Republikanernes store kvindelige håb fisker i rørte vande op til valget i 2020

Hun kan lyde som en genfødt Ronald Reagan og har karisma nok til en Hollywood-karriere, men hvad er Nikki Haley egentlig ude på?

Salen på George Washington University er pakket med mange hundrede begejstrede fans, der på en ophaengt storskaerm opmaerksomt følger en tv-jingle med Nikki Haleys største bedrifter.

Det var hende, der i sin tid som guvernør i South Carolina fik hevet sydstatsflaget ned fra statens kongresbygning. Det var hende, der i rollen som effektiv FN-ambassadør uddelte håndmadder til Nordkoreas Kim Jong-un og Syriens Bashar al-Assad.

Alt dette kunne nemt ligne optakten til et massemøde før valget naeste år, men Donald Trumps tidligere FN-ambassadør søger ikke offentligt embede – i hvert fald ikke på gaengs facon – og denne aften optraeder hun mere som erindringsskribent end som politiker.

For anledningen er den 47åriges memoirer i utide med titlen ”With All Due Respect”, med al taenkelig respekt – en høflighedsfrase, der gerne bruges, før man udtrykker skarp uenighed i en debat.

Titlen indfanger Haleys saerlige stålsatte charme, som hun giver adskillige prøver på denne aften i den amerikanske hovedstad, der er et af flere stop på en stort anlagt bogturné.

»Du kan altid sparke og smile samtidigt,« lyder en af hendes karakteristiske observationer.

Hvidløg og vampyrer

På mange måder er Nikki Haley alt det, som et republikansk parti domineret af hvide maend godt oppe i årene kun kan drømme om.

Som amerikaner med indisk baggrund har hun bud til minoriteterne, og som veluddannet kvinde i 40’erne kan hun tiltraekke en vaelgergruppe, der ellers har udviklet samme forhold til Donald Trumps parti, som vampyrer har til hvidløg.

Det må partiet gøre noget aktivt for at aendre på, hvis det ikke skal risikere langsigtet stagnation, påpeger mange iagttagere.

»Vi republikanerne kan ikke bare sidde og vente på, at minoritetsvaelgerne kommer til os,« siger Nikki Haley.

Hendes arketypiske og meget amerikanske historie om, hvad der kan opnås ved ambition og hårdt arbejde, har tydeligvis bred appel også til de unge tilhørere denne aften i Washington.

»Vi var ikke hvide nok til at vaere hvide og ikke sorte nok til at vaere sorte,« fortaeller Nikki Haley om sin opvaekst i en mindre by i sydstaten

South Carolina, hvor raceskellene var store. Her blev hun tidligt inddraget i familieforretningen:

»Som 13-årig opgjorde jeg balancen og udskrev checks.«

Det gav hende en grundlaeggende indsigt, som siden skulle vaere med til at bringe hende ind i politik som republikaner:

»Jeg fandt ud af, hvor svaert det er at tjene en dollar, og hvor let det er for staten at tage den igen,« siger Haley, der i sine formuleringer ofte lyder som sit partis legendariske praesident i 1980’erne, Ronald Reagan.

Hun gjorde lynkarriere og blev som 39-årig i 2011 valgt til guvernør i hjemstaten.

Det var Nikki Haleys reaktion på et masseskyderi i en sort kirke, hvor en racistisk gerningsmand draebte ni kirkegaengere, der på få dage gjorde hende til et navn med nationalt gennemslag.

Efter drabene i 2015 besluttede hun at hente sydstatsflaget

Jeg ved ikke engang, hvad FN laver. Jeg ved bare, at alle hader det. Nikki Haley, tidligere FN-ambassadør

ned fra den lokale kongresbygning – et skridt af stor symbolsk betydning i en stat, der var helt central for slaveøkonomien op til Den Amerikanske Borgerkrig, og hvor mange stadig identificerer sig med sydstaternes oprør mod Unionen.

profil på den internationale scene.

I sine markeringer lå hun vaesentligt taettere på traditionel republikansk udenrigspolitisk ortodoksi – med vaegt på det staerke internationale engagement – end Trump selv, og hun laegger fortsat diskret luft til praesidentens synspunkter på dette område.

»Jeg var staerkt uenig i, at vi skulle traekke vores tropper ud af Syrien,« Nikki Haley hun om Trumps omdiskuterede beslutning i sidste måned.

Nikki Haleys håndfaste synspunkter på både udenrigsog socialpolitik har gjort hende til en kontroversiel figur blandt mange, og på denne aften er der demonstration uden for salen på universitetet.

»Send Haley til Haag,« og »ingen krig mod de fattige,« råber aktivisterne taktfast.

Nok så omdebatteret er Haleys indenrigspolitiske hamskifte, hvor hun i dag er at finde ved praesidentens side som skarp kritiker af den aktuelle forundersøgelse til en rigsretssag.