Med Bibi på kanten af stort braendbart
”Fred til lands” begyndte halvdårligt og sluttede på samme måde, men på store straek undervejs var den meget udanske serie ganske underholdende, vildt spaendende og bød på gode skuespillerpraestationer.
FRED TIL LANDS, EPISODE 8
I ”Fred til lands” har vi fået en dejlig, usaedvanlig kriminalserie med en vild udvikling undervejs og en høj indsats i forhold til trovaerdigheden, der som oftest er gået hjem, fordi spaendingen og de gode skuespillere kunne baere de grove løjer. Alt i alt kan dramachef Christian Rank godt bagefter stå i en knejsende positur, der lever op til efternavnet. Lidt mere kneb det med seriens sidste afsnit, der dels var lidt kortere end de andre, og hvor der trods respekt for den urealistiske stil blev fyret et par saerdeles uargumenterede handlingsspring af.
Det var Bibis vaerk
Lad mig straks advare om, at har man endnu ikke set sidste afsnit, så vent helst med at laese denne anmeldelse, til du på et tidspunkt har.
Vi var I chok efter syvende afsnit, hvor det viste sig, at Bibis mand, Tom, var omkommet i flammerne i stedet for Mike. Dyret, der skulle dø, og hele landsbyens plageånd. Og hvordan var det så gået til? Jo, det var Bibis vaerk. Hun havde fået beviser for, at Tom på et eller andet plan havde misbrugt Mike, da han var dreng. Mindst ved at tage nøgenfotos sammen med ham.
Med andre ord stod Bibi pludselig, følte hun, med valget om at lade en bedøvet Mike dø i flammerne eller måske skifte ham ud med Tom, der jo på sin vis havde misbrugt den person, som i sidste ende bliver hendes kommende barns far.
Det er en vildt udtaenkt krølle på det hele, men også lige lovlig spekulativ og højt belagt. Pointen bliver så fyret af, samtidig med at Mike pludselig skal have bank i nogle rockerrelationer, der har vaeret naesten usynlige i hele serien. Det virker for tilfaeldigt.
KRIMINALSERIE
DANMARK 2019 Instruktør: Martin de Thurah 53 minutter DR1 søndag
Ingen abstinenser
Isaer når man med seriens underliggende temaer forsøger at fortaelle en humanistisk historie, der handler om, at Mike er knap så stort et monster, som han ligner til at begynde med. Et fint humanistisk budskab, der dog på en eller anden måde kommer til at virke luftigt i forhold til den måde, serien har svaelget i dramatiske virkemidler undervejs.
Alle skuespillere, men dog i saer fire, har brilleret. Claus Riis Østergaard som laegen, hvis sind smerter, fordi hans søn er død, og Dar Salim som byens koldblodige samvittighed udefra. Men selvfølgelig i saerklasse Lene Maria Christensens Bibi, der har vist sig at vaere tv-seriens hovedperson. Lene Maria Christensen har altid vaeret god på film, men her får hun lov til vise sit talent i slowmotion ned i helt små nuancer. Vi må heller ikke glemme Morten Hee Andersen, for han fik arbejdet grundigt med at skrue ned for ondskaben og op for følsomheden undervejs. Det er ikke den letteste vej at arbejde.
Respekt for Danmarks Radio. Et lille tomrum vil opstå hver søndag aften for mange danskere, selv om vi nok ikke ligefrem får abstinenser.