Transportministeren: Jeg fører ikke de korslagte armes politik – det fører sjaeldent til noget fornuftigt

transportminister

Jeg bliver helt i tvivl om, hvorvidt chefredaktionen kommer ud af kontoret i JP/Politikens Hus, når jeg laeser lederen i avisen den 16. november. I den bliver Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund beskrevet som et nyt tiltag inden for vejinfrastruktur, fordi den er brugerbetalt. Den »skiller sig ud«, som der står i lederen, fordi bilisterne skal betale for at benytte den.

Så vidt jeg er orienteret, står Storebaeltsbroen og Øresundsbroen endnu. To store, imponerende infrastrukturprojekter, som bilisterne også betaler for at benytte – og som heller ikke var blevet gennemført, hvis der ikke havde vaeret et element af brugerbetaling involveret.

Det samme gør sig gaeldende for Kronprinsesse Marys Bro, som ikke havde stået klar i dag uden en vis form for brugerbetaling, som både Folketinget og kommunen bakkede op om, da man i sin tid traf beslutningen.

Det er med andre ord ikke noget nyt, at vi bygger infrastruktur i Danmark, man skal betale for at anvende. Brugerbetaling kan da også vaere en mulighed ved andre fremtidige projekter som for eksempel en eventuel fast forbindelse over Kattegat eller en mulig østlig omfartsvej i hovedstaden.

Når det er sagt, skal vi heller ikke opfinde brugerbetalte projekter, for jeg er enig med lederskribenten i, at vi fortsat skal udbygge og udvikle den infrastruktur, som er den baerende del i vores samfund, og som vi kan køre på kvit og frit.

Det er mig derfor en gåde, at det i lederen bliver foreslået at gøre en eventuel tredje limfjordsforbindelse til et brugerbetalt anlaeg, et forslag, jeg tidligere har afvist. Det ville chefredaktionen vide, hvis man havde laest på lektien, inden man begyndte at slå i tasterne.

Spørgsmålet om en tredje limfjordsforbindelse står anderledes end typiske infrastrukturprojekter, fordi Aalborg Kommune har tilbudt lokal medfinansiering, og det er et interessant element i den fremadrettede politiske proces.

Kommunens velvilje til at bidrage til projektet vil givetvis blive en del af de kommende politiske drøftelser om en ny, langsigtet infrastrukturplan for Danmark. Aalborg Kommunes idé er fremsynet, men jeg vil for god ordens skyld understrege over for lederskribenten, at den ikke er ny.

Det er sket før, at man fra lokalpolitisk side har foreslået medfinansiering af infrastruktur. Sønderjyllands Amt bidrog med medfinansiering af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg. Flere tilkørselsramper på motorvejsnettet er også blevet anlagt gennem faellesfinansiering mellem stat og kommuner, for slet ikke at tale om andre forslag, der baserer sig på hel eller delvis brugerbetaling.

Det gaelder for eksempel en fast forbindelse over Kattegat og en tredje lillebaeltsbro mellem Fyn og Als.

Flere af de naevnte projekter er ikke parate til en endelig politisk beslutningsproces endnu, men modsat Jyllands-Postens chefredaktion er jeg lydhør. Vi kan ikke finansiere alle gode ønsker til ny infrastruktur, men vi skal tillade os selv at se på alle mulighederne.

Det er med andre ord ikke noget nyt, at vi bygger infrastruktur i Danmark, man skal betale for at anvende.

Spørgsmålet om en tredje limfjordsforbindelse står anderledes end typiske infrastrukturprojekter, fordi Aalborg Kommune har tilbudt lokal medfinansiering, og det er et interessant element i den fremadrettede politiske proces.

Det ville vaere kortsigtet at afskaere os fra på en ordentlig og fornuftig måde at drøfte muligheden for brugerbetaling, hvor det kan vaere relevant, og bidrage til at realisere vigtige infrastrukturprojekter, som ellers ikke ville vaere blevet til noget.

Jeg hverken kan eller vil love, at vi får flere brugerbetalte infrastrukturprojekter, men jeg vil heller ikke afvise det. Jeg ved dog, at de korslagte armes politik, som Jyllands-Postens leder står for, sjaeldent fører til fornuftig politik.