Derfor regner det lige der, hvor vi bor
Historien om dette plaskvåde efterår handler om at bo midt på en motorvej af lavtryk – og at vi er nogle bjørne, der burde gå i hi.
I denne uge har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fortalt os det, som vi allerede vidste: I år bliver det vådeste efterår siden 1874.
Snart runder vi faktisk 200 regnvejrsdage i år, og der er ikke langt til rekorden på 234 dage med regn. Det regner således i mere end halvdelen af dagene, her hvor vi bor.
Hvis ikke man allerede er deprimeret af den oplysning, kan man ringe til Michael Scharling, klimatolog hos DMI. Han forklarer, hvad der er på spil. Danmark ligger midt på en motorvej af lavtryk. En lavtryksbane hedder det, og det betyder, at lavtryk efter lavtryk rammer Danmark vestfra.
Lige nu har det vaeret saerligt slemt laenge, fordi »vi mangler et højtryk«, der kan presse regnen vaek. Men det er ikke hele forklaringen. Regn er resultatet af varm og kold luft, der støder sammen
– og netop det sker ofte lige omkring her, hvor Danmark ligger. Tilmed er regnen skaevt fordel i Danmark.
Jylland er hårdest ramt, forklarer Michael Scharling, og isaer i Midtjylland er det vådt. Logikken er, at luften bremses, når den ankommer fra Nordsøen og rammer land, og så begynder det regne. Dertil kommer, at luften presses en smule opad, når den rammer den jyske højderyg. Begge dele udløser regn.
»Derfor har lavtrykket dryppet af, når der rammer Sjaelland,« som klimatologen udtrykker det.
Det må regeringen have med i den naeste udgave af indsatsen for et Danmark i balance ved siden af afsnittet om udflytning af statslige arbejdspladser, kan man taenke, inden Michael Scharling forklarer, at andre er langt hårdere ramt.
Det er steder som f.eks. Bergen i det vestlige Norge, der ligger på samme lavtryksbane som Danmark. Ulykken for nordmaendene er, at lavtrykkene rammer de norske fjelde – ikke kun en jysk højderyg – og så regner det bare som udgangspunkt de fleste dage. Et opslag viser, at der i Bergen i gennemsnit falder omkring 800 mm regn i september, oktober og november. Den danske rekord, som lige er blevet slået, er på 327 mm.
Selv om det kan vaere godt at varme sig ved lyden af de andres regnbyger, så lurer faenomenet vinterdepression, allerede inden kalenderen er nået til vinter. Professor Poul Videbech, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden, forklarer, at et regnfuldt efterår kan betyde, at flere danskere får tidligere symptomer på vinterdepression.
Der er to faktorer på spil: Når det er overskyet, får vi mindre lys ind gennem øjnene – og vi er mindre tilbøjelige til at opholde os udenfor, når det regner.
Gå udenfor!
Vinterdepression udløses nemlig af for lidt lys ind gennem øjnene. Professorens råd er enkle: Gå udenfor – trods vejret – eller køb en lysterapi-lampe. En halv time ude eller foran lampen om dagen kan vaere nok for mange af os. Man behøver ikke stirre ind i lyset, man kan f.eks. laese avisen foran lampen, forklarer han – og det råd er hermed givet videre.
»Det er forskelligt, hvor følsomme vi er, men for dem, som er ramt, bliver det bare vaerre og vaerre fra nu af,« siger Poul Videbech, som samtidig forklarer, hvad der sker med kroppen.
»Ydeevnen bliver reduceret, og vi får en trang til søde sager. Det er det samme, der sker for bjørne, der går i hi. Kroppen fortaeller os, at vi skal fylde depoterne op og lukke ned for vinteren. Det er en naturlig rytme for vores krop, men sådan er livet i en moderne verden jo bare ikke indrettet. Derfor ender nogle af os i problemer,« siger professoren.
Han understreger, at det langtfra er alle, der udvikler vinterdepression eller Seasonal Affective Disorder (SAD), som diagnosen hedder. Man regner med, at 5-10 pct. af den danske befolkning i større eller mindre grad maerker symptomerne, og hvor mange der rammes lige i år, afhaenger bl.a. af, om vi får en hvid jul og vinter med sne, eller om vi får en grå vinter, som vi plejer.
Får vi en vinter med permanent sne, kan det hjaelpe nogle, fordi sneen reflekterer lyset, forklarer Poul Videbech. Inden man ringer til sin chef for at fortaelle, at man nu har en professors ord for, at man ikke kan undgå at gå i stå og spise slik de naeste fire måneder, forklarer Videbech, at vi danskere er »genetisk selekterede« til at leve netop i Danmark – med netop dette antal mørke måneder, som vi har. Det samme er befolkningen i Nordnorge, hvor der er helt mørkt en del af året, og derfor ville en større del af danskere, der flytter til Nordnorge, statistisk set blive ramt af vinterdepression.
Tilbage står spørgsmålet, om det nogensinde får en ende med efterårsregnen? Vagtchef hos DMI Klaus Larsen ville gerne hjaelpe. Han klikker lidt på sin computer. Der kan komme to dage uden regn i naeste uge, men så vender regnen tilbage.
»Problemer er, at vi mangler et højtryk. Det højtryk, vi skulle have, ligger bomstille et sted over det centrale Rusland.«