Jyllands-Posten

Sådan overtaler du chefen til at sende dig på efteruddan­nelse

Man skal laere hele livet, og her spiller efteruddan­nelse en central rolle i forhold til at få et spaendende arbejdsliv. Men efteruddan­nelse kan vaere en dyr fornøjelse for arbejdsgiv­eren, så hvordan får man bedst overtalt chefen?

- KIRI KIM LASSEN karriere@jp.dk

Livet er langt, og det er arbejdsliv­et også – isaer hvis man bliver ved med at køre i samme rille hele vejen.

Her kan efteruddan­nelse vaere med til at give ens karriere en tiltraengt saltvandsi­ndsprøjtni­ng i form af ny viden, inspiratio­n og motivation, samtidig med at ens kompetence­r får et løft.

»Det er en investerin­g at sende medarbejde­re på efteruddan­nelse, og derfor skal man også have nogle gode kort på hånden, inden man går ind til chefen. Det kraever forberedel­se, og så skal man gøre sig helt klart inden, både hvad organisati­onen får ud af det, og hvad man personligt vil have ud af det,« siger Karsten Lodahl Madsen, der er konsulent ved Dansk Magisterfo­rening.

Her kommer hans råd til, hvordan man bedst blødgør chefen til at sende en på efteruddan­nelse.

Forberedel­se

Der kan vaere mange grunde til, at man gerne vil på efteruddan­nelse, og derfor er det en god idé, at man først gør sig selv klart, hvorfor man vil på efteruddan­nelse, og hvad man gerne vil have ud af det. »Det kan vaere, at man gerne vil tillaere sig nye kompetence­r – enten tekniske eller

i forhold til at styrke samarbejde­t med saerlige interessen­ter, eller at man gerne vil overtage andre arbejdsopg­aver i fremtiden. Men det er en investerin­g for begge parter, og derfor skal begge også helst have noget ud af det. Selvfølgel­ig skal der vaere et personligt behov, men også et organisato­risk for arbejdspla­dsen,« siger Karsten Lodahl Madsen.

Research

Der findes et hav af uddannelse­r, kurser og konsulenth­use, der tilbyder efteruddan­nelse, både kortere og laengereva­rende kurser. Og fordi udbuddet er så stort, kraever det også, at man saetter sig ind i tingene, så man kan skille skidt fra kanel.

»Kig på pris, laengde og kvalitet. Selv om den sidste kan vaere svaer at vurdere, så kig efter evaluering­er på nettet, spørg omkring, eller ring til kursusudby­deren, og bed om at få lov at snakke med en tidligere deltager. Nogle udbydere holder åbent hus, og det kan man med fordel også tage til,« siger Karsten Lodahl Madsen.

Han anbefaler desuden, at man laver en grundig analyse af, hvilken type efteruddan­nelse der kan opfylde ens behov. For det kan faktisk godt vise sig, at det kortere kursus er mere fyldestgør­ende og lettere at omsaette i hverdagen end det laengere undervisni­ngsforløb på universite­tet.

Timing

Det giver sig selv, at det er en dårlig idé at vade ind på chefens kontor og forlange at komme på efteruddan­nelse, lige efter at virksomhed­en har mistet en stor kunde, eller der er drøntravlt på kontoret.

Timing er som bekendt alting, mener Karsten Lodahl Madsen.

»Mange vaelger at forhandle om efteruddan­nelse under MUS-samtalerne, hvor der alligevel er sat tid af til at snakke om fremtiden. Det er dog ikke sikkert, at MUS-samtalerne ligger på et fast tidspunkt om året, og det kan godt give lidt problemer i forhold til tidsfriste­r for tilmelding af kurser, så der skal man holde øje.«

Han anbefaler, at man også holder øje med, hvornår naeste års budget laegges, så man ikke kommer og beder om efteruddan­nelse, når chefen lige har beregnet, at pengene skal bruges et andet sted. Derfor skal man time samtalen efter budget og frister for tilmelding, hvis ens MUS-samtale ikke er placeret før.

Argumenter for din sag

Når alle forberedel­serne er på plads, er man klar til at fyre sine gode argumenter af foran chefen.

»Det allertunge­ste argument er, når man kan overtale chefen til at se, at han får lige så meget ud af sin investerin­g som en selv. Chefen skal kunne se en vaerdi i det, og det kan han eller hun, hvis man eksempelvi­s kan vise ham eller hende, hvilke områder eller arbejdsbyr­der man vil kunne løfte for fremtiden. Efteruddan­nelsen skal derfor harmonere med, hvad virksomhed­en også har behov for,« siger han.

Det kan for eksempel vaere, at man gerne vil have styrket sine teknologis­ke og digitale kompetence­r, og det passer tilfaeldig­vis med, at et område i virksomhed­en også skal digitalise­res.

»Det er rigtig godt, når man kan tale ind til fremtiden og kan koble arbejdspla­dsens mål sammen med sin egen generelle arbejdsgla­ede,« siger Karsten Lodahl Madsen.

Hvis man får et nej

Det kan vaere en dyr fornøjelse at sende nogen på efteruddan­nelse, og derfor er der også en risiko for, at chefen skyder idéen ned. Sker det, skal man spørge hvorfor.

»Man skal bede om en begrundels­e, for er det selve idéen, chefen ikke køber, eller er det pengepunge­n, der klemmer? Hvis det er indholdet, må man gå i dialog om hvorfor og måske snakke sig frem til alternativ­e måder, man kan laere på, der ikke er den helt dyre og lange uddannelse. Det kan vaere, at der findes gratis seminarer, eller man kan laere af en kollega,« siger Karsten Lodahl Madsen.

Hvis det derimod er økonomien, der er et problem, anbefaler Karsten Lodahl Madsen, at man enten skal overveje et billigere kursus eller aftale et nyt møde senere, når der også er økonomi til det.

Skriv aftalen ned

»I en travl hverdag kan alle komme til at glemme de praecise detaljer, og derfor bør man skrive aftalen ned med det samme, så man ikke bagefter står og har misforståe­t hinanden. Skriv ned, hvad der er blevet aftalt, men endnu vigtigere er at skrive ned, hvad målet er, og hvordan der skal følges op på det efter endt efteruddan­nelse. Og så har man også en håndfast sikkerhed, for det kan jo vaere, at ens leder er skiftet ud i mellemtide­n,« siger Karsten Lodahl Madsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark