Topchef brød sig ikke om resultatet af undersøgelse – så bestilte han en ny
Region Sjaelland bestilte en undersøgelse, som skulle vise, om kvinder på Ringsted Sygehus får den brystkraeftundersøgelse, som de skal. Hver 10. kvinde fik en dårligere undersøgelse, end de skulle, lød dommen. Det gik stik imod regionens egen fortaelling om, at alt kørte efter bogen, og det var ikke det resultat, som regionens koncerndirektør, Leif Panduro Jensen, havde ønsket. Så tog han telefonen og bestilte en ny. Det afføder nu en sønderlemmende kritik.
Knut Borch-Johnsen var sat ind som fungerende sygehusdirektør på Ringsted Sygehus efter fyringen af Vagn Bach. Det var i marts i år, og en af Knud Borch-Johansens opgaver var at genskabe tilliden til, at kvinder nu blev ordentligt undersøgt for mulig brystkraeft.
Både sygehuset og Region Sjaelland var af den faste overbevisning, at der ingen grund var til bekymring. Alt kørte nu, som det skulle, når kvinder blev henvist til brystkraeftundersøgelse på Ringsted Sygehus. Sagen, hvor sygehusets radiologiske afdeling i strid med nationale retningslinjer undersøgte formentlig tusindvis af kvinder mangelfuldt for mulig brystkraeft i fire år frem til maj 2017, var fortid. Som Borch-Johnsen skrev til en kollega i begyndelsen af marts:
»Det er således vores opfattelse, at afdelingens arbejdsgange og retningslinjer de seneste to år fuldt og helt har levet op til nationale og internationale standarder på området.«
Dette ønskede Region Sjaelland nu at få fastslået officielt via en kontrolgennemgang af afdelingens arbejdsgange og visitationspraksis, og sygehuschefen kontaktede derfor bl.a. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
»Når jeg skriver til dig, er det, fordi vi har behov for en uafhaengig vurdering af, om den måde, afdelingen visiterer på nu og har gjort det siden d. 24/5-2017, er i overensstemmelse med DBCG-retningslinjen,« skrev han den 2. maj og forklarede, at regionen havde »et stort behov for, at en uvildig og autoritativ instans tager stilling til, om vor opfattelse er korrekt, eller om der er forhold, vi bør aendre«.
Sundhedsstyrelsen kunne dog ikke løse opgaven, hvorfor Borch-Johnsen rettede blikket mod Odense Universitetshospital (OUH), som gerne ville hjaelpe med at lave en såkaldt audit. Undersøgelsen skulle omfatte tre grupper af kvinder henvist til brystkraeftundersøgelser, både kvinder visiteret direkte i kraeftpakkeforløb og kvinder visiteret i de to øvrige prioriteringsgrupper.
Underskrev en aftale
Den 3. juli underskrev Region Sjaelland og OUH en aftale, hvor formålet bl.a. var »at vurdere, om afdelingens nuvaerende praksis er i overensstemmelse med interne og nationale retningslinjer«. OUH-laegerne skulle vurdere 20 patientforløb fra hver af de tre visitationsgrupper, i alt 60 forløb.
Til trods for at regionen kort forinden havde indkredset 304 brystkraeftramte kvinder, hvis brystkraeft kunne vaere overset på grund af mangelfulde undersøgelser på Ringsted Sygehus, og til trods for at regionen tidligere havde genindkaldt 735 mangelfuldt undersøgte kvinder, som var henvist til undersøgelse enten med symptomer eller med forøget risiko for at udvikle brystkraeft, blev baggrunden for undersøgelsen i OUH-aftalen beskrevet således:
»Ringsted Sygehus har i perioden fra 1. marts 2013 til 24. maj 2017 i nogle få tilfaelde udført mangelfulde brystundersøgelser af patienter henvist med symptomer fra mammae i henhold til gaeldende nationale retningslinjer.«
Men da rapporten fra OUH for få uger siden var faerdig, bekraeftede den ikke Region Sjaellands opfattelse og udmelding om, at alt nu kørte efter bogen.
I hver 10. af de 60 patientforløb i en tremåneders periode frem til slutningen af juni er kvinderne af sygehuset blevet visiteret til en dårligere undersøgelse end den, de skulle have haft, fastslår rapporten. Fire af de seks fejlvisiterede kvinder skulle tilmed have vaeret henvist direkte i et kraeftpakkeforløb, hvilket ikke skete. Der er også massive problemer med dokumentationen for, hvad der er sket i patienternes forløb, ligesom sygehuset har store problemer med at overholde de maksimale ventetider for undersøgelse. Faktisk betegner OUH-laegerne 46 af de 60 undersøgte patientforløb som »ikke tilfredsstillende«.
OUH-laegerne konkluderer bl.a., at der er »grundlag for kritik af ventetiden for alle tre prioriteringsgrupper«, ligesom der på baggrund af det materiale, OUH havde adgang til, er »grundlag for kritik af visitationsprocessen«. »Der manglede systematik og efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger«.
Men til trods for, at regionen selv havde bedt om kontrolundersøgelsen fra OUH, tager regionen ikke konklusionerne til efterretning og erkender at have behandlet de omtalte kvinder forkert. Regionen fremfører nu i stedet, at det er retningslinjerne, der er noget galt med.
Efter regionen omkring den 1. oktober fik kendskab til, at OUH-laegerne havde fundet seks kvinder, som fik en dårligere undersøgelse, end de skulle have haft, ringede Region Sjaellands koncerndirektør, Leif Panduro Jensen, til klinikchef Ilse Vejborg, Rigshospitalet, og spurgte om hun ville give sin vurdering af de seks patientforløb. Dette var ikke en del af regionens oprindelige plan. Men efter at det stod klart, at OUH-rapporten indeholdt kritik, besluttede man også at bede om hendes vurdering af de seks sager, hvor Region Sjaelland fastholder at have handlet, som man skulle. Aftalen med Ilse Vejborg findes ifølge regionen ikke på skrift, den blev indgået mundtligt.
Ja til hasteopgave
Ilse Vejborg sagde ja til hasteopgaven, og ifølge regionen adskiller hendes vurdering sig fra OUH-laegernes på visse punkter, og dette bruger regionen nu til at fastslå, at det er retningslinjerne for visitation til brystkraeftpakke, der er noget galt med – ikke sygehusets visitationspraksis. Når tre hold laeger når frem til forskellige resultater, er retningslinjerne uklare og åbne for fortolkning, lyder det i en pressemeddelelse, som Region Sjaelland udsendte den 22. oktober, hvor regionen på den baggrund beder Sundhedsstyrelsen om en national afklaring.
Men det virker som en dårlig undskyld
ning fra regionens side, lyder det fra tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som finder processen omkring OUH-rapporten »meget bekymrende«.
»Jeg kan godt forstå, at Region Sjaelland – oven på alt dét, man har vaeret igennem – ønsker fagligt at få vurderet og kvalificeret sine visitationsprocesser. Men når rapporten så kommer og indeholder en raekke kritikpunkter, starter man i regionen i stedet en diskussion om, at kriterierne uklare. Det virker igen som et forsøg på ikke at påtage sig ansvaret i denne sag,« siger Ellen Trane Nørby.
Hun peger på, at Region Sjaelland gennem det seneste års tid har haft adskillige muligheder for at påpege over for sundhedsmyndighederne, hvis man mente, der er uklarhed om visitationsretningslinjerne til brystkraeftpakkeforløb. Blandt andet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens revision af brystkraeftpakkeforløbet i efteråret 2018 og ved flere taskforcemøder mellem bl.a. regionerne og styrelsen. Men Region Sjaelland – eller de øvrige regioner – har på intet tidspunkt påpeget eller klaget over uklarheder –før nu.
De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, ser forløbet med OUH-rapporten som udtryk for »en syg kultur« i Region Sjaelland.
»Det er rystende, at det bare bliver ved og ved og ved. Retningslinjerne er rimelig klare, og når man får en rapport, som klart viser, at der er sket fejl på Ringsted Sygehus, bortforklarer og negligerer regionen det, som den også har gjort tidligere i forløbet. Regionen mangler vilje til at rette op på fejlene. Jeg har mistet tilliden til, at de oplysninger, vi får fra Region Sjaelland, er korrekte,« siger Per Larsen, der ønsker, at sundhedsministeren griber ind.
Styrelsen for Patientsikkerhed har sat den specialeansvarlige overlaege på Ringsted Sygehus’ radiologiske afdeling, Erik Ingvar
Mars, under skaerpet tilsyn, ligesom styrelsen fredag var på tilsynsbesøg på afdelingen, fordi den frygter for patientsikkerheden.
Med de massive svigt, der er sket i regionen, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, ikke, at regionen kan tillade sig at saette spørgsmålstegn ved OUH-laegernes konklusion.
»Regionen burde i stedet laegge sig fladt ned og erkende, at der er sket fejl og rette op på det. Det virker, som om regionen saetter hensynet til at redde sit eget skind højere end hensynet til de berørte kvinder,« siger Liselott Blixt.
»Dårlig undskyldning«
Også SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, undrer sig over Region Sjaellands adfaerd.
»Det er helt åbenlyst, at der er sket fejl. Det må man anerkende og tage til efterretning og gøre, hvad man kan, for at hjaelpe de kvinder, der er blevet ramt. Jeg undrer mig over, at regionen pludselig mener, at retningslinjerne for indgang til brystkraeftpakkeforløb er uklare. Hvis de er det, burde vi have hørt det for lang tid siden,« siger Kirsten Normann Andersen.
Jyllands-Posten har foreholdt Region
Sjaelland, at Christiansborg-politikerne kalder regionens handlinger en dårlig undskyldning. Ingen ansvarlig embedsmand ønsker at laegge navn til regionens svar. I det første skriftlige svar forsøgte regionen at laegge afstand til formålet med OUH-undersøgelsen. Rapporten skulle »bruges til at give grundlag for en faglig diskussion af klinisk praksis«, skrev regionen, som ikke mener, at man kan konkludere, at hver 10. kvinde har fået forkerte undersøgelser på Ringsted Sygehus.
I en senere mail erkender regionen dog, at formålet i stedet var at »identificere evt. kvalitetsbrist i patientforløbet hos borgere henvist til mammografi på Ringsted Sygehus«, men tilføjer: »Det sker gennem at levere et grundlag for faglig diskussion af klinisk praksis«. Men sidstnaevnte fremgår intet sted af aftalen med OUH eller af andre dokumenter i sagen.
Regionen undlader at svare på, hvorfor regionen nu pludselig mener, at reglerne er uklare og giver fortolkningsmuligheder, når sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling så sent som i slutningen af maj i en pressemeddelelse fastslog, at »kriterierne er helt klare«, når det gaelder brystkraeftpakkeforløb. Danske Regioner vil heller ikke svare på dette.
Formanden for regionens sygehusudvalg, Annemarie Knigge (S), afviser sundhedsordførernes kritik. Hun henviser til, at regionens eneste motiv er at sikre kvinderne den rette undersøgelse:
»Jeg ser intet maerkeligt eller suspekt i, at når man laegefagligt-administrativt bliver opmaerksom på, at man måske kører en forkert praksis i Region Sjaelland, at man så også spørger en faglig kollega. Det opfatter jeg som helt naturligt,« siger Annemarie Knigge.
Men var det ikke praecis det, regionen havde bedt eksperterne fra OUH om at vurdere? Var deres svar ikke godt nok?
»Jo, helt sikkert, men hvis der er faglig tvivl, så synes jeg da, det er meget naturligt, at man drøfter det med andre.«
Men den faglige tvivl opstår vel først, da I begynder at ringe rundt til andre laeger?
»Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes ikke, der er noget maerkeligt i forløbet eller i at bede Sundhedsstyrelsen afklare tvivlen.«
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er sagen om Ringsted Sygehus på »ingen måde faerdig eller afdaekket«. Ministeren henviser til, at politiet efterforsker sagen, at en overlaege på sygehuset er sat under skaerpet tilsyn, og at Styrelsen for Patientsikkerhed har vaeret på kontrolbesøg.
»Jeg har tillid til, at mine styrelser gør alt, hvad de kan – og jeg er ikke tilfreds, før de melder, at nu er der ingen grund til at foretage sig yderligere,« lyder det fra Magnus Heunicke.
Det virker igen som et forsøg på ikke at påtage sig ansvaret i denne sag. Ellen Trane Nørby (V), tidl. sundhedsminister
På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Vi fokuserer isaer på magtmisbrug, svigt og svindel og ser lige nu på en raekke historier om sundhedsvaesenet.
Alle henvendelser behandles fortroligt.