Investering i unoterede aktier kan hjaelpe med at tackle negative renter
Personer, som har opsparet op til pension, kan blive hårdt ramt af udviklingen med negative renter, hvor de skal betale for at have kontant indestående i banken. Men loven åbner mulighed for visse alternative placeringer af en pensionsopsparing.
Personer, der naermere sig pensionsalderen, og som har foretaget en ikke uvaesentlig opsparing, kan blive hårdt ramt af bankernes krav om betaling af negative renter for indeståender. Investering i børsnoterede aktier kan virke afskraekkende med mediernes omtale af udsigt til en recession. Interessen samler sig følgelig undertiden om muligheden for alternative investeringer.
Muligheden – samt forudsaetningerne – for placering af pensionsmidler i unoterede aktier synes ikke at vaere almindelig kendt. Skatterådet har i de seneste par år truffet flere afgørelser, som belyser, hvilke naermere krav der stilles til sådanne investeringer.
Krav til investeringen
Meget summarisk refereret følger af skattemyndighedernes Juridiske Vejledning bl.a., at midlerne på en rateopsparing i pensionsøjemed kan investeres i visse unoterede aktier. Der kan derimod ikke investeres i en personlig ejet virksomhed. Eksempelvis er det ikke muligt at investere i en fast ejendom, selv om ejendommen indgår i et interessentskab.
Beløbsmaessige graenser
For investering i unoterede aktier gaelder efter Skattestyrelsens Juridiske Vejledning visse beløbsgraenser i henseende dels til, hvor meget af opsparingen i et saerskilt depot, som pensionsopspareren kan anbringe i unoterede aktier, dels til beløbsstørrelsen af den anbringelse, der som minimum skal foretages. Det fremgår endvidere, at pensionsopspareren ikke må eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det pågaeldende selskab.
Krav til det unoterede selskab
Meget summarisk gengivet er reglerne således, at opsparingen ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele eller aktieretter til aktier i selskaber, som har som formål eller som ét af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Afgørende er her, hvorvidt den rettighed, som er knyttet til aktien, vil nedsaette afkastet af ordningen, og herunder, om opspareren opnår en økonomisk fordel, som udløses, inden pensionsopsparingen udbetales.
Ved vurderingen af, om de rettigheder, som selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsaette afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal tages hensyn til brugsrettighedens vaerdi, herunder vaerdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og vaerdien af brugsrettigheden. Endvidere skal tages hensyn til vilkårene for brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.
Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionaerer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionaerer i ”Idraetsforeningen A/S” og lignende udelukker dog ikke investering af pensionsmidler i et givet selskab.
To afgørelser fra Skatterådet fra henholdsvis juni 2018 og oktober 2019 belyser disse krav naermere.
Skatterådets afgørelse fra juni 2018
Skatterådets bindende svar af 26. juni 2018 drejede sig om en person, der ønskede at investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af et selskab, som drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger.
Udlejningen af selskabets ferieboliger kunne kun ske til selskabets aktionaerer og disses familie og venner – og dermed altså ikke til en fremmed.
Selskabets samlede lejeindtaegter bestod af et fast årligt vederlag fra aktionaererne, som skulle modsvare selskabets faste udgifter til driften af ejendommen samt et variabelt vederlag fra aktionaererne, som skulle modsvare udgifterne forbundet med den enkelte aktionaers ferieophold.
Det blev i forespørgslen til Skatterådet oplyst, at selskabet ikke skulle akkumulere overskud eller udbetale udbytte til aktionaererne. Videre blev dog anført, at der forventedes en gevinst på aktieinvesteringen som følge af kommende vaerdistigning på ejendommen.
Skatterådet lagde i denne sag til grund, at selskabet ikke drev ejendommen erhvervsmaessigt med henblik på at opnå et maksimalt overskud: Udlejning af ferieboligerne til aktionaererne skete til en leje, der var beregnet til kun at skulle daekke selskabets udgifter til driften og vedligeholdelsen af ejendommen, herunder henlaeggelser til fornyelse. Selskabet havde således ikke tilrettelagt udlejningen af ferieboligerne med henblik på at opnå maksimalt økonomisk overskud.
Skatterådet bemaerkede dernaest, at det har formodningen imod sig, at en investor i et normalt ejendomsmarked vil investere i et selskab, der har tilrettelagt udlejningen af sin ejendom til tredjemand således, at der kun er daekning for udgifterne til drift og vedligeholdelse. I tilfaelde, hvor investoren ikke har en saerlig brugsrettighed til selskabets ejendom, vil en investor således betinge sig, at udlejningen af selskabets ejendom tilrettelaegges med henblik på at opnå maksimalt økonomisk overskud, dvs. udlejning til markedslejen.
Efter Skatterådets opfattelse måtte aktionaererne derfor anses at realisere en økonomisk fordel (rabatter) svarende til selskabets mulige afkast ved udlejningen til en fremmed.
Skatterådet afviste på denne baggrund, at pensionsmidlerne kunne anvendes til investering i det pågaeldende projekt.
Skatteyderen påklagede Skatterådets afgørelse til Landsskatteretten, som siden stadfaestede Skatterådets afgørelse.
Skatterådets afgørelse fra oktober 2019
I Skatterådets afgørelse af 22. oktober 2019 ønskedes det på samme vis som i førnaevnte sag afklaret, om en person kunne anvende pensionsmidler til at købe anparter i et selskab, som skulle investere i ferieboliger.
Som i ovennaevnte afgørelse var der tale om ferieboliger til udlejning.
Muligheden for at leje en feriebolig stod åben både for investorerne og for ikke-anpartshavere, men således, at investorerne havde fortrinsret til at leje ferieboligerne.
Fortrinsretten indebar naermere, at investorerne fik ret til at leje ferieboligerne, inden saesonens salg blev åbnet for andre lejere, men til samme pris som for ikke-investorer. Fortrinsretten ville desuden vaere afgraenset, således, at investorerne ikke kunne benytte fortrinsretten til mere end 40 pct. af den samlede kapacitet af selskabets ferieboliger.
Prisen for leje af ferieboliger på selskabets hjemmeside og andre steder ville som naevnt vaere den samme for alle lejere. Selskabet ville således ikke blive belastet som følge af rabatter mv. for investorer, idet lejevilkårene er ens for investorer og ikke investorer.
Generelle bemaerkninger til sagen
Skatterådet bemaerkede indledningsvist i rådets afgørelse, at adgangen til placering af pensionsmidler i aktier ikke ”…omfatter aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionaerer saerlige rettigheder”.
Som eksempler på ”saerlige rettigheder” naevnes ”brugsrettigheder til saerlige ferieboliger og adgang til opnåelse af saerlige rabatter”.
Afgørende er, om den rettighed, som er knyttet til aktien, vil nedsaette afkastet af ordningen, og herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, som udløses, inden opsparingen udbetales.
Ved vurderingen af, om de rettigheder, som selskabet tilbyder, alt andet lige vil ned
saette afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal tages hensyn til brugsrettens vaerdi, herunder vaerdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og vaerdien af brugsrettigheden. Endvidere skal tages hensyn til vilkårene for brugsretten, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.
Vurdering af den konkrete sag
Om den konkrete sag bemaerkede Skatterådet herefter, at det var oplyst, at investorerne fik en fortrinsret til at leje ferieboligerne. Og videre, at fortrinsretten indebar, at investorerne fik en anvisningsret til at leje ferieboligerne, inden saesonens salg blev åbnet for andre lejere, men til samme pris som ikke-investorer. Selskabet ville således ikke blive belastet som følge af rabatter mv. for investorerne, da lejevilkårene ville blive ens for investorer og ikke investorer.
Skatterådet bemaerkede videre, at den omstaendighed, at investorerne fik adgang til at leje ferieboligerne, før de blev udbudt til andre, ikke kunne anses som en fortrinsret, som var i strid med reglerne for placering af pensionsmidler, da investorerne ikke opnåede saerlige fordele eller rabatter.
Den ret, som investorerne havde til at leje ferieboligerne, kunne således ikke anses som en sådan økonomisk fordel, at afkastet på aktionaerens pensionsordning måtte antages at blive nedsat.
De to afgørelser er ganske illustrative i henseende til mulighederne for at investere visse pensionsmidler i unoterede aktier.
Antallet af afgørelser på området er dog ganske beskedent og har, så vidt det ses, ikke haft den store bevågenhed – hvilket formentligt vil aendres med bankernes krav om negative renter.
Reglerne om pensionsbeskatning er forholdsvis komplicerede og praksis er forholdsvis sparsom. Overvejes en investering i et givet projekt, bør der derfor efter min opfattelse – indtil der foreligger en mere omfattende praksis – indhentes et forudgående bindende svar fra skattemyndighederne om, hvorvidt givne midler fra en pensionsordning kan anvendes til investeringen.
Spørgsmål, der udvaelges til besvarelse, kan bringes under maerke, men redaktionen skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke. privat.
Laes mere på jyllands-posten.dk/sporgompenge Skriv til Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J
E-mail: tommy@v.dk