Sådan overtaler du chefen til at sende dig på efteruddannelse
Man skal laere hele livet, og her spiller efteruddannelse en central rolle i forhold til at få et spaendende arbejdsliv. Men efteruddannelse kan vaere en dyr fornøjelse for arbejdsgiveren, så hvordan får man bedst overtalt chefen?
Livet er langt, og det er arbejdslivet også – isaer hvis man bliver ved med at køre i samme rille hele vejen.
Her kan efteruddannelse vaere med til at give ens karriere en tiltraengt saltvandsindsprøjtning i form af ny viden, inspiration og motivation, samtidig med at ens kompetencer får et løft.
»Det er en investering at sende medarbejdere på efteruddannelse, og derfor skal man også have nogle gode kort på hånden, inden man går ind til chefen. Det kraever forberedelse, og så skal man gøre sig helt klart inden, både hvad organisationen får ud af det, og hvad man personligt vil have ud af det,« siger Karsten Lodahl Madsen, der er konsulent ved Dansk Magisterforening.
Her kommer hans råd til, hvordan man bedst blødgør chefen til at sende en på efteruddannelse.
Forberedelse
Der kan vaere mange grunde til, at man gerne vil på efteruddannelse, og derfor er det en god idé, at man først gør sig selv klart, hvorfor man vil på efteruddannelse, og hvad man gerne vil have ud af det. »Det kan vaere, at man gerne vil tillaere sig nye kompetencer – enten tekniske eller
i forhold til at styrke samarbejdet med saerlige interessenter, eller at man gerne vil overtage andre arbejdsopgaver i fremtiden. Men det er en investering for begge parter, og derfor skal begge også helst have noget ud af det. Selvfølgelig skal der vaere et personligt behov, men også et organisatorisk for arbejdspladsen,« siger Karsten Lodahl Madsen.
Research
Der findes et hav af uddannelser, kurser og konsulenthuse, der tilbyder efteruddannelse, både kortere og laengerevarende kurser. Og fordi udbuddet er så stort, kraever det også, at man saetter sig ind i tingene, så man kan skille skidt fra kanel.
»Kig på pris, laengde og kvalitet. Selv om den sidste kan vaere svaer at vurdere, så kig efter evalueringer på nettet, spørg omkring, eller ring til kursusudbyderen, og bed om at få lov at snakke med en tidligere deltager. Nogle udbydere holder åbent hus, og det kan man med fordel også tage til,« siger Karsten Lodahl Madsen.
Han anbefaler desuden, at man laver en grundig analyse af, hvilken type efteruddannelse der kan opfylde ens behov. For det kan faktisk godt vise sig, at det kortere kursus er mere fyldestgørende og lettere at omsaette i hverdagen end det laengere undervisningsforløb på universitetet.
Timing
Det giver sig selv, at det er en dårlig idé at vade ind på chefens kontor og forlange at komme på efteruddannelse, lige efter at virksomheden har mistet en stor kunde, eller der er drøntravlt på kontoret.
Timing er som bekendt alting, mener Karsten Lodahl Madsen.
»Mange vaelger at forhandle om efteruddannelse under MUS-samtalerne, hvor der alligevel er sat tid af til at snakke om fremtiden. Det er dog ikke sikkert, at MUS-samtalerne ligger på et fast tidspunkt om året, og det kan godt give lidt problemer i forhold til tidsfrister for tilmelding af kurser, så der skal man holde øje.«
Han anbefaler, at man også holder øje med, hvornår naeste års budget laegges, så man ikke kommer og beder om efteruddannelse, når chefen lige har beregnet, at pengene skal bruges et andet sted. Derfor skal man time samtalen efter budget og frister for tilmelding, hvis ens MUS-samtale ikke er placeret før.
Argumenter for din sag
Når alle forberedelserne er på plads, er man klar til at fyre sine gode argumenter af foran chefen.
»Det allertungeste argument er, når man kan overtale chefen til at se, at han får lige så meget ud af sin investering som en selv. Chefen skal kunne se en vaerdi i det, og det kan han eller hun, hvis man eksempelvis kan vise ham eller hende, hvilke områder eller arbejdsbyrder man vil kunne løfte for fremtiden. Efteruddannelsen skal derfor harmonere med, hvad virksomheden også har behov for,« siger han.
Det kan for eksempel vaere, at man gerne vil have styrket sine teknologiske og digitale kompetencer, og det passer tilfaeldigvis med, at et område i virksomheden også skal digitaliseres.
»Det er rigtig godt, når man kan tale ind til fremtiden og kan koble arbejdspladsens mål sammen med sin egen generelle arbejdsglaede,« siger Karsten Lodahl Madsen.
Hvis man får et nej
Det kan vaere en dyr fornøjelse at sende nogen på efteruddannelse, og derfor er der også en risiko for, at chefen skyder idéen ned. Sker det, skal man spørge hvorfor.
»Man skal bede om en begrundelse, for er det selve idéen, chefen ikke køber, eller er det pengepungen, der klemmer? Hvis det er indholdet, må man gå i dialog om hvorfor og måske snakke sig frem til alternative måder, man kan laere på, der ikke er den helt dyre og lange uddannelse. Det kan vaere, at der findes gratis seminarer, eller man kan laere af en kollega,« siger Karsten Lodahl Madsen.
Hvis det derimod er økonomien, der er et problem, anbefaler Karsten Lodahl Madsen, at man enten skal overveje et billigere kursus eller aftale et nyt møde senere, når der også er økonomi til det.
Skriv aftalen ned
»I en travl hverdag kan alle komme til at glemme de praecise detaljer, og derfor bør man skrive aftalen ned med det samme, så man ikke bagefter står og har misforstået hinanden. Skriv ned, hvad der er blevet aftalt, men endnu vigtigere er at skrive ned, hvad målet er, og hvordan der skal følges op på det efter endt efteruddannelse. Og så har man også en håndfast sikkerhed, for det kan jo vaere, at ens leder er skiftet ud i mellemtiden,« siger Karsten Lodahl Madsen.