Astralis skal forcere generationskløft

Astralis Group, der er på vej på First Northbørsen, ejer tre af de bedste hold inden for e-sport. Nye aktionaerer må satse på, at virksomheden bevarer en topposition, når markedet vokser.

Det er mest modne mennesker, der køber aktier. Når man er helt ung, skal man bruge penge på at uddanne sig og stifte hjem, og det er typisk først oppe i 40’erne, at man har penge at laegge til side i en opsparing.

Dette forhold udgør en udfordring for e-sport-selskabet Astralis Group, som inden på fredag håber at samle investorer til at købe aktier for 125-150 mio. kr. – aktier, som i givet fald vil kunne handles på First North-børsen fra og med den 9. december. Disse aktier skal nemlig saelges til investorer, der naesten pr. definition ikke forstår selskabets produkt og slet ikke den livsstil, det indgår i.

Af dem, som følger e-sport, er kun 14 pct. 45 år eller derover. I de yngre aldersklasser er det derimod uhyre normalt at følge e-sport, i hvert fald hvis man er mand. På verdensplan ventes hele 443 mio. mennesker at følge esport i 2019, og tallet er i hastig vaekst. Lidt under halvdelen af dem følger det fast. Det er en popularitet, der kan måle sig med de allerstørste sportsgrene.

Men hvis man ikke selv har interesse for e-sport, men alligevel ønsker at forstå faenomenet, er et godt første råd, at man netop ikke skal se det som en sportsgren.

Man skal ikke sammenligne det med at se et par fodboldeller håndboldkampe på tv om ugen eller med at følge Tour de France gennem sommeren.

En bedre sammenligning synes at vaere at følge kendte mennesker eller institutioner på sociale medier som Youtube og Instagram.

Millioner af fans

De helt store e-sport-turneringer kan rask vaek fylde et stort stadium med fans, der følger med live, hvortil kommer 20-50 mio., der følger med fra deres pc, tablet eller telefon. Men de sidstnaevnte synes ikke at sidde at glo ind i skaermen en hel eftermiddag. De følger med mere sporadisk, måske blot for at aflure de bedste spilleres måder at løse udfordringer på, og vigtigst, i forhold til Astralis-aktiens vaerdi: De genererer langt faerre penge end fans af klassiske sportsgrene.

Af prospektet fremgår det således, at en fan af amerikansk fodbold giver en 11 gange så høj indtaegt fra reklamer og abonnementsbetalinger, som en e-sport-fan gør. Sammenlignet med baseball er faktoren helt oppe på 18.

På andre måder ligner esport dog traditionel sport. Spillerne skal vaere flittige, de skal vaere i en fornuftig fysisk form, spise sundt, passe deres sengetider og så videre.

Og så skal de naturligvis have talent, og som i den traditionelle sportsverden har de største talenter gode kort på hånden, når der skal forhandles løn. Også Astralis’ spillere er godt lønnede. Så godt, at der er et stort minus på bundlinjen. Endda bruttoresultatet er negativt, og her vil Astralis ikke stille de første positive tal i udsigt før i 2021.

Køber man aktier i Astralis Group, er det grundlaeggende den prognose – at minus bliver vendt til plus – man køber sig ind i.

Og forretningskonceptet er realistisk, mener Jesper Jørgensen, sportsøkonom og partner i revisionsselskabet Deloitte.

Oversatsninger er fortid

Han understreger, at han ikke udtaler sig specifikt om Astralis’ chance for at blive en førende virksomhed i esport.

Men den tid, da de store sportsklubber konsekvent oversatsede, er forbi. De fø

ALDERSFORDELING AF E-SPORT-FØLGERE I STORBRITANNIEN OG USA (TAL I PCT.)

25-34 år

Det er ikke nogen hemmelighed, at maend generelt tjener mere end kvinder. Men en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik har nu sat tal på, hvor meget mere der er blevet fyldt i maends pengepunge over en periode på naesten fire årtier.

I perioden 1980-2017 har maend i gennemsnit haft en indkomst efter skat, der lå 16 pct. over kvinders, viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik.

Det kan der ifølge Danmarks Statistik vaere flere forklaringer på.

»F.eks. at kvinder nogle gange tjener en lavere løn end maend for samme arbejde, at lønnen i typiske ”kvindefag” generelt er lavere end i typiske ”mandefag”, at kvinder normalt holder laengere barselsorlov end maend og derfor mister en del af indkomsten set over hele den erhvervsaktive periode, samt at der kan vaere en tendens til, at kvinders avancementsmuligheder på arbejdsmarkedet muligvis er dårligere end maendenes,« skriver Danmarks Statistik.

Nyt register

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et nyt register, hvor der er blevet samlet data for indkomster. Registret gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster over en laengere periode, og det er ifølge Danmarks Statistik unikt i et internationalt perspektiv.

Ud over at det med det nye register står klart, at maend i perioden på 38 år i gennemsnit har haft en indkomst, der lå vaesentligt over kvinders, viser det sig også, at forskellen er endnu større, når man ser på maend og kvinders formuer.

Ved udgangen af 2017 havde maend således en formue, der var 39 pct. større end kvinders, viser undersøgelsen.

»Når formuen er endnu mere skaevt fordelt mellem kønnene, er en del af forklaringen, at kvinder normalt har en vaesentligt laengere barselsperiode end maendene og ofte opsparer en lavere pension i pensionskasser mv. under barselsorloven,« skriver Danmarks Statistik.