OPRØRET I HONGKONG

Protesterne i Hongkong blussede op på grund af et lovforslag, der ville gøre det muligt for Hongkong at udlevere sine borgere og også kinesere til retsforfølgelse i Kina. Lovforslaget er siden blevet trukket tilbage, men protesterne mod Kinas dominans over Hongkong er fortsat.

Storbyen Hongkong med 7,5 mio. indbyggere var en britisk koloni frem til 1997. Da blev det overdraget til Kina under aftalen et land to systemer, der skal løbe i 50 år indtil 2047.

Derfor har borgerne i Hongkong langt flere demokratiske rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed end indbyggerne i Kina. I Hongkong frygtes det, at Kina gradvist vil underminere frihedsrettighederne.

Urolighederne i Hongkong har stået på siden begyndelsen af juni. I de seneste uger er de eskaleret faretruende, og sammenstødene mellem politi og demonstranter er blevet mere og mere voldelige. udøvet. Jeg stemmer normalt ikke, men i dag stemmer jeg for at støtte regeringen. Jeg tror ikke på, at Hongkong mister sin frihed, eller at Kina vil gribe militaert ind,« fortalte den 30-årige revisor Felix Leung.

Holdningen støttes af isaer mange aeldre vaelgere, der er traette af måneders ballade. De frygter, at Hongkongs økonomi og renommé vil blive ødelagt.

En aeldre mand, der ikke ville oplyse sit navn, blev så ophidset over spørgsmålene, at han måtte hive efter vejret efter at have hvaeset sit korte svar: »De ødelaegger Hongkong. Det rager mig en pind, at vi måske bliver som kineserne. Vi er kinesere.«

Samme opfattelse blev udtrykt af den 63årige Kenny Woo. Han er traet af, at metroen gang på gang er blokeret, når han skal på arbejde som hotelreceptionist inde i centrum.

»De unge demonstranter kraever alt for meget. Jeg er ikke bange for Kina. På sigt vil vi blive ligesom Kina, og det er fint med mig. Men det er en langsom proces, skridt efter skridt. Og valgresultatet i dag aendrer intet ved den virkelighed.«

Udtalelser af den art virker som benzin på bålet hos den modsatte fløj. Uanset den dramatiske eskalering af sammenstødene mellem politi og demonstranter i de seneste uger mener kun godt 4 af 10 adspurgte, at demonstranterne har vaeret for voldelige.

Forskere på Hongkongs Chinese University forklarer ifølge avisen The Independent resultatet af deres målinger med, at et flertal i befolkningen giver politiet skylden for eskaleringen af volden.

Signal til kommunisterne i Beijing

Alligevel var en af de ubekendte på valgdagen, om den langstrakte krise på det polytekniske universitet, hvor en gruppe demonstranter har siddet barrikaderet i over en uge, har givet Beijing-fløjen og ønsket om ro og orden vind i sejlene.

»For et par uger siden var jeg sikker på, at vi i demokratibevaegelsen ville vinde valget. Siden er jeg kommet i tvivl. Det er en vanskelig situation. Hvis vi holder op med at kaempe, mister vi vores frihed. Hvis vi taber valget, mister vi også friheden,« fastslår professor i statskundskab på det politiomringede universitet, 59-årige T.C. Lam.

For mange i protestbevaegelsen var lokalvalget en god anledning til at sende et så kraftigt signal, at hverken regeringen eller de kinesiske myndigheder kan overhøre det.

»Vi er normalt ikke saerligt politisk aktive, men i dag stemmer vi for at fortaelle regeringen, at vi kraever en demokratisk fremtid for Hongkong, uanset hvad styret i Beijing mener,« lød det – naesten – i kor fra parret Cherry Cheng og Jon Chan, begge 30 år.

