Der samles plast ind som aldrig før – halvdelen bliver genanvendt

På tre år er der samlet 45 pct. mere plastemballage ind, så tallet nu er 83.000 tons. Halvdelen genanvendes. En forbruger i Brønshøj glaeder sig over, at en af hendes leverandører henter sin egen plast.

I 2017 blev der indsamlet over 83.000 tons plast i Danmark. Det svarer til 42 pct. af al den plast, der blev brugt til emballage. Men trods høje ambitioner om øget genanvendelse ender ca. halvdelen af den indsamlede plast alligevel med at blive braendt, vurderer Miljøministeriet.

Det store problem er, at affaldsselskaberne har svaert ved at komme af med den indsamlede plast – og derved få den genanvendt.

Tager plasten med retur

Nu vil miljøminister Lea Wermelin foranlediget af krav fra EU indføre nye regler, så producenterne eller de, der bruger emballagen til at pakke deres varer ind i, også får ansvaret for at indsamle og genanvende plasticposer, papkasser og dåser.

Men først fra 2025. På Storkebakken i Brønshøj ved København har Virginie Le Goffic og hendes familie så småt taget forskud på fremtiden. Ligesom mange andre familier får familien jaevnligt leveret varer hjemme i privaten – pakket ind i store maengder plast. Og som noget nyt er firmaet Nemlig.com begyndt også at tage emballagen med retur, når der leveres varer.

Det er Virginie Le Goffic glad for. Dels fordi hun dermed kommer af med en masse plast – dels fordi plasten på denne måde reelt bliver genbrugt – i modsaetning til en del af det, de kommunale affaldsselskaber samler ind:

»Vi får varer en gang om ugen – og står så pludselig med 10-15 store plasticposer. Det er naturligvis dejligt, at man ikke behøver at købe en ny pose, hver gang man er i supermarkedet. Men det bliver til rigtig meget plast. Derfor er det godt, at Nemlig.com er begyndt at tage emballagen med tilbage,« mener hun.

Familien køber alt fra maelk til kød, pasta, pålaeg, frugt og grønt samt toiletpapir og køkkenruller på denne måde. Alt sammen pakket ind i rigtig meget plast.

Hos Nemlig.com oplyser presseansvarlig Emil Ryttergaard, at firmaet sidste år fik indsamlet 24 tons plast på denne måde – og at ambitionen er, at man i 2020 skal nå at indsamle 50 tons plast hos kunderne. Firmaet har indgået en aftale med Stena Recycling for at sikre, at plasten så også bliver genanvendt. En model, som også andre selskaber er begyndt at bruge.

Dådyr med plast i maven

Miljøminister Lea Wermelin har netop sendt et lovforslag om såkaldt udvidet producentansvar for emballage i høring. Hun har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan de nye krav til producenterne om at tage emballagen retur og få den genanvendt praecis skal skrues sammen. Men hun har store forventninger:

»Danmark er det land i Europa, der producerer allermest husholdningsaffald. Derfor har vi en regning at betale,« siger Lea Wermelin, der vil have maengden af husholdningsaffald ned og genanvendelsen op.

Ministeren erkender, at tallet for genanvendelsesprocenten på 42 pct., der i dag står i statistikkerne, ikke er reelt, fordi det blot viser, hvor meget plastemballage der samles ind. Derfor er hun tilhaenger af den model, der skal bruges fra 2020 – selv om den reelt halverer den danske genanvendelse af plast.

»Fordi det giver rigtig god mening at taelle det, der reelt bliver genanvendt,« forklarer hun.

»Det udvidede producentansvar vil give producenterne et meget større incitament til at lave og bruge emballage, der kan genanvendes og til at få den genanvendt. Plast er én af de store udfordringer både globalt og herhjemme. For nylig fandt vi et dådyr med fire kilo plast i maven. Derfor skal vi have lavet ordninger, som virker.«

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er ikke imponeret over indsamlingen af plast:

»Det nuvaerende indsamlingssystem har fejlet. Vi beder borgerne om at samle plast ind – og så bliver under halvdelen rent faktisk genanvendt – og noget ender helt andre steder, end hvis vi havde braendt det. Det er uholdbart,« mener han.

Henrik Wenzel peger på, at det ifølge nogle undersøgelser kun er omkring en tredjedel af den indsamlede plast, der reelt bliver genanvendt.

Noget plast bør braendes

Henrik Wenzel mener, at det er nødvendigt at bruge kemisk genanvendelse på en del af plasten. Her nedbrydes de forskellige plasttyper med varme og kemiske hjaelpestoffer, så man får skilt de mange forskellige plasttyper fra hinanden. Desuden peger han på, at en del af plasten er så ringe, at den bør braendes – helst i kombination med, at man opfanger CO2 fra røgen, så man bagefter kan bruge CO2’en til at producere ny plast.

Det helt store problem med genanvendelsen er, at plasten bliver sendt videre fra affaldsselskaberne til andre selskaber – ofte i udlandet. Her er det naermest umuligt at sikre sig, at plasten reelt bliver genanvendt og f.eks. ikke ender i en flod eller i havet i et land i Asien.

Vestforbraending meldte for godt et år siden ud, at man genanvendte 75-78 pct. af den plast, der blev indsamlet. Senere viste det sig, at det reelle tal naermere lå på 31 pct. I dag er direktøren for Vestforbraending fortid i selskabet – og man er på jagt efter en ny aftager af de store maengder plast, som Vestforbraending indsamler i hovedstadsområdet, fordi den nuvaerende tyske aftager ikke kan sikre, at plasten reelt bliver genanvendt.

Hos Dansk Affaldsforening vurderer man, at de nye regler om producentansvar kan føre til de største aendringer i affaldssektoren i mange år.