Bankernes grundpille smuldrer

Bankernes kerneforretning er udfordret som aldrig før, viser en ny rapport fra Finanstilsynet. Den såkaldte basisindtjening er banket 10 år tilbage.

Finanstilsynet har sendt en rapport på gaden med pengeinstitutternes halvårsindtjening over tid. Det lyder kedeligt. Det er det ikke. Tallene er naermest det rene spraengstof.

Rapporten viser nemlig, at grundpillerne under pengeinstitutternes historiske forretningsidé – at låne penge billigt af nogle kunder for at låne de samme penge dyrere ud til andre kunder – er i faerd med at smuldre.

»De lave renter gjorde det svaert for institutterne at tjene penge på deres kerneforretning, rentemarginaler på indlån og udlån,« fastslår Finanstilsynet i den netop udsendte markedsrapport for 1. halvår.

Udviklingen afspejler sig i den såkaldte basisindtjening, der populaert sagt viser, hvad pengeinstitutterne har tilbage i hånden, når overskuddet fra de daglige kerneforretninger fratraekkes udgifter til personale og administration.

I 1. halvår 2019 var det tal 6,7 mia. kr., hvilket ikke er set lavere siden finanskrisen ramte i 2009. Samtidig venter Finanstilsynet på sigt et fald i institutternes gebyrindtaegter, som vil presse basisindtjeningen yderligere.

Den nye opgørelse lander midt i en tid, hvor de 63 danske banker og sparekasser er presset af stigende udgifter til bekaempelse af bl.a. hvidvask og regelstramninger og ikke mindst et rentemarked, der koster dyrt.

Det sidste skyldes bl.a., at pengeinstitutterne siden september er blevet afkraevet rekordhøje 0,75 pct. i rente af Nationalbanken, når de placerer indlånsoverskud på såkaldte indskudsbeviser.

Men det fremherskende nulrentemiljø gør også ondt, fordi danskerne i stigende grad stiler efter realkreditselskabernes rekordlave renter, når de går på jagt efter nye lån.