Letbanen er egentlig ikke så let, den er faktisk for tung
Det er nu blevet en nødsaget rutine, at borgeren i Aarhus skal indregne i sin rejsetid, om der i nattens løb er kommet mange nedfaldne efterårsblade, eller om nattefrosten er faldet.
Når vi har at gøre med infrastruktur i Danmark, så er det ikke saerlig holdbart, at den er begraenset af, at der er vådt løvfald på skinnerne, eller at der kommer frost på letbanens køreledninger. Løvfald og frost er praktisk talt indbegrebet af de danske vejrforhold i omtrent seks måneder af året. Så halvdelen af året kan du ikke vaere sikker på at komme afsted til tiden eller overhovedet at komme afsted, hvis du vaelger at satse på letbanen. Det er helt hen i vejret, at enten fedtede blade eller en simpel nattefrost skal begraense muligheden for at møde rettidigt på arbejde.
Det største og tungeste letbanetogsaet, som går under navnet ”Tangoen”, er det tog, der er mest udfordret, når der er vådt løvfald på skinnerne. Dette medfører, at det slet ikke kan køre op ad eksempelvis Nørrebrogade og Randersvej. Sidste år var løsningen at lade letbanetogene sprede sand fra deres eget sandspredningssystem, men så var regnen pludselig et problem, da den omkringliggende straekninger, hvor der som følge af dette er blevet omlagt busstraekninger, eller antallet af afgange er blevet nedsat. Så når det største togsaet ikke kan køre grundet løvfald, eller når alle letbanetogene er udfordret af nattefrosten, så er der mange borgere, som ikke kan komme til eller fra arbejde til tiden. Det er ikke holdbart. Derudover har letbanens massive omkostninger betydet, at Region Midtjylland har foretaget nedskaeringer i en lang raekke af de regionale blå busser, som ellers eksisterer for at skabe sammenhaeng imellem land og by og tilgodeser de mindre bysamfund.
Borgerne laengere ude i regionen er altså blevet ofre for drømmen om letbanen, og samtidig er brugerne af selvsamme letbane påvirket af de mange problemer. Nuvel, der kan vaere indkørselsproblemer i et helt nyt projekt, og Aarhus er de første til at installere letbane i Danmark, men to år efter åbningen er der altså stadig problemer, som forhindrer praecise afgange. Derfor må mange nu i højere grad drømme om, at etape 2 i Aarhus kollektive trafik bliver BRT-busser fremfor endnu en letbanestraekning. BRT står for Bus Rapid Transit, der er lange busser med egen kørebane. Argumentet for ikke at installere BRTbusser i Aarhus har tidligere vaeret, at flere passagerer kunne medtages i letbanens togsaet. Og dette er muligvis stadig gaeldende, men BRTbusserne bliver dog laengere og laengere, og på trods af at anlaegningen af et BRT-system ligeledes koster en del med saerlige busbaner med perroner, så er der et langt stykke vej op til anlaegsprisen for en letbane. Derudover er BRT-busser ikke udfordret af hverken løvfald eller nattefrost.