Danmark har et EM-hold, men hvor er angriberen?
Godt halvdelen af pladserne i den danske trup til EM i 2020 er besat på forhånd. I det naeste halve år er der åben kamp om isaer en position: den centrale forward.
Nå, Nicklas Bendtner, du har nogle måneder til at komme i topform.
Er det langt ude at rubricere Nicklas Bendtner som outsider til den danske trup, der skal spille EM i juni og juli naeste år? Måske. Men at hans navn kan dukke frem skyldes i høj grad, at Danmark har behov for en central angriber, som kan levere både det ventede og det uventede.
Da landsholdet kvalificerede sig i en møgkamp i
Dublin, var formstaerke Andreas Cornelius foretrukket, men ganske symptomatisk for hans karriere holdt fysikken kun en halv times tid. Uden skavanker og målfarlig er han bestemt et bud på en af angriberne.
Målscorere er forskellige, Cornelius har et stort korpus og et godt hoved, Christian Gytkjaer, som har scoret sig ind som fast supplement, støver målene op som en golden retriever på jagt efter et egern, og så er der Kasper Dolberg, som slet, slet ikke kom ind i kampen, da han fik chancen mod Irland.
Dolberg som førstevalg?
Han har jo sparket masser af mål ind i sit stadigt friske livsforløb, blandt andet et par stykker mod Georgien i Parken. Han har det, som traenere kalder en god afslutningsfod, isaer taet under mål. Men førstevalg nu på den måde, landsholdet spiller? Naeppe.
Ved VM i 2018 var Nicolai Jørgensen landstraener Åge Hareides første praeference, en arbejdende angriber med en snert af god gammeldags centerforward i sig, han evner lidt af hvert og krydrer det med hårdt arbejde, men skader har sat ham meget tilbage det seneste år.
I naeste generation står Andreas Skov Olsen på spring, en uhyre interessant angribertype med skarpe og praecise spark, men han er formentlig staerkest som en form for kantangriber, der kan traekke ind i banen. Hvad nåede vi så til? Nå ja, Nicklas Bendtner.
Udfordringen for landstraeneren er ikke kun, at han har brug for en spraelsk type oppe foran. I det seneste år har han nemlig mistet en anden af de enere, som det danske landshold trods imponerende resultater savner. Lige nu står og falder det meste af magien med Christian Eriksen. Det er et stort ansvar på et hold af primaert arbejdsmaend.
Sistos driblinger
Da landsholdet i 2017 udraderede Irland 5-1, var det driblinger og udfordringer fra Pione Sisto, der satte udligningen op kort efter irernes tidlige mål. Men i Celta Vigo er han naermest gået i stå og er lige nu lige så langt fra landsholdet som Bendtner.
Et andet aspekt, som kan få enorm indflydelse på den danske EM-trups tilstand, er, om den altså nu største individualist, Christian Eriksen, genfinder sit topniveau. Uanset hvad går han urolige måneder i møde. Christian Eriksens kontrakt med Tottenham udløber til naeste sommer, og hvis klubben skal have en skilling for ham, skal han videre til januar, men spørgsmålet er, hvilken betydning det får for Christian Eriksen, at Tottenham nu har ansat José Mourinho som manager. Kan danskeren se sig selv spille for portugiseren?
Hvis ikke, så skal han finde sig til rette i nye omgivelser, og det tiltror man ham sagtens at kunne. Men vaelger han at lade sin aftale løbe ud, risikerer Christian Eriksen et halvår i periferien af sit klubhold. Det får landsholdet og Christian Eriksen naeppe meget gavn af.
Danmark har i en saerdeles ujaevn VM-kvalifikation, når man ser på indholdet af kampene, vaeret afhaengige af, at spillerne på skift er poppet op og har ramt guldet, som da Henrik Dalsgaard udlignede i Schweiz i overtiden, og da Kasper Schmeichel valgte at stå sin hidtil bedste landskamp mod Schweiz i Parken og dermed sørgede for, at Christian Eriksens ekstremt flotte frispilning af Yussuf Poulsen til 1-0 blev afgørende.
Bumpene er Danmark også stødt ind i, 1-1 hjemme mod Irland, 0-0 i Georgien, isaer sidstnaevnte opgør, men også den heldige 1-1’er i Dublin forleden, understregede, at der stadig er et stykke vej, hvis landsholdet skal kunne kontrollere en fodboldkamp mod en på papiret svagere opponent.
Både kollektivt og individuelt forestår et gevaldigt stykke arbejde, hvis landsholdet skal profitere af EMkampe på hjemmebane til naeste sommer. En af de største udfordringer synes at vaere at lokalisere den rette boksangriber.
Udfordringen for landstraeneren er ikke kun, at han har brug for en spraelsk type oppe foran.