10 skeletter fra pestkirkegård gravet op fra skolegård

I København er en skolegård placeret lige oven på en gammel kirkegård, og det har nu givet anledning til nye fund.

10 formodede ofre fra en pestepidemi i 1711 i København er blevet gravet op på Frederiksberg.

Skeletterne og deres kister var placeret lige under det, som i dag er skolegården for Skolen ved Søerne, men som i 1711 i al hast blev til en kirkegård for pestens ofre.

Indkvartering for pestramte

Knap hver tredje københavner døde, da pesten haergede i 1711, og i alt 23.000 mennesker skulle begraves. Der, hvor der nu ligger en skole, lå dengang Wodroffs Gård, som blev gjort til indkvartering for pestramte og grundet den høje dødsrate fik en naerliggende kirkegård.

Første gang Københavns Museum stødte på kirkegården, var i 1991. Dengang fandt man kister, hvor skeletterne lå, som var ligene gledet ned i den ene ende ved begravelse, og mange af skeletterne var begravet med hovedet mod øst i modsaetning til kristen skik.

Det førte til en tolkning af, at begravelserne var foregået hurtigt og kaotisk. Den udlaegning er arkaeologerne dog ikke laengere så sikre på – også selv om de 10 nye udgravede skeletter lå i forskellige retninger.

»Der er tale om en massebegravelse på den måde, at mange er blevet begravet inden for et kort tidsrum. Men alle er begravet i kister – folk er ikke bare blevet haeldt i jorden. Nok er kisterne ikke tilpasset de enkelte personers størrelser, men der er bestemt ikke tale om pindebraende. Traeet er typisk 3 cm tykke planker. Måske er traeet genbrug, men det er ikke bare noget tilfaeldigt trae. Begravelserne har fundet sted i en ekstrem situation, og alligevel har der vaeret overskud til at begrave de døde på en respektfuld måde,« fortaeller Stine Damsbo Winther, arkaeolog ved Københavns Museum, i en pressemeddelelse.

Velbevarede knogler

Den nye udgravning fandt sted i september i forbindelse med et mindre kloakeringsarbejde på skolen. Siden har museet i samarbejde med Antropologisk Laboratorium ved Retsmedicinsk Institut vaeret igennem de nye fund og bl.a. noteret, at der er tale om meget velbevarede knogler.

Man har undervejs konstateret, at et af ofrene var en ung kvinde, hvis skelet man i oktober delte et billede af på Facebook.

I forbindelse med offentliggørelsen af de nye fund gør museet i øvrigt opmaerksom på, at der ikke er nogen risiko forbundet med udgravningen trods den formodede dødsårsag.

»Pest er knyttet til en bakterie, og den klarer ikke 300 år i jord. Pestbakterien danner ikke sporer, der kan genoplives. I dag er der kun knogler tilbage af ofrene, endda fantastisk velbevarede, men ikke bløddele,« siger Stine Damsbo Winther.