NIKKI HALEY
47-årig indisk-amerikansk politiker fra sydstaten South Carolina.
Fra 2011 til 2017 beklaedte hun embedet som guvernør i hjemstaten.
Fra januar 2017 til oktober 2018 var hun USA’s FN-ambassadør.
Hun er en af det republikanske partis mest populaere politikere og spås en stor fremtid i partiet.
Kilde: AP, JP
Haley er ikke kendt for at gøre noget uden først at overveje konsekvenserne, og det har fået det politiske Washington til at gisne om, hvad hendes naeste traek mon bliver.
Nogle iagttagere tror, hun har sat det lange lys på frem mod valget i 2024, mens andre mener, hun kan agere udfordrer allerede i 2020, hvis Trump skulle snuble i løbet af de kommende måneder.
»I Det Hvide Hus er der dem, som ser på Haley med mistaenksomhed,« skrev det velorienterede dagblad Wall Street Journal i sidste uge.
Nok så sandsynligt er det måske, at hun har kig på jobbet som vicepraesident – for med Haley ved sin side ville Trump pludselig have langt bedre chancer for at tiltraekke kvindelige svingvaelgere.
Wall Street Journal pegede da også på »rygter om, at praesidenten kunne droppe Mike Pence og i stedet saette hende på stemmesedlen før valget i 2020«.
med fjerde kapitel. Du kan også laese slutningen først.«
Det kan man da kalde at knaekke en kode. Sådan er det hele vejen i litteraturmuseet, der kalder sig selv Moli, hvilket ikke bare er en forkortelse, men også hentyder til Molly Bloom, en af hovedfigurerne i Joyces roman. Der er kustoder overalt, og det er ikke publikumsky vagtfolk i dårlige uniformer, men folk, der gerne vil fortaelle og hjaelpe videre uden at vaere påtraengende.
Det forkerte sprog
Men hvordan kan det vaere, at Irland har fostret alle disse litteraere genier – det kan vel ikke udelukkende skyldes fattigdom?
Anne Fogarty, en af verdens førende Joyce-eksperter, peger på kolonitiden og det britiske overherredømme.
»Sproget blev et redskab til at udtrykke sig, gøre oprør og markere afvigende meninger,« siger Fogarty, der er professor ved University College Dublin.
Der er, siger hun, også en vis dårlig samvittighed over, at man i reglen skriver på engelsk og ikke irsk, et keltisk tungemål, som i dag kun tales i små lommer i den vestlige del af landet.
»Irske forfattere føler sig hjemme i det forkerte sprog, engelsk, og må gøre meget for at forme det til deres eget,« mener Fogarty.
Simon O’Connor ser det mere positivt:
»En af vore store litterater har sagt, at det bedste, vi nogensinde har stjålet fra englaenderne, var sproget,« smiler han; »det er nok rigtigt.«
Det spaendende er, siger han, hvad der sker efter brexit, altså Storbritanniens udtraeden af EU. Irland går helt og fuldt ind for unionen. I en udtalelse fra det første selvstaendige parlament i Dublin 1919 naevnes Europa fire gange – ikke som en fjende, men som noget, man er
En af vore store litterater har sagt, at det bedste, vi nogensinde har stjålet fra englaenderne, var sproget. Simon O’Connor, direktør, Museum of Literature, Dublin