Aalborg har flest huse til salg
Aalborg er den kommune i Danmark med flest huse til salg. Men det har ikke sat sig i salgstiderne eller priserne.
Landets fjerdestørste by lever sit helt eget liv, når det kommer til boligmarkedet. Aalborg er således den kommune i landet, hvor der er plantet flest til salg-skilte i forhaven.
Selv om boligmassen er markant mindre i Aalborg, har den nordjyske by overhalet Aarhus Kommune, når det kommer til udbuddet af parcel- og raekkehuse.
I oktober var der 1.152 parcelog raekkehuse til salg i Aalborg Kommune. Til sammenligning lød tallet på samme tidspunkt i 2017 på 842. På trods af stigningen har det forholdsvis store udbud ikke sat sig i hverken salgstiderne eller priserne.
I Nykredit har boligøkonom Mira Lie Nielsen set naermere på udviklingen i Aalborg og sammenlignet den med Aarhus og København. Hun kalder udviklingen »interessant«.
»Det er bemaerkelsesvaerdigt, og når det stiger, er det naerliggende at se på, hvad det skyldes,« siger hun.
Men en umiddelbar forklaring er der ikke. Aalborg mister nemlig ikke indbyggere. Tvaertimod traekker kommunen nye indbyggere til, så det er ikke årsagen til stigningen i udbuddet. Forklaringen er heller ikke, at der er blevet bygget mange nye huse.
Alligevel er 2,9 pct. af det samlede antal huse i Aalborg i øjeblikket til salg. Til sammenligning ligger tallet i Aarhus og København på henholdsvis 2,1 og 2,3 pct.
Et større udbud vil alt andet lige laegge en daemper på prisudviklingen. MIRA LIE NIELSEN, BOLIGØKONOM, NYKREDIT
Lejligheder taber pusten
Det er ikke kun på markedet for parcel- og raekkehuse, at Aalborg på det seneste har skilt sig ud fra resten af markedet. Der blev bygget lejligheder i stor stil, og i 2016 og 2017 var der fest på dette marked. Priserne nåede op over niveauet i Aarhus. Men markedet har siden tabt pusten.
I EDC Danebo, City, i Aalborg har indehaver Kåre Schmølker bemaerket afmatningen på lejlighedsmarkedet, men at Aalborg er den kommune i Danmark med flest huse til salg, havde han ikke bemaerket.
»Det er min opfattelse, at der er balance mellem udbud og efterspørgslen,« siger han.
En mulig forklaring på de mange til salg-skilte foran de aalborgensiske huse kan muligvis findes på lejlighedsmarkedet, lyder hans bud.
De mange nye lejligheder har nemlig givet den aeldre del af befolkningen i Aalborg et alternativ.
»Nu kan de komme ind i noget, der passer til dem,« siger Kåre Schmølker.
Selv om udviklingen ikke kan aflaeses på priserne eller salgstiderne, kan de mange til salg-skilte komme til at få en effekt fremadrettet.
På trods af, at køberne har flere ting at vaelge mellem på hylderne, har det ikke ført til et fald i priserne eller laengere salgstider.
»Men et større udbud vil alt andet lige laegge en daemper på prisudviklingen,« siger Mira Lie Nielsen.