Mennesker vil altid styre teknologien – og ikke omvendt
Mennesker er ikke ofre for ny teknologi. God virksomhedsudvikling er fortsat den rigtige blanding af forretningsmaessige, teknologiske og organisatoriske muligheder, mener forfatterne til en ny bog om digital transformation.
Frankenstein eller andre humanoide robotter bestemmer ikke udviklingen i danske virksomheder – hverken nu eller i fremtiden. Som ved al tidligere teknologiudvikling er det mennesker, vores sociale og markedsmaessige behov og vores politiske valg, der bestemmer udviklingen.
Det understreger Nextworkog Advice-stifter Jesper Højberg og lektor Brian Due i deres nye bog ”Langt fra Silicon Valley”. Bogen henvender sig ifølge forfatterne til topledere, men denne anmelder finder bogen meget komprimeret og mere egnet som undervisningslekture på en højere uddannelsesinstitution eller som vaerktøj for ledelseskonsulenter, der rådgiver virksomheder om digital transformation.
Forfatterne opridser ni strategiske principper, som virksomhederne kan benytte som håndtag i strategiudviklingen. De fleste af de omtalte principper er kendte strategihåndtag, men de er her taenkt ind i en digital sammenhaeng, og de bliver suppleret af modeller og eksempler fra en raekke virksomheder, som forfatterne har vaeret konsulenter for, blandt andre Novo Nordisk, Danske Bank, DSV og Ørsted.
Silicon Valley i San Francisco, USA, regnes for at have samlet verdens største klynge af højteknologiske firmaer. Ifølge Højberg og Due forbinder man i dag Silicon Valley med ny smart teknologi, som lynhurtigt udbredes globalt. Men til daglig er vi her i Danmark langt fra Silicon Valley, argumenterer forfatterne; og vi skal lade vaere med at opfatte teknologi som noget, der har sin egen eksponentielle udvikling og uundgåelige livsbane, som vi mennesker ingen indflydelse har på.
Man har et valg
Virksomhedslederne, og i øvrigt også alle andre, skal derimod huske på, at man altid har nogle aktive valg. Når virksomhedens strategi skal laegges, er det vaerd at holde øje med spraekkerne og mulighederne for Danmark, opfordrer forfatterne.
Et konkret eksempel for rammevilkår, der kan forandres til forretningsmuligheder, er persondataloven.
I advokatbranchen findes allerede en advokatrobot, Lisa, der kan gennemtrawle lovstof ekstremt meget hurtigere og mere effektivt, end en advokatfuldmaegtig kan.
Den nye landvinding bør advokaterne bruge til at rykke op i vaerdikaeden og tilbyde endnu mere rådgivning. I steder for at se GDPR som et problem for kunder, kan rådgivere, blandt andre advokater, se muligheden for et nyt forretningsområde, hvor de kan tilbyde mere substantiel rådgivning om data, dataetik.
»I en datainformeret verden bliver kunderne en central del af din virksomheds udvikling. Data skal ind i din organisations kerne. Men for at kunderne vil dele flere data, skal der vaere et vaerditilbud til gengaeld,« skriver forfatterne bl.a. i afsnittet om princip seks, de etiske dilemmaer.
De staerkeste databrands i fremtiden vil ikke vaere dem, hvor forbrugeren giver ”informeret samtykke” efter at have laest den tre sider lange privacy policy eller bare har trykket OK for at få den information, de egentlig søgte på hjemmesiden.
Staerke databrands vil få ”tillidsbaserede samtykker” fra kunderne, som har en grundlaeggende opfattelse af, at virksomheden behandler data godt og forsvarligt og med en større vaerdifuld mening.
Bogen er baseret på forskning og på forfatternes undersøgelser af og arbejde for en raekke danske virksomheder og organisationer. Bl.a. har der vaeret gennemført 100 interviews med adm. direktører og teknologiansvarlige. Den har desuden mange og gode illustrationer.