Nyt studie om ydelser til flygtninge får Venstre til at reagere

Nu er der endelig videnskabeligt bevis for, at det »gør skade på Danmark« at haeve ydelserne til flygtninge og indvandrere, lyder det fra Venstre.

Nu skal regeringen svare på, hvad den vil gøre for at undgå, at flere flygtninge søger til Danmark på grund af udsigten til højere ydelser.

Sådan lyder Venstres reaktion på et nyt studie, der er omtalt i Information fredag.

Studiet, som er foretaget af tre danske økonomer tilknyttet Princeton-universitetet i USA, påviser, at de lave ydelser målrettet flygtninge og indvandrere har betydet, at der er kommet faerre flygtninge og indvandrere til Danmark.

Venstres udlaendingeordfører, Mads Fuglede, er ikke ligefrem overrasket:

»Det har vi vidst laenge. Det burde egentlig vaere ret ukontroversielt, da flygtninge ikke vaelger at søge asyl i det første land, de kommer til i Europa, men rejser langt rundt. Det har selvfølgelig noget at gøre med bl.a. ydelserne,« siger han.

Ordføreren opfordrer derfor regeringen til at fastholde de lave ydelser fra VLAK-tiden og opgive et nyt midlertidig børnetilskud, som isaer vil gå til ikkevestlige familier.

Første af sin slags

Debatten er ikke ny. Allerede i 2015 beskrev EU’s graenseagentur, Frontex, i sin årsrapport, at ydelserne i de forskellige EU-lande spiller en rolle for, hvor flygtninge søger hen.

Det nye studie er dog den første videnskabelige test af tesen. Forskerne har undersøgt effekten af først starthjaelpen, som var i kraft i årene 2002-2012, og senere integrationsydelsen fra 2015. Konklusionen er, at disse lavere ydelser reducerede nettoindvandringen med op til ca. 5.000 personer om året, da effekten var størst.

Også mange andre faktorer påvirker flygtningestrømmen, understreges det.

Integrationsydelsen blev indført af Venstre-regeringen i 2015. Den betød, at kontanthjaelpen blev reduceret med op til 45 pct. for nye flygtninge og indvandrere med det erklaerede formål at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og samtidig skabe større incitament til at komme i arbejde.

Ydelsen er siden blevet kritiseret for at skabe fattigdom og have negative sociale konsekvenser.

Regeringens støttepartier vil afskaffe den, mens Socialdemokratiet holder fast i, at en kommission skal komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der kan traede i kraft i 2021.

Indtil da har regeringen og dens støttepartier aftalt at hjaelpe de børnefamilier, som er ramt af integrationsydelsen eller kontanthjaelpsloftet.

Fra årsskiftet får de et midlertidigt skattefrit børnetilskud på mellem 550 og 700 kr. pr. barn pr. måned. Derudover får enlige forsørgere et

Det er ok, at flygtninge lever fattigere, så laenge der kommer faerre hertil?

»De er ikke fattige. De har bare faerre midler. Der er ingen, der er fattigere i Danmark med de midler, man får,« siger Mads Fuglede.

Hvorfor er det et mål i sig selv at få faerre flygtninge?

»Fordi vi skal have et antal, vi kan håndtere. Hver gang vi bruger penge på mennesker, der kommer hertil udefra, går det ud over faelleskassen og den danske velfaerdsstat.«

Rasmus Jarlov fra De Konservative håber, at det nye studie vil få kritikken af den lave integrationsydelse til at forstumme:

»Det er en hjørnesten i en stram udlaendingepolitik, at man ikke kan få en masse høje ydelser, når man kommer til Danmark. Det handler ikke om at genere mennesker, men om at begraense tilstrømningen,« siger han.

Socialdemokratiets udlaendingeordfører, Rasmus Stoklund, er ikke umiddelbart overrasket over sammenhaengen mellem ydelser og antallet, siger han til Information:

»Og netop derfor har vi ikke nogen ambition om at rulle integrationsydelsen tilbage til det tidligere niveau.«