Jyllands-Posten

Rigmand anholdt, men malteserne er stadig vrede

Har politiet fat på den mand, der bestilte mordet på journalist­en Daphne Caruana Galizia for to år siden?

- JETTE ELBAEK MARESSA Internatio­nal korrespond­ent jette.maressa@jp.dk

Yorgen Fenech fylder 38 år lørdag. Men fødselsdag­en bliver naeppe med fest og farver. Onsdag klappede håndjernen­e om den maltesiske forretning­smand. Politiet havde indhentet hans yacht, som angiveligt havde sat kursen mod Italien. Yorgen Fenech ville pludselig vaek.

Efter halvandet døgns afhøring blev han torsdag aften løsladt mod kaution, men allerede fredag morgen var han iført sort tøj og mørke solbriller tilbage på yachten sammen med politiet, som fortsatte afhøringer­ne og igen har tilbagehol­dt ham, skriver Malta Today.

Et endnu ubesvaret spørgsmål er, om han vil blive anklaget for at vaere den egentlige bagmand bag et af Europas mest omtalte mord. Netop fra havet omkring Malta blev der fra fiskekutte­ren ”Maya” den 16. oktober 2017 afsendt en sms, som udløste den bombe, der kostede den 53-årige journalist Daphne Caruana Galizia livet.

Bomben var placeret i hendes Peugeot. Hornet lød stadig, da hendes søn, journalist­en Matthew Caruana Galizia, løb hen til den braendende bil. Der var intet at gøre.

”Black 17” i Dubai

Daphne Caruana Galizia var som blogger og undersøgen­de journalist ifølge familien på sporet af en historie om korruption og hemmelige selskaber med forbindels­er helt ind til Maltas politiske top.

Allerede i december 2017 blev tre maend anholdt under mistanke for at have medvirket til drabet, men efter snart to års efterforsk­ning var det ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvem der havde orkestrere­t drabet på den kritiske journalist.

Det hemmelige selskab, som Daphne Caruana Galizia omtalte i sin blog, holder til i Dubai og går under navnet ”17 Black”. Først efter hendes død blev det afsløret, at Yorgen Fenech var ejeren.

Ifølge det italienske dagblad La Repubblica er Yorgen Fenech en af Maltas mest magtfulde forretning­smaend og indtil for nylig i spidsen for ”Tumas Group”, som er involveret i mange af de aktivitete­r, som bidrager til Maltas indtjening: spil, både fysiske og online og ejer af landets største casino. Hotelvirks­omhed, byggeri af luksusboli­ger og -kontorer og forpagter af havne, hvor turister strømmer til og fra.

Ikke mindst ejer selskabet en tredjedel af den nye gasog elcentral på øen. Projektet til 450 mio. euro er centralt, fordi det af Partito Laburista med premiermin­ister Joseph Muscat i spidsen blev udpeget til at udgøre ”genfødslen af Malta” og derfor stod staerkt i det politiske program, som bragte partiet til magten.

Edderkoppe­n i spindet

Det omfattende arbejde var dog også et spind af korruption, angiveligt med Yorgen Fenech som edderkoppe­n i midten. Selskabet ”17 Black” blev anvendt til at kanalisere pengestrøm­men – herunder de beløb, som skulle udbetales til premiermin­isterens inderkreds, skriver La Repubblica.

Den italienske avis er sammen med andre medier gået ind i det såkaldte ”Daphne Project”, som har fortsat undersøgel­serne, hvor Daphne Caruana Galizia måtte slippe.

Kort før anholdelse­n af Yorgen Fenech udpegede en af de anholdte fra december 2017 ifølge La Repubblica en taxachauff­ør i Portomaso, som fungerede som bindeled mellem byens underverde­n og forretning­smanden. Angiveligt skulle han nu have talt.

Spekulatio­nerne går nu på, om Yorgen Fenech bestilte mordet, men familien til den myrdede journalist understreg­er, at historien ikke slutter her. Hendes tre sønner har i en skriftlig kommentar til La Repubblica udtrykt tilfredshe­d med, at Yorgen Fenech er anholdt.

»Men nu forventer vi, at efterforsk­ningen fortsaette­r, og at den når ind til Keith Schembri, som er kabinetsch­ef for premiermin­ister Joseph Muscat og til den minister, som står ham naermest, Konrad Mizzi,« skriver sønnerne.

Onsdag aften gik både borgere og opposition på gaden i Malta med det samme krav.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark