SÅDAN PRESSER ASES LØNFORSIKRING DEN DANSKE MODEL

Ase siger, at forsikringen er skabt for at give grupper med meget lav daekningsgrad en mulighed for at fastholde den livsstil, de er vant til, hvis de bliver fyret. At dagpengesystemet er blevet så udhulet, at de ikke kan bruge det til noget. Er det ikke en rimelig pointe?

Danmark har ca. 25 a-kasser, der typisk opkraever mellem 450 og 500 kr. om måneden. Bliver man ledig, modtager man op til 18.600 kr. om måneden i op til to år, men der følger krav om bl.a. jobsøgning og møder på jobcentre med.

A-kasserne hjaelper den ledige med relevante kurser, jobsøgning og andre tiltag, der øger muligheden for at komme videre til et nyt job.

Et fast beløb på 348 kr. om måneden fra hvert a-kassemedlem går til udbetalinger til dagpenge. Er der behov for flere penge, daekker staten.

Nogle grupper har generelt lavere ledighed end andre, og Ase har nu nøje udvalgt faggrupper, der stort set ikke har nogen ledighed, men som har høj organisationsgrad i a-kasserne. Det drejer sig om en gruppe på 250.000 lønmodtagere over 35 år, bl.a. sygeplejersker, laerere, økonomer, laeger og jurister.

Disse grupper har over de seneste 10 år haft en ledighed på 3 pct. eller under, og de er kun ganske kortvarigt ledige. Det er kort sagt dem, der i høj grad bidrager til a-kassesystemet uden at koste noget.

Man kan efter behov vaelge, hvor meget man vil have udbetalt, men Ase kan for samme pris som a-kassemedlemskab tilbyde en lønforsikring, der giver 11.000 kr. mere om måneden end de knap 19.000 kr., man kan få i dagpenge. Samtidig slipper man for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ases model appellerer dermed til de grupper, for hvem en a-kasse ikke giver nogen vaerdi, fordi de sjaeldent er ledige og heller ikke vil få en reel daekning af løntabet.

Hvis 250.000 forlader a-kasserne, svarer det til en ekstraregning til staten på over 1 mia. kr.