Skolelaerer Lilia Lee, 40 år, har aldrig vaeret i tvivl om, at endemålet for Beijing er at få fuld kontrol over Hongkong:

»Allerede nu strømmer der kinesere fra det kinesiske hovedland ind i Hongkong i stor stil. De tager vores boliger, vores job og vores sociale goder. Kina har en klar strategi.«

Det er forklaringen på, at flere mandarintalende kinesere er blevet overfaldet, og at kinesisk ejede butikker er blevet nøje udvalgt og smadret under demonstrationerne. Der råder helt tydeligt en kraftig antikinesisk stemning i byen.

Demokraternes modstandere beklager sig over, at flere rige Hongkong-kinesere allerede har fået nok af uroen og har forladt byen, og at mange af de tusindvis af udlaendinge, der arbejder i Hongkongs vidtforgrenede finansverden, kan blive fristet til at følge efter, hvis roen ikke snart genfinder sig.

De Beijing-loyale partier består af en alliance mellem Hongkongs fagforeninger og forretningsdrivende, og de er kendte for at vaere langt mere velorganiserede end oppositionen. Bl.a. bruger de store ressourcer på at sørge for transport til valgstederne for aeldre.

Danske valgobservatører i Hongkong

Det var muligvis medvirkende til, at en gruppe danske valgobservatører hørte rygter om, at vaelgere fra det kinesiske hovedland blev kørt i busser til Hongkong. Rygterne blev ikke dokumenteret, og der kan vaere tale om kinesere i besiddelse af Hongkongpapirer, der bor på den anden side af graensen. Som modvaegt fløj også mange fra den demokratiske fløj tilbage til Hongkong fra vestlige lande for at stemme.

Under besøget mødte danskerne såvel ofre for politivold som politikere og demokratiaktivisten Joshua Wong, der fik forbud mod at stille op.

Ifølge landsformanden for Liberal Alliances ungdom, Signe Bøgevald Hansen, understregede møderne, at det er vigtigere end nogensinde, at lande som Danmark står sammen med Hongkongs demokratibevaegelse i kampen mod »et af verdens mest frihedsfjendske lande«.

Distriktsrådene har beskeden magt i Hongkong, men nogle af de folkevalgte deltager i det forum på 1.200 valgmaend, der vaelger Hongkongs regering og storbyens regeringsleder.

Valgkampen har vaeret livlig. I de store indkøbscentre har aktivister solgt politiske budskaber, og mange har klistret deres budskaber og kalendere om politiske møder på såkaldte Lennon-opslagsvaegge.

Debatten har også vaeret maerket af de politiske spaendinger i byen, og i flere tilfaelde er det gået hårdt for sig. Flere kandidater er blevet angrebet. Lokalpolitikeren Andrew Chiu fik sit venstre øre bidt af under et opgør med en vaelger, mens den politiske aktivist Jimmy Sham blev angrebet med en hammer.

En berømt lokalpolitiker, Junius Ho, der åbenlyst har skiltet med sin støtte til gangstere i de kinesiske triader, der har banket løs på demonstranter under protesterne, er blevet udsat for et knivangreb. Han var en af de første tabere på den Beijing-loyale side ved valget. Han tabte til en demokrat med over 1.000 stemmer. Det endelige resultat vil blive kendt i løbet af mandag.

»Det er en uadskillelig del af vores fortid, men det repraesenterer ikke vores fremtid,« sagde Nikki Haley dengang om sydstatsflaget.

I det forhadte FN

Under valgkampen i 2016 holdt Nikki Haley sig – i lighed med størstedelen af det republikanske establishment – på sikker afstand af Donald Trumps kampagne, men da Trump sikrede sig nomineringen, blev også hendes bedetaeppe hastigt vendt mod partiets nye staerke mand.

Det var ikke den store kaerlighed til FN’s mission, der fik Haley til at tage jobbet i FN.

»Jeg ved ikke engang, hvad FN laver. Jeg ved bare, at alle hader det,« sagde hun til Trumps davaerende stabschef Reince Priebus.

Som FN-ambassadør kunne hun gennem det meste af to år køre på frihjul i forhold til realpolitiske kompromiser, mens hun opbyggede sin