Tilmeld dig på

I den seneste tid har der med rette vaeret fokus på, hvordan der kan tiltraekkes flere unge til erhvervsuddannelserne. Dette fokus har fra politisk hold – også med rette – først og fremmest drejet sig om forholdene på erhvervsskolerne, som frister en krank skaebne sammenlignet med f.eks. det almene gymnasium, hvor jeg har haft mit arbejdsliv. De kritisable forhold viser sig blandt andet som mangel på materialer, nedslidning af materiel og laererkraefter, laererflugt – alt sammen tydelige tegn på udsultning og dermed måske en lidet attraktiv ungdomsuddannelse.

Men – med udgangspunkt i et ungt menneske, der for nylig har mødt virkeligheden på egen krop – vil jeg gøre opmaerksom på, at der også er behov for en indsats på andre områder af uddannelsen.

På det etårige grundforløb, der skal uddanne eleverne til at kunne bestride en laereplads, har eleven selv ansvar for at finde en praktikplads hos en håndvaerksmester og derefter også en laereplads – sandsynligvis hos en ny mester, da praktikpladsen ikke giver garanti for fortsat uddannelse. På hjemmesider, som eleven får henvisning til, kan han se en oversigt over firmaer, og så er det bare om at komme i gang med at kontakte og håbe, at der er en mester, der har brug for en laerling. Et samarbejde mellem skole og mestre, som kunne guide eleverne, så de ikke føler, at de belemrer mestrene med kontakt, der er omsonst, eksisterer ikke. En vejledning i, hvad der laegges vaegt på i en sådan ansøgning, heller ikke. Med andre ord: en for nogle ret uoverskuelig situation, som måske kunne administreres meget mere elevvenligt og støttende? (I parentes