Ny Bankdata-topchef med svaer opgave: Skal frigøre 200 mio. kr. til udvikling
Hvis udviklingen fortsaetter, løber Bankdata om få år tør for penge til at udvikle nye it-løsninger til bankerne.
kigger på og er i gang med at eksekvere på,« siger Esben Kolind Laustrup.
Lønninger er den største udgiftspost i finanssektoren, men der er ikke planer om at flytte en større del af arbejdsopgaverne fra højtlønnede Danmark til lavtlønnede Indien.
»Vi skal hele tiden vurdere, om vi har det rigtige snit mellem vores offshore og onshore ressourcer. Men indtil videre er vi ikke der, hvor der skal aendres noget. Vi kan se, at behovet for medarbejdere stiger, så det er mere spørgsmålet, om vi kan få de rigtige folk i Danmark,« siger han.
Det første delmål om at holde driftsomkostningerne i ro skal nås allerede naeste år. Derefter skal en del af budgettet gradvist over de kommende år flyttes fra drift til udvikling.
»Det her er enormt ambitiøst, for de seneste 10-20 år er driftsomkostningerne bare steget og steget. Men ejerne bakker op om planen og de investeringer, som det kraever at gennemføre den,« siger den nye topchef.
Oplagt sammenlaegning
Danske Bank og Nordea har deres it-drift og udvikling hos dem selv. Udover Bankdata findes der to datacentraler – SDC og BEC – som servicerer landets øvrige pengeinstitutter med it-ydelser.
Der har i årevis vaeret talt om, at de tre datacentraler burde laegges sammen, fordi det ikke giver mening, at de hver isaer bruger penge på at udvikle de samme it-systemer til at drifte bankerne. I stedet for at konkurrere på it, burde de gå sammen og fokusere på at konkurrere på den almindelige bankdrift, har argumentet lydt.
Hvis bare en forholdsvis stor konkurrerende bank som f.eks. Spar Nord blev flyttet over til Bankdata, ville det øge budgettet så meget, at det ville batte endnu mere end de kommende års jagt på at flytte penge fra driften til udvikling. Det siger noget om, hvor dyrt det er at køre med hele tre datacentraler i sektoren.
Alligevel er konsolideringen aldrig blevet til noget. Det er ganske enkelt en naermest uoverskuelig stor opgave at laegge tre store og komplekse it-systemer sammen.
Et kaempestort it-projekt
»Det er åbenlyst, at der vil vaere synergi i at laegge tre itleverandører sammen, som laver stort set det samme. Det vil enhver regnemaskine fra en kapitalfond nå frem til – der findes en upside,« siger Esben Kolind Laustrup, som understreger, at det er ejernes beslutning, som han ikke er involveret i. Han tror dog ikke, at det vil ske.
»I den diskussion glemmer man, at det ville vaere et af danmarkshistoriens største it-projekter. Det ville vaere dyrt, så tilbagebetalingshorisonten, inden omkostningerne er tjent hjem er lang,« siger Esben Kolind Laustrup.
I stedet er han optaget af det, han kalder den indirekte konsolidering. Det er, når en bank på en datacentral køber en konkurrent på en af de andre centraler.
»Der er det vores opgave at sørge for, at vores ejere står bedst muligt i konkurrencen, så de over tid er de konsoliderende banker. Personligt tror jeg, at det er langt mere realistisk, at det er på den måde, at konsolideringen kommer,« siger Esben Kolind Laustrup.
Skal ejerne vinde den kamp, kraever det de mest konkurrencedygtige it-systemer. Så opgaven er klar hos Bankdata. Der skal udvikles de kommende år.
Hvis ikke vi gør noget, ender vi med ikke at have penge til at lave strategisk udvikling. Men det er det, der skal gøre, at vores ejere står bedre på markedet. Derfor er det så vigtigt, at vores transformation lykkes.
ESBEN KOLIND LAUSTRUP, ADM. DIREKTØR, BANKDATA
Verden fik første gang Kylie Jenner at se, da hun som 10årig forargede sin far med en indøvet poledance i første afsnit af reality-serien ”Keeping Up With The Kardashians”.
I dag er hun milliardaer og har netop solgt halvdelen af sit kosmetikimperium for 4 mia. kr. Og så er hun kvinden, der fik Snapchats aktiepris til at falde 8,7 mia. kr. med et enkelt tweet.
Kylie Jenner blev i marts kåret som verdens yngste selvskabte dollarmilliardaer af erhvervsmagasinet Forbes. Efterfølgende satte mange medier spørgsmålstegn ved betegnelsen ”selvskabt”. Hun er nemlig født ind i den velhavende Kardashian/Jenner-familie og har ifølge flere kunnet ride på den bølge af berømmelse, der kom fra familiens tv-serie, ”Keeping Up With The Kardashians”.
Som svar til dem, der anfaegtede hendes titel som selvskabt dollarmilliardaer, fortalte Kylie Jenner til Paper Magazine, at hun stoppede med at modtage penge fra sine foraeldre, da hun blev 15 år, fordi hun »skulle laere at tjene sin egne penge.« Og det må man sige, at hun gjorde.
I februar året efter lancerede hun først en tøjkollektion med sin søster Kendall Jenner i samarbejde med det amerikanske tøjmaerke Pacsun. Det blev starten på en lang raekke samarbejder med både smykke- og tøjfirmaer, inden hun i 2015 startede sin egen virksomhed, Kylie Cosmetics.
Virksomheden blev oprindeligt oprettet med navnet Kylie Lip Kits og havde udelukkende fokus på laebeprodukter. Kylie Jenner brugte 1,7 mio kr. på at lave de første 15.000 såkaldte lip kits, der blev udsolgt på mindre end ét minut. Ifølge magasinet Evening Standard valgte hun at fokusere på laebeprodukter, fordi hun selv tidligere var enormt usikker på sine egne tynde laeber.
»Det er det mest autentiske, jeg overhovedet har gjort i min karriere. Jeg kan virkelig relatere til det, og jeg føler, at folk kan se, at jeg er super passioneret omkring det. Det kom fra en usikkerhed, som jeg forvandlede til noget,« fortalte hun dengang til magasinet.
Succes med sociale medier
Virksomheden omsatte for mere end 2 mia. kr. på sine første 18 måneder og skiftede i mellemtiden navn til Kylie Cosmetics.
I foråret 2019 lancerede Kylie Jenner sit hudplejemaerke Kylie Skin, der ligesom Kylie Lip Kits blev udsolgt samme dag, og nu har hun netop solgt halvdelen af Kylie Cosmetics til skønhedsfirmaet Coty for 4 mia. kr.
Man kan altså roligt sige, at den 22-årige milliardaer har haft stor succes med sine forretninger, og opskriften på denne succes skal ifølge eksperter findes i Kylie Jenners brug af sociale medier.
Fremkomsten af sociale medier har nemlig åbnet muligheden for, at virksomheder kan reklamere direkte til forbrugeren uden om eksempelvis journalister, forklarer CBS-lektor Antonia Erz.
»Når vi kigger på sociale medier nu, er der sket en acceleration af det faenomen. Man har ikke laengere brug for et tv, man har ikke laengere brug for et produktionsselskab – man kan bare broadcaste direkte. Kylie Jenner og hendes søskende kommer fra en generation, der netop gør det. De broadcaster til en masse mennesker uden mellemmaend, der plejede at vaere portvogterne for information,« siger hun.
Mads Keilberg Johansen, der er digital chef og seniorkonsulent i kommunikationsbureauet Holm, stemmer i. Han forklarer, at sociale medier giver privatpersoner og virksomheder en platform, hvor de kan snakke i øjenhøjde til deres følgere. Ifølge ham adskiller reklamer på sociale medier sig saerligt ved, at følgerne eksponeres for det af egen fri vilje. De følger personer som Kylie Jenner, fordi de har lyst til at se, hvad hun laegger op, og hvad hun reklamerer for.
»Unge i dag ved naermest lige praecis, hvornår en influencer laegger nyt indhold ud. De ser dem som venner. Du bliver venner med influencerne, uden at de bliver venner med dig. Det skaber en trovaerdighed. Og trovaerdighed er alfa og omega i det her,« forklarer han og tilføjer:
»I dag vil vi hellere snakke med personer end med brands.«
Og netop trovaerdighed er noget, Kylie Jenner har formået at skabe gennem sine sociale medier. Mads Keilberg Johansen og Antonia Erz er enige i, at hun kan noget helt saerligt i forhold til at nå ud til sit publikum.
Antonia Erz forklarer, at hvis man kigger på de store entreprenører fra vores tid, har de alle formået at skabe sig et omdømme og en historie, samtidig med at de fungerer som ansigtet for den
Kylie Jenner er det bedste eksempel på det at opbygge en virksomhed gennem sociale medier. MADS KEILBERG JOHANSEN DIGITAL CHEF OG SENIORKONSULENT I KOMMUNIKATIONSBUREAUET HOLM