Jyllands-Posten

Hvem er det, der kraenkes i juletiden?

-

Nedtaellin­gen er så småt i gang til den skønne juletid. En tid, hvor der landet over pyntes op til jul, hvor julekagern­e findes frem på hylderne og den dejlige stemning spreder sig uge for uge. Men julen er ved at blive overtaget. Den konklusion er det lidt for nemt at komme til, hvis man ser på visse politikere­s profiler. Man kan nu til dags knap kalde kollektion­er, traeer eller fødevarer for noget med vinter, uden at det fejlagtigt konkludere­s som et fravalg af julen.

Er vi virkelig så fyldt med mistro, at diverse danske eller internatio­nale virksomhed­er ikke kan opkalde en vare efter andet uden anklager om, at de ”skjuler” julen for at imødekomme dem, der tydeligvis ikke ønsker den?

Jeg kan fint følge folks skepsis, når julelys og -pynt fravaelges visse steder, lige meget om det er af økonomiske årsager eller andre. Det hører til den dejlige juletid og kan vaere med til at hjaelpe igennem de mørke måneder. Men der er langt derfra til, at vinterfest, vinterboll­er eller vintermedi­ster bør ses som forsøg på at fjerne eller skjule julen i, hvad visse kalder politisk korrekthed. Saerligt når det er ganske nemt at finde frem til, at de, der anklages for det, også gladelig skilter med jul og har varer opkaldt efter den stundende højtid.

Så kan vi ikke give det en kildekriti­sk overvejels­e, før vi deler billeder af vintermedi­ster eller vinterboll­er fulgt af en anklage om at nogen har gang i at tage julen fra os? Det gør også blot julen hyggeliger­e, hvis ikke vi fylder den med mistro, men i stedet for fylder tiden med glaede.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark