Filmskolens rektor stopper efter flere ugers turbulens
Situationen var blevet uholdbar, mener både Kulturministeriet, den hidtidige rektor Vinca Wiedemann og elever fra filmskolen.
Efter flere uger med protester fra elever på Den Danske Filmskole stopper skolens rektor, Vinca Wiedemann.
Hun og Kulturministeriet er enige om, at situationen er uholdbar, da der ikke laengere er opbakning til skolen fra elever, laerere og branchen, oplyste ministeriet fredag.
Personspørgsmål må ikke komme i vejen for filmskolen og dansk films fremtid, og der er behov for, at laerere, elever og ledelse finder sammen om deres skole igen, sagde fungerende kulturminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.
Filmskolen udsendte også en pressemeddelelse, hvor Vinca Wiedemann udtalte, at hun er stolt over den udvikling, skolen har gennemgået de seneste fem år. Hun havde fredag ikke yderligere kommentarer, men henviste til meddelelsen, hvor hun siger:
»De seneste ugers turbulens har skabt en situation, som ikke laengere er holdbar for skolen, dens ansatte, de studerende og alle, der vil filmskolen det godt. Kulturministeriet og jeg er derfor i går blevet enige om, at jeg stopper som rektor på Den Danske Filmskole, så der kan skabes rum for en dialog, der kan sikre ro omkring filmskolens fremtid.«
»Det bliver hårdt arbejde«
Uroen har stået på i laengere tid. I januar indgav 87 af skolens 96 elever en mistillidserklaering til ledelsen med rektor i spidsen.
Der har bl.a. vaeret kritik af planerne om at aendre skolen til en bachelor- og kandidatuddannelse på linje med universitetsuddannelserne.
Elever på skolen mener, at forandringerne har peget mod en akademisering af uddannelsen på bekostning af mesterlaere og kreativt håndvaerk. Vinca Wiedemann har fastholdt, at uddannelsen fortsat skulle vaere kunstnerisk og praksisbaseret, men det har nogle haft svaert ved at genkende.
Utilfredsheden blussede synligt op igen den 15. november, da elever valgte at blokere skolen, nedlaegge undervisningen og indkalde til stormøde. Efterfølgende bakkede 264 filmfolk eleverne op i en officiel støtteerklaering.
»Nu kan vi se fremad. Det bliver hårdt arbejde, men vi glaeder os. Der er ikke tvivl om, at vi kan lave den fedeste filmskole, hvis der oprettes en bestyrelse, der kan vaere med til at sikre en ledelse, som handler ud fra faelles interesser,« siger Martin Anthon Sørensen, talsmand for eleverne.
»Jeg er ked af, at det er kommet dertil, men det sker efter flere års frustrationer, og det var den eneste løsning, vi kunne se til sidst.«
Vinca Wiedemann opfordrede til dialog. Hvorfor greb I ikke den bold?
»Vi har haft dialog i flere år, men den har vaeret ufrugtbar. Når vi oplever, at der konsekvent handles mod vores interesser, bliver vi nødt til at gøre noget anderledes. Derfor kunne vi ikke gå ind i mere dialog.«
Fredag ophaevede eleverne blokaden og åbnede for ny dialog.
For filmen og faedrelandet
Mens Kulturministeriet leder efter ny rektor, tiltraeder Bo Damgaard midlertidigt. Han har tidligere vaeret direktør for Filmfyn, bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut og programchef på TV 2.
»Jeg ved, hvor stor betydning Den Danske Filmskole har for dansk film. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for, at skolen også fremover kan blive et sted, der uddanner nogle af verdens dygtigste filmskabere,« sagde Bo Damgaard i pressemeddelelsen fra ministeriet.
»Jeg tager den for filmen og faedrelandet,« tilføjede han til Jyllands-Posten.
Han vil tale med elever og laerere samt branchen, før han udtaler sig yderligere. Han afviser, at han kan komme til at bestride stillingen permanent. Når en ny rektor er blevet ansat, bliver den første opgave at lave en plan for den langsigtede udvikling af filmskolen:
»Den Danske Filmskole er et saerligt sted, som har vaeret med til at give dansk film og danske filmkunstnere en enestående position i verden. Det er sket med en praksisorienteret og håndvaerksmaessig tilgang til filmproduktion. Den tilgang skal den nye ledelse også taenke ind i fremtidens skole,« sagde Rasmus Prehn i fredagens pressemeddelelse.
Jeg er ked af, at det er kommet dertil, men det sker efter flere års frustrationer, og det var den eneste løsning, vi kunne se til sidst. Martin Anthon Sørensen, talsmand for eleverne på Den Danske Filmskole