vaelter ned over regeringen, efter den har overdrevet størrelsen på EU’s budget over for Folketinget. Partier mistaenker desuden Mette Frederiksens regering for at bryde mandatet fra Folketinget, og under balladen ulmer stigende utilfredshed med

Der var en fejl i milliardklassen, da Finansministeriet i denne uge orienterede Folketinget om en ny aftale om EU’s budget for 2020.

Budgetaftalen, der kan sammenlignes med den årlige danske finanslov, blev indgået sent mandag aften. Danmark var imod aftalen og vil stemme nej, når den formelt skal godkendes på mandag, men der er alligevel flertal for den, så den bliver vedtaget.

Begrundelsen for Danmarks nej fremgik af et notat, som Finansministeriet sendte til Folketinget kort efter forliget. Her praesenteres indholdet af aftalen, og nøgletallene bliver oplistet.

Men der er også en ganske stor fejl. I regnestykket er den samlede størrelse på budgettet opgjort til 169,5 mia. euro.

Det er imidlertid 779 mio. euro højere end de 168,7 mia. euro, der rent faktisk blev aftalt i Bruxelles, hvilket svarer til 5,8 mia. kr.

Tallene forvirrede ikke kun sagesløse avislaesere, men også De Radikales EU-ordfører, Jens Rohde. Efter hans spørgsmål til regeringen om sagen indfandt erkendelsen sig torsdag i Finansministeriet.

»Der var en fejl i tabellen i det oprindelige notat til Folketinget,« lyder det i en mail til Jyllands-Posten, hvor det tilføjes, at Folketinget derfor har fået et revideret notat.

Det formilder dog ikke kritikken.

»Det er dog en af større regnefejl i danmarkshistorien, og vi må have en redegørelse fra ministeren for, hvordan det kan ske,« siger Rohde, der tilmed kalder fejlen »meget belejlig« for regeringen.

Han mener, at budgettet, på grund af det forkerte tal 169,5 mia., kom til at se større ud, end den ramme på 168,8 mia., der var lagt for forhandlingerne, og som Folketinget har givet regeringen mandat til at forhandle en aftale indenfor.

Ganske alvorligt

Hvis man laegger det forkerte, forhøjede tal til grund, ser det ud, som om rammen er blevet spraengt og aftalen derfor endt uden for mandatet, lyder Rohdes tilgang.

»Nu viser det sig så, at budgetaftalen i virkeligheden faktisk er landet inden for det mandat, vi har givet i Folketinget. Alligevel har regeringen stemt nej. Den skøjter bare flot henover det mandat, vi har siddet og givet i Folketinget. Det er et alvorligt brud på Folketingets tillid,« siger Rohde.

Når regeringen skal forhandle i EU, skal den relevante minister på forhånd indhente et mandat i Folketingets Europaudvalg, hvor han eller hun sikrer sig et politisk flertal til at indgå aftaler med de øvrige lande og Europa-Parlamentet.

Mandatet til budgettet for 2020 blev givet i slutningen af august. I oplaegget til mandatet skrev regeringen bl.a., at »fra dansk side laegges i lighed med tidligere år afgørende vaegt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme«.

Det blev støttet af De Radikale, Alternativet og Venstre.

Nu kraever de tre partier en redegørelse fra finansminister Nikolaj Wammen for, hvorfor Danmark stemmer nej til 2020-budgettet. For den naevnte ramme er overholdt. Det samme er en raekke andre betingelser.

»Venstre er enig i, at vi skal have en budgetrestriktiv linje i EU. Men når man holder sig inden for rammen, kan jeg ikke se, hvorfor man stemmer imod. Og hvis det er det, der er sket, har regeringen handlet uden for sit mandat, og det er ganske alvorligt. Vi giver netop mandater for at undgå, at regeringen bagefter bliver mødt med et mistillidsvotum. Derfor skal vi nu have det her undersøgt til bunds,« siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).

»Umiddelbart ligger den her budgetaftale fuldstaendig inden for det mandat, vi har givet. Derfor har vi behov for en forklaring fra finansministeren,« siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist.

I Finansministeriets notat med regnefejlen blev regeringens nej begrundet med, at budgettet »lå vaesentligt over Kommissionens oprindelige budgetforslag«.

I en mail til Jyllands-Posten fredag var begrundelsen for regeringens stemme en anden, nemlig at »budgetaftalen lå for langt fra regeringens prioriteter til EU’s 2020-budget og de udfordringer, som budgettet skal håndtere«.

Fuldstaendig gak

Det har ikke vaeret muligt at få finansministerens kommentar til sagen, men ministeriet henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

»Der er for lille margin til eventuelle ekstra udgifter, der er for store stigninger på en raekke områder, blandt andet til forskning, og så mener vi, at det er forkert, at administrationsudgifterne stiger med 300 mio. fra 2019 til 2020, « siger han.

Bag balladen om regnefejlen rumler en tiltagende uenighed om, hvilken EU-linje

Danmark skal føre. Flere partier kritiserede tidligere på måneden statsminister Mette Frederiksen, efter hun kaldte dele af et forslag til nyt flerårigt EU-budget for »fuldstaendig gak«

Striden kommer i kølvandet på et andet slagsmål på Christiansborg om regeringens EU-linje. Statsminister Mette Frederiksen erklaerede i oktober, at det var »fuldstaendig gak«, at EU-Kommissionen har foreslået et nyt flerårigt EU-budget, hvor udgifterne til administration bliver højere end i den foregående periode.

Afstand til Frederiksens udtalelser

EU-Kommissionen har taget klar afstand fra Frederiksens udtalelser og begrundet stigningerne med flere pensionister og almindelige prisstigninger, mens Venstre og De Radikale har kaldt stilen »uvaerdig« og udtryk for enten bevidst vildledning eller uvidenhed.

At regeringen nu stemmer imod EU’s budget for 2020, handler på samme måde om at positionere sig mod stigende EU-udgifter, mener Alternativets politiske ordfører.

»Jeg har regeringen mistaenkt for at bruge det her mere politisk end noget andet. Det er det nye flerårige budget, der fylder i dagsordenen, og for at positionere sig i forhold til det har regeringen stemt imod budgettet for 2020, som ellers er et godt budget,« siger Rasmus Nordqvist.

De Radikale undrer sig over, at Wammen under finanslovsforhandlingerne først glaedede sig over aftalen, men at regeringen alligevel har stemt nej til den.

»Han meddelte os, at aftalen betyder, at Danmark skal betale 700 mio. mindre til EU end det, der var forudset. Alligevel stemmer man nej. Og det selv om aftalen helt åbenlyst ligger inden for det mandat, regeringen selv bad om. Det gør, at vi ikke kan have tillid til regeringen som forhandler fremover, og derfor bliver vi nødt til at give nogle meget mere smalle mandater i fremtiden,« siger Rohde.