UDVIKLINGEN
Protesterne i Hongkong startede pga. utilfredshed med et lovforslag, der ville gøre det muligt for Hongkong at udlevere sine borgere til retsforfølgelse i Kina.
Lovforslaget er siden blevet trukket tilbage, men protesterne mod Kinas magt over Hongkong er fortsat.
Hongkong, der huser 7 mio. indbyggere, er et delvist selvstyret område, der i dag hører under kinesisk kontrol efter at have vaeret en britisk koloni frem til 1997.
I forhold til resten af Kina har borgerne i Hongkong langt flere demokratiske rettigheder og lever med både ytrings- og forsamlingsfrihed.
Loven om den saerlige frihed udløber i 2047. Det er uklart, hvilken status Hongkong vil få herefter.
Demonstranterne frygter, at Kina ser en stor interesse i at gribe ind over for Hongkongs saerlige rettigheder, og det er årsagen til, at de går på gaden.
Urolighederne i Hongkong har nu stået på i naesten et halvt år.
Med tiden er sammenstødene mellem politi og demonstranter blevet mere og mere voldelige.
Kinesiske medier har kørt propagandakanonerne i stilling mod demonstranterne i Hongkong, men ifølge Feng er det svaert af vide, hvad folk i Kina mener om udviklingen.
»Mine venner i Kina er alle højtuddannede og vestligt orienteret. De har ikke de store problemer med at leve i det kinesiske etpartisystem, så laenge samfundet udvikler sig. Så hvis mine liberale og velorienterede venner mener det, er det naeppe forkert at tro, at flertallet af kinesere er af samme mening,« siger han
Selv om han personligt har sympati for idéen om at kaempe for demokrati, synes han, at demonstranterne er gået for langt.
»Det kan ikke vaere rigtigt, at de begynder at smadre ting, eller at universiteter forvandles til våbenfabrikker. Politiet fandt over 3.000 molotovcocktails på universiteterne,« siger han fulgt af en beroligende forsikring om, at Kina naeppe vil saette militaeret ind.
Turisterne skraemmes vaek
»Kina har ingen interesse i at tage friheden vaek fra Hongkong. Det ville betyde, at Hongkong ikke mere er unikt, og i dag går hovedparten af investeringer ind i og ud af Kina igennem denne by.«
Hongkong har tidligere oplevet politiske protester. I 2003 førte et udkast til en lov om national sikkerhed til frygt for, at Kina ville fratage Hongkong-kineserne deres politiske frihed. Dengang vandt demonstranterne, og forslaget blev skrottet.
I 2014 gik den såkaldte Paraplybevaegelse på gaden for at kraeve fuldstaendig frie valg, men operationen mislykkedes.
Det lykkedes aldrig for demokraterne at nå til en aftale med lederne af pro-Beijingfløjen.
Demonstranterne blokerede veje i 2014, men protesterne var langt mere fredelige end i dag. I 2019 har demonstranterne valgt en guerillataktik med mere eller mindre spontane demonstrationer forskellige steder i byen.
Det er den 23-årige Corie Li traet af. Hun arbejder i noget så eksotisk som et svensk kaffehus i Hongkong.
»Det er fint at kaempe for frihed, men demonstranterne ødelaegger det for sig selv ved at smadre ting. For mig er det vigtigste, at det stopper, om det så skal ske ved hjaelp af den kinesiske haer. Heldigvis har jeg et britisk pas, så jeg kan bare rejse.«
Urolighederne har skraemt turisterne vaek, og det kan maerkes af restauranter og hoteller. Antikvitetshandlerne i de små gader i den eksklusive del af storbyen ser langt efter kunderne.
Også Olivia Buchon, der saelger sit eget tøjmaerke i butikken Excuse my French, har maerket en nedgang i omsaetningen. Den franske kvinde er traet af, at mange sammenligner protestbevaegelsen med de gule veste i Frankrig.
»Her i Hongkong kaemper de unge for demokratiske rettigheder og ikke som de gule veste for at opnå små fordele fra det 20. århundrede. I Paris smadrer de butikker, her forsvarer de sig mod tåregas med paraplyer.«
Fredag indrykkede en snes af Hongkongs største firmaer og fem handelskamre en annonce i otte kinesiske aviser, hvor de opfordrer til at finde en fredelig løsning og en afslutning på protesterne.
Men det er ikke sikkert, at opfordringen blev hørt på det polytekniske universitet, hvor en lille gruppe stadig naegter at overgive sig, selv om de er omringet af store politistyrker.
Hongkongs prokinesiske regering har afvist demonstranternes krav om amnesti